27. september 2024

Tiltrækning og tilknytning

Vær med på Kulturakademiet – revisorbranchens nye initiativ for en styrket, bæredygtig og fremtidssikret kultur

FSR – danske revisorer lancerer Kulturakademiet, et nyt tiltag for revisorer og revisionsvirksomheder, der sætter fokus på ledelse, diversitet og organisering. Kulturakademiet skal styrke branchens muligheder for at tiltrække nye talenter og fastholde de dygtige medarbejdere, vi allerede har. Deltag i efterårets gratis moduler og vær med til at skabe en stærkere og mere fremtidssikret branchekultur.


Billede af Rose-Marie Skourup Ojeda

Rose-Marie Skourup Ojeda Konsulent
ebfb@sfe.qx 4187 0939



Tidligere på måneden markerede vi i FSR – danske revisorer lanceringen af vores spritnye Kulturakademi ved et arrangement, hvor ledere, HR-professionelle og revisorer på tværs af niveauer mødtes for at markere branchens nye kulturinitiativ.

Det, som gør Kulturakademiet helt unikt, er netop dét; at vi står skulder om skulder på tværs af revisionshuse i målet om at skabe en branche, der er – og forbliver – attraktiv for nuværende såvel som fremtidige talenter.

Ledelse, diversitet og organisering er nøgleord for Kulturakademiets moduler. Det er de tematikker, som vi, i tæt samarbejde med vores bestyrelse og jer medlemmer, har stillet skarpt på er blandt de emner, der optager revisorerne mest i arbejdet med kulturforandring. Det er blevet til et modulkatalog, der for nuværende består af tre moduler med hver sit fokusområde, indhold og ekspert, der vil føre os trygt og godt igennem – og give os en hel masse nye indsigter at arbejde videre med.

Modulerne er en del af dit medlemstilbud og er således gratis. Modulerne henvender sig til revisorer med ledelsesansvar, HR-professionelle, partnere eller kollegaer med andet kulturbærende ansvar, der ønsker at sætte ledelse og forandring på dagsordenen. Du kan med fordel tage en kollega under armen, når du tilmelder dig ét eller flere af modulerne. Det anbefaler vi, at du gør. På den måde får I nemlig et fælles sprog for kultur i jeres organisation.

Vi glæder os til at byde jer velkommen på efterårets moduler. Du kan nemt tilmelde dig nedenfor:

  • Bliv klar til forandring (2. oktober kl. 9-11) - tilmeld dig her
    • På dette modul er fokus på forandring, og hvordan I i din organisation kan få succes med at skabe bæredygtige forandringer.
  • DE&I på arbejdspladsen (24. oktober kl. 9-11) – tilmeld dig her
    • På dette modul er fokus på DE&I (diversity, equity, inclusion), og hvordan netop disse relaterer sig til ESG, kommunikation og ledelse.
  • Generationsledelse (12. november 9-11) – tilmeld dig her
    • På dette modul er fokus på ledelse på tværs af generationer. Vi zoomer ind på, hvordan du kan motivere og udvikle kollegaer på tværs af generationer.

Medlemsfordele

Faglige nyheder
Rabat på kurser
Arrangementer og events
Person med krydsede arme
Læs mere