For de fleste danske virksomheder er det et lovkrav at udarbejde et årsregnskab. Eksempelvis skal alle virksomheder, som drives i selskabsform, aflægge et årsregnskab.

Når man etablerer en virksomhed i selskabsform, hæfter ejeren ikke længere personligt for økonomien i virksomheden. På den måde begrænser ejeren sin egen økonomiske risiko, men øger omvendt risikoen for leverandørerne, bankerne m.v. Derfor ønsker både samfundet og lovgiver, at der er øget gennemsigtighed omkring virksomheders økonomi, når de drives i selskabsform. En del af den gennemsigtighed skabes gennem årsregnskaberne.

Virksomhederne udarbejder årsregnskaber for at præsentere deres økonomiske resultater. Regnskabslovgivningen kræver, at årsregnskaberne er retvisende. Regnskabsbrugerne består af banker, kunder, leverandører, investorer og andre interessenter, der benytter de reviderede årsregnskaber, når de træffer beslutninger. Årsregnskaber offentliggøres således til brug for de eksterne regnskabsbrugere.

Årsregnskabets oplysninger

Årsregnskaber giver et indblik i virksomheders økonomiske stilling, herunder information om virksomheders aktiver såsom likvider, varelager og anlægsaktiver; og forpligtelser såsom lån, leverandørgæld og skatteforpligtelser. I de reviderede årsregnskaber præsenteres også resultaterne af virksomhedernes drift, herunder omsætning, omkostninger, selskabsskat og resultater for regnskabsåret.

Kravene til informationerne i årsregnskabet stiger i takt med virksomhedens størrelse, og hvilken form virksomheden er drevet i, da det afhænger af, hvilken regnskabsklasse virksomheden tilhører. I Danmark findes der fire regnskabsklasser: A, B, C og D. Regnskabsklasse B er yderligere opdelt i mikrovirksomheder og øvrige mindre virksomheder, og regnskabsklasse C er opdelt i mellemstore og store virksomheder. Klasse A er den mest simple klasse, og klasse D er den mest komplicerede klasse. Virksomheden skal overholde reglerne i den klasse, den tilhører, samt reglerne i de underliggende klasser. Virksomheden kan tilvælge at anvende regnskabspraksis fra en højere klasse.

Eksempelvis skal børsnoterede selskaber levere flere oplysninger i årsregnskabet, og de skal også offentliggøre kvartalsregnskaber, så aktionærer og andre interesserede oftere kan følge udviklingen. Omvendt er der færre krav til små virksomheder, der ikke har samme offentlige interesse. Du finder en uddybning på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.