Up-to-date består af fire dage med 40 timers obligatorisk efteruddannelse. Her kommer du i selskab med dygtige undervisere og gode kollegaer i skønne rammer.
På vores Up-to-date-kursus får du 40 timers efteruddannelse over fire dage inden for de mest nære emner som SMV-revisor arbejder med. Vi fokuserer på revision, regnskab, skat & moms og selskabsret.
Du modtager i 2024 i alt 40 timers fysisk fremmødeundervisning!
Kurset er målrettet SMV-revisor og fokuserer på den praktiske anvendelighed af undervisningen.
Underviserne er blandt landets bedste formidlere inden for hvert sit fagområde. De ved hvad de taler om, og de ved hvad undervisning handler om!
Fokus på det faglige over fire dage
I tæt dialog med vores undervisere sørger vi naturligvis for, at undervisningen indeholder aktuelle emner, og at der er tilstrækkelig variation i kursets indhold fra år til år.
Kurset indeholder:
- To dage med regnskab og revision i selskab med Steen Dahl Andersen og Niels Kristian Tordrup Mørk fra Piaster Revisorerne.
- Ajourføring med skat & moms, hvor fokus vil være på relevante overvejelser for SMV-revisoren og de faldgruber, du skal være opmærksom på.
- En opdatering på selskabsretsområdet, hvor vi dykker ned i korrekte anvendelse af de selskabsretlige regler. Vores undervisere er eksperter i området.
Kurset kommer omkring mange af de samme emner som vores Ajour!-serie, men på Up-to-date undervises du 10 timer i hvert emne mod kun 8 timer på Ajour!
40 OE-timer
Kurset giver dig i alt 40 OE-timer, som udgøres af:
- 20 timer om revision og regnskab
- 10 timer om skat og moms
- 10 timer om selskabsret
Den endelige fordeling af timerne mellem de to fagområder revisions- og erklæringsområdet samt anden relevant lovgivning og faglige standarder bliver først fastlagt tættere på kursusdatoerne, da fordelingen afhænger af emnerne vi underviser i, som først fastlægges i efteråret af hensyn til størst mulig relevans for dig som deltager.
Placeret i skønne omgivelser
I år afholdes vores Up-to-date-kursus i skønne rammer på (Hotel Vejlefjord).
Du kan tilmelde dig vores Up-to-date kursus med og uden overnatning.
- Tilmelding med overnatning inkluderer værelse og morgenmad (mandag til torsdag) samt 2-retters middag inkl. 2 drikkevarer (mandag til onsdag). Endvidere fri adgang til De Termiske Bade & Spa, som kan benyttes om aftenen.
Du tilmelder dig her:
Bemærk at der er et begrænset antal pladser på disse kurser, som i 2023 blev udsolgt.
Underviserteam
Vores undervisere består af følgende personer, som alle har meget stor erfaring med undervisning, og ikke mindst er de alle eksperter inden for deres egne fagområder:
- Revision og regnskab: Statsautautoriseret revisor Steen Dahl Andersen og statsautoriseret revisor Niels Kristian Tordrup Mørk, begge fra Piaster Revisorerne. Revision og regnskab er Steen og Niels Kristians hjemmebane, hvor de til dagligt betjener SMV-kunder og kender til de praktiske udfordringer, som SMV-revisor står overfor i det daglige.
- Selskabsret: Advokat Troels Wenzel Østergaard, CEO og founder af Dokumenter.dk som har mere end +2.500 advokater, revisorer og andre professionelle abonnementer på platfomen. Troels har speciale i komplekse kontrakter, ejeraftaler, selskabsret samt virksomhedsoverdragelse og generationsskifte, og har tidligere virket som erhvervsadvokat i 20 år.. Helle Vestergaard Rasmussen, partner i Deloitte, som til daglig rådgiver private og offentlige virksomheder inden for blandt andet selskabsret, M&A og generel erhvervsret. Helle er også specialiseret i omstruktureringer og generationsskifter. Qua Helles arbejde i Deloitte, har hun meget stor indsigt i de emner, der er relevante for revisorerne.
- Skat: Skatteekspert i EY John Cederskjold Kierans, jurist fra Aarhus Universitet og Master of Tax fra CBS. John har i mere end 20 år arbejdet med skattespørgsmål hos både skattemyndighederne, hos Mærsk og på rådgiversiden – hos PwC, Baker Tilly og i dag hos EY. John har gennem årene beskæftiget sig med en meget bred vifte af praktiske problemstillinger fra hovedaktionærbeskatning til komplicerede skattesager. Ikke mindst har John i mange år undervist for FSR – danske revisorer.
- Moms: Momsrådgiver Dennis J. Larsen, cand.merc.jur. fra Aalborg Universitet. Dennis har i mange år arbejdet med moms og afgifter i SMV-segmentet. Dennis er erfaren underviser og han har undervist i mange år. Dennis fokuserer i sin undervisning på en praktisk tilgang til virksomhedernes håndtering af moms og afgifter. Dennis har været medlem af momsarbejdsgruppen i FSR - danske revisorer.
Erfaringer fra tidligere år
Up-to-date var også i 2023 et af vores højest ratede kurser og vi kan især fremhæve følgende udtalelser fra sidste år:
- "Kurset afholdes med højt fagligt niveau. Det faciliteres af gode og kompetente undervisere, der er involverende, og hvor der er god plads til dialog og diskussion. Der er et passende højt fagligt niveau, hvor alle kursister kan deltage. Det er et kursus, som jeg hvert år ser frem til at deltage i, og som jeg varmt vil anbefale til andre med interesse for skat, regnskab og revision."
- "Super dygtige undervisere på et højt fagligt niveau, som forstår at formidle til tider svære/"tøre" emner så de bliver interessante/forståelige."
- "Aktuelle emner med højt fagligt indhold, engagerede undervisere og samtidig en god mulighed for at netværke med andre kursister."
- "Generelt et godt kursus med brede emner. Dertil mulighed for at udveklse erfaringer med kollegaer."
- "Komprimeret men godt kursusforløb, som samler de seneste vigtige opdateringer indenfor revision, regnskab, skat, moms og selskabsret.”