Vi udbyder et fremmødekursus, hvor du gennem hands-on øvelser bliver grundig sat ind, hvordan du som revisor kan bruge AI-værktøjet ChatGPT fra OpenAI.
Selvom kurset ikke løser ressourceudfordringen i revisorbranchen, så hjælper det med at vise, hvordan du frigør tid og ressourcer til mere komplekse erklæringsopgaver. På den måde øges din kapacitet og produktivitet.
Vores undervisere har meget stor erfaring inden for RPA & AI undervisning samt i AI-værktøjet ChatGPT.
Formål
Kurset introducerer kursisterne til ChatGPT, et revolutionerende AI-værktøj fra OpenAI. Som kursist lærer du, gennem hands-on øvelser, hvordan ChatGPT kan anvendes til at generere menneskelignende tekst, analysere data, besvare spørgsmål og generere kode, hvilket frigør værdifuld tid og ressourcer til mere komplekse og værdiskabende aktiviteter i din dagligdag.
Målgruppe
Dette kursus er målrettet revisorer og regnskabsprofessionelle, der ønsker at integrere de seneste AI-værktøjer i forbedre effektiviteten i deres arbejdsprocesser. Kurset er ideelt for dem, der søger at anvende ChatGPT til dataanalyse, rapportgenerering og automatisering af rutineopgaver. Ingen forudgående erfaring med AI eller ChatGPT er nødvendig. Kom med viljen til at lære, og vi guider dig gennem resten.
Indhold
Kurset varer en dag og dækker en række hands-on emner*, der giver kursisterne en dyb forståelse og praktisk erfaring med ChatGPT:
• Grundlæggende introduktion til AI, chatbots og GPT
• Opsætning og konfiguration af ChatGPT for optimal brug.
• Udvikling af den “perfekte prompt” for at generere præcise svar.
• ChatGPT's funktioner inden for vision og browse med Bing.**
• Anvendelse af ChatGPT til avanceret dataanalyse og Excel-opgaver.**
• Forståelse af etiske overvejelser og datasikkerhed i AI.
• Kreative anvendelser med Dall-E.**
*Bemærk: Kurset opdateres løbende med nye funktioner i ChatGPT for at sikre dækning af de nyeste funktionaliteter. Indholdet kan derfor ændre sig.
**Kræver ChatGPT plus-licens. Hvis du ikke har en ChatGPT Plus-licens, stiller vi den til rådighed for dig på kurset uden ekstra omkostninger.
Format
Kurset bygger på en kombination af teori, praktiske demonstrationer og hands-on øvelser direkte i ChatGPT på kursisternes egne computere. Dette sikrer, at kursisterne får både den nødvendige viden og de praktiske færdigheder til at anvende ChatGPT i deres arbejde efter kurset.
På kurset arbejder vi med realistiske cases (baseret på offentligt tilgængelige programmer samt data). Dette giver kursisterne indblik i, hvordan de efter kurset kan lave de samme løsninger på egne data og egne programmer. Der vil være god tid til spørgsmål og interaktion i løbet af kurset.
Udbytte
Efter kurset har du som kursist opnået:
• En dyb forståelse for, hvordan ChatGPT kan optimere dit arbejde med dataanalyse og kommunikation.
• Færdigheder i at opsætte og tilpasse ChatGPT så du kan ka bruge det i egne revisionsopgaver.
• Evner til at navigere i AI's etiske og sikkerhedsmæssige landskab.
• Kreative teknikker til at anvende AI i hverdagens udfordringer og muligheder.
Sprog
På dagen undervises på dansk med ChatGPT opsætning til engelsk som sprog samt en kombination af danske samt engelske prompts. Kursusmaterialet er på dansk.
OE-timer
Kurset giver 4 OE-timer inden for Anden relevant lovgivning og faglige standarder.
Undervisere
Underviseren på dette kursus er Jan Langdeel Pedersen eller Anders Jensen, som begge har meget stor erfaring inden for RPA & AI undervisning samt i AI-værktøjet ChatGPT.
Jan Langdeel Pettit er en erfaren specialist inden for RPA og AI. Han har tidligere haft roller som Tech Lead og Business Intelligence Specialist i fremtrædende virksomheder og har erfaring som udvikler i forskellige startups. Undervisning har altid været en passion for Jan. Allerede under sine studier på DTU begyndte han at undervise, og siden da har han udviklet flere tekniske kurser på online platforme som Udemy. I dag kombinerer Jan sin dybe tekniske viden med sin passion for at undervise.
Anders Jensen er stifteren af virksomheden andersjensenorg, som arbejder med RPA & AI undervisning, rådgivning og udvikling af gratis YouTube-indhold om RPA & AI. Alle forstår det, når Anders underviser; uden at han slækker på det faglige niveau. Anders er kendt fra YouTube og har modtaget adskillige Most Valuable Professional titler i de største RPA-værktøjer, Microsoft og UiPath.