Nye roller og ESG kontroller for ledere og medarbejdere i finans og regnskab

Arbejder du med vurdering af risici og kontroller inden for bæredygtighed - eller skal du til at gøre det - kan du få værdifuld viden og indsigt i den måde I kan gribe arbejdet an på ved at uddanne dig inden for FSR – danske revisorers bæredygtighedskurser


Formål

Ved at deltage i dette kursus får du og dit team skabt et grundlag og et fælles sprog og fundament at stå på når I arbejder med vurdering af risici og kontroller inden for bæredygtighed – uanset om jeres virksomhed er direkte omfattet Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) eller I er kunde til en virksomhed, der er og skal levere ESG-data til kunden.

Kurset bygger oven på din viden om vurdering af risici og kontroller, som du kender den fra den finansielle rapportering og giver dig indsigt i hvordan I kan arbejde med kontrolmiljøet inden for bæredygtighed og de oplysningskrav der stilles hertil i European Sustainability Reporting Standards (ESRS), som er de standarder store virksomheder skal rapportere i henhold til jf. CSRD. Via kurset får du adgang til et e-lærings modul, som bygger oven på dit kendskab til CSRD og ESRS-standarderne, og som er særligt udviklet til ledere og medarbejdere inden for finans og regnskab i regi af FSR – danske revisorers Bæredygtighedsakademi.    

Hvis du ønsker at få en forståelse for bæredygtighed og ESG og en indsigt i og gennemgang af European Sustainability Reporting Standards (ESRS) tilbyder vi også et online kurset Bæredygtighed for ledere og medarbejdere i finans og regnskab, som du med fordel kan gennemføre forud for kurset om ESG kontroller.

Målgruppe

Online-kurset er for ledere og medarbejdere uddannet inden for finans og regnskab, der ønsker op at få en forståelse for hvordan virksomheden kan arbejde med vurdering af risici og kontroller inden for rapportering om bæredygtighed og de typer af oplysninger, som der stilles krav om i CSRD og de tilhørende ESRS-standarder. Det er således en forudsætning at du har kendskab til arbejdet med kontrolmiljøer i virksomheder for at få optimalt udbytte af kurset. Tilsvarende er det en fordel, at have kendskab til CSRD og ESRS-standarderne.

E-learningen består af særskilte online undervisningssessioner af i alt 4 timers varighed, samt multiple choice tests, som du kan gennemføre på netop det tidspunkt, som passer dig. Du får adgang til Saba Cloud som læringsplatform og her finder du videooptagelser, slides, litteraturlister og andet materiale.

For at dokumentere at du har gennemført kurset, skal du have gennemgået alle sessioner i modulet i deres helhed og bestået de tilhørende multiple choice-tests.Din deltagelse på kurset berettiger til 4 timers obligatorisk efteruddannelse for godkendte revisorer.

Undervisere

Bæredygtighedsakademiets kompetente undervisere er alle ansat i revisorbranchen eller har på anden vis en stærk tilknytning til branchen. Underviserne har flere års erfaring med undervisning og bæredygtighed, hvilket sikrer, at kvaliteten af undervisningen er høj og målrettet revisorer, samt ledere og medarbejdere i finans og regnskab.  

Se Bæredygtighedsakademiets undervisere her

 

Medlemsfordele

Faglige nyheder
Rabat på kurser
Arrangementer og events
Person med krydsede arme
Læs mere