Sort bælte i erhvervskandidaten

Morten Buus Pedersen oplevede det som en fordel for både ham selv og hans arbejdsgiver, at han læste sin cand.merc.aud. på erhvervskandidatordningen. Det gav også mulighed for at kunne være sammen med sine børn om dagen og læse om aftenen, når de var lagt i seng. Foto: Jesper Voldgaard.

Tekst/ Tine Østergård, redaktør, Dansk Erhverv

Morten Buus Pedersen var ikke i tvivl, da han i 2018 startede på cand.merc.aud.-studiet og skulle vælge mellem fuldtidsstudie eller erhvervskandidat med deltidsjob ved siden af. Han ville læse på erhvervskandidatordningen, hvor han kunne få praktisk erfaring sideløbende med studierne.

Det valg er han ikke alene om. Erhvervskandidatordningen er en kæmpe succes blandt cand.merc.aud.-studerende, hvor op mod halvdelen af alle kandidater vælger ordningen. Den valgmulighed har eksisteret siden 2018, hvor erhvervskandidatuddannelserne blev indført som fireårige kandidatuddannelser på 120 ECTS-point, der skulle give en bedre kobling mellem job og uddannelse og give cand.merc.aud.-studerende mulighed for at tilrettelægge uddannelse og arbejde efter eget ønske.

I år skal erhvervskandidatuddannelserne evalueres af Uddannelses- og Forskningsministeriet, og samtidig har regeringen fremlagt sin reform af kandidatuddannelserne, hvor det fremgår, at regeringen har en ambition om, at 5.000 studerende årligt skal tage en erhvervskandidatuddannelse.

Jobparate kandidater

FSR – danske revisorers administrerende direktør, Lone Strøm, er ikke i tvivl om, at erhvervskandidatordningen lever op til formålet om at skabe en bedre kobling mellem teori og praksis.

”Ja, det gør den,” siger hun og fortsætter: ”En af styrkerne ved uddannelsen er, at de studerede har en tæt tilknytning til arbejdsmarkedet, mens de studerer. Det er både til gavn for de studerende og for virksomhederne. Det er også derfor, at man fra politisk side gerne vil lave koblingen fremadrettet, for at de studerende og virksomhederne bliver knyttet tættere sammen.”

Ifølge Lone Strøm har revisionsbranchen det sorte bælte i erhvervskandidatordningen.

”Noget af det, man fortsat skal arbejde med, er at sørge for, at den er relevant. Hvis man politisk justerer på andre uddannelser, skal man også kigge på erhvervskandidatordningen, så den forbliver relevant,” siger hun.

Morten Buus Pedersen er enig i, at erhvervskandidatordningen giver en stærk kobling mellem teori og praksis.

”Som far til tre små børn var det fordelagtigt at kunne strække uddannelsen over længere tid og have mulighed for at læse om aftenen, når børnene var lagt i seng. Samtidig er det klart, at man er mere eftertragtet som færdiguddannet, når man har flere års erhvervserfaring med sig i bagagen.”

I januar 2022 blev han færdiguddannet cand.merc.aud., og siden da er det gået stærkt med karrieren. I dag er han Senior Manager i Beierholm i Aalborg, hvor han er kundeansvarlig på mange forskellige kunder i SMV-segmentet og er ledende medarbejder på flere store revisionsopgaver.

”Det ansvar ville jeg ikke allerede sidde med på nuværende tidspunkt, hvis jeg havde fravalgt erhvervskandidatordningen. Min oplevelse er, at erhvervskandidatordningen er en fordel for både arbejdsgiver og medarbejder, fordi man bliver højt kvalificeret og får en god kobling mellem teori og praksis. Det betyder, at jeg har kunnet sættes direkte ind som kundeansvarlig efter endt uddannelse.”

Som erhvervskandidat havde Morten Buus Pedersen afsat timer til forelæsning og eksamensforberedelse.

”Jeg fik en fast månedsløn med tillæg af overtidsbetaling, og store dele af undervisningen kunne ses som webinarer om aftenen, når børnene var lagt i seng.”

Deloitte: Vi får formstøbte kandidater

Deloitte er et af de revisionshuse, der er glade for erhvervskandidatordningen og har mange medarbejdere på den. Det fortæller Rasmus Meldgaard, der er ansvarlig for talentudvikling og talenttransformation i Audit & Assurance i Deloitte i Norden.

”Vores vurdering er, at vi får mere formstøbte og jobparate kandidater ved, at de arbejder ved siden af studierne. Så vi er meget positive over for ordningen og støtter derfor op om at brede den ud til andre uddannelser.”

Deloitte har et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne om erhvervskandidatuddannelsen, så den matcher de forretningsmæssige behov, og så der er tid til at prioritere både studier og arbejde.

”Når man har et spændende og udviklende arbejde, er det nemt at prioritere jobbet frem for studiet, som man efterfølgende kan se som webinar. Derfor er der brug for noget andet, der trækker de studerende ud på studiet, studiemiljøet og den nødvendige faglige udvikling. For vi må ikke underkende, at studierne, den faglige fordybelse og forankringen af den praktiske læring er en essentiel del af en god og effektiv erhvervskandidatuddannelse – det skal være attraktivt at møde op,” siger Rasmus Meldgaard og uddyber:

”Vi har brug for en erhvervskandidatordning, der er udviklende og fleksibel, samtidig med at den har et attraktivt læringsmiljø.”

Højt arbejdspres

Revisorbranchen er kendt for, at der skal lægges mange arbejdstimer, især i foråret, hvor mange kunder skal aflægge regnskab. Det gælder også for erhvervskandidater i revisorbranchen. Blandt de cand.merc.aud.’er, der har været mere end tre år om at gennemføre uddannelsen – det vil typisk sige erhvervskandidater – har 60 procent arbejdet mere end 25 timer om ugen, og 26 procent har arbejdet mere end 37 timer om ugen.

Morten Buus Pedersen arbejdede ved siden af studiet i gennemsnit 37 timer om ugen i foråret og 25 timer om ugen i efteråret.

”Om det var hårdt? Nej, egentlig ikke. For mig passede det fint, fordi jeg kunne fordele timerne rundt om den tid, jeg havde sammen med børnene,” siger Morten Buus Pedersen.

I FSR – danske revisorer gør administrerende direktør, Lone Strøm, opmærksom på, at et periodisk højt arbejdspres er et vilkår på erhvervskandidatordningen, og at man som studerende skal gøre op med sig selv, om man kan og vil arbejde på den måde.

”For mange vil det være en god måde at arbejde på, fordi det kan give noget energi, mens det for andre vil være udfordrende,” siger hun.

Akut mangel på revisorer

Revisorbranchens største udfordring her og nu er mangel på kvalificeret arbejdskraft og talent, der kan sikre fremtidig vækst og udvikling i branchen. Antallet af godkendte revisorer er således faldet med 30 procent på bare ni år. Fra 4.300 godkendte revisorer i 2012 til kun 3.000 i 2021.

”Det er branchens brændende platform, og der arbejdes målrettet på at få flere revisorer igennem systemet for at bryde tendensen. Der er blandt andet blevet justeret på måden, hvorpå man går til eksamen, og uddannelsen er blevet mere modulopbygget, så den forhåbentlig kan favne flere,” siger Lone Strøm.

Sidste år blev 116 revisorer færdige som statsautoriserede revisorer, hvilket er et rekordhøjt antal. I gennemsnit er der blevet uddannet 60 statsautoriserede revisorer om året de seneste ti år.

”Vi ved ikke, om det er skyldes, at vi har skruet på nogle faktorer, men vi er nysgerrige på at finde ud af det. Umiddelbart ser det ud til, at udviklingen er vendt,” siger Lone Strøm.

Langt de fleste cand.merc.aud.’ere finder beskæftigelse i revisorbranchen efter endt uddannelse. Men allerede et år senere er andelen faldet til cirka 60 procent. Udfordringen bliver større, desto flere år der går. Således er det kun cirka 33 procent, der er ansat i revisorbranchen ti år efter endt uddannelse.

”Det er en udfordring, at medarbejdere hopper ud af revisionsbranchen efter en årrække, men vi ser den samme tendens i mange andre brancher. Der er mange unge medarbejdere, der forbliver i deres første job i tre-fire år, hvorefter de vil prøve noget andet. Så revisionsbranchen er ikke entydigt anderledes end mange andre brancher,” siger Lone Strøm.

Interessen for at søge ind på cand.merc.aud.-studiet har været stigende i en længere årrække. Fra 2003 til 2021 steg optaget med 30 procent, fra 478 til 679.

I Deloitte oplever Rasmus Meldgaard også, at det er efter endt uddannelse, at revisorerne falder fra – ikke under cand.merc.aud.-studiet.

”Vores erhvervskandidater har som en del af ordningen brug for både et udviklende arbejde som revisorer, hvor de får teorien prøvet af i praksis og at være studerende, men vi holder kontinuerligt øje med, at der er den rigtige balance for den enkelte ved blandt andet coaching-samtaler og uddannelsesaftaler. Det er vores opfattelse, at denne balance fungerer, og at den enkelte får det til at fungere med de forskellige opgaver, ansvarsområder og studierne,” siger Rasmus Meldgaard og fortsætter: ”Når det er sagt, så mister vi naturligvis også medarbejdere fra tid til anden på grund af, at balancen mellem arbejde, studier og privatliv ikke er blevet afstemt rigtigt. Men det er ikke vores vurdering, at det er erhvervskandidatuddannelsen, der i sig selv giver udfordringer. Der, hvor udfordringerne snarere ligger, er, at vi tidligere i vores medarbejderes karriere skal få taget dialogen og fundet de ordninger, der passer til den enkeltes livssituation.”

Ifølge Rasmus Meldgaard har den historiske udfordring været, at mange starter i branchen som helt unge og giver den fuld skrald i starten af deres karriere. Men pludselig er de blevet ældre og måske færdiguddannede og oplever nogle nye bindinger – familie, kæreste, frivilligt arbejde og andre interesser end arbejde.

”Det kræver, at de skal ændre billedet af sig selv fra at have været den, der arbejder med 100 kilometer i timen, til at være noget andet. Og den proces er nogle gange svær,” siger han.

For Rasmus Meldgaard er det vigtigt at slå fast, at man sagtens kan køre i et lavere gear, levere værdi og have en god karriere, men progressionen er typisk lidt langsommere.