Skab klare regler for virksomheders bæredygtighedsrapporter

Investorer og alle andre skal kunne stole på, hvad der står i en virksomheds finansielle regnskab.

Derfor har vi præcise retningslinjer for både, hvordan man skal opstille regnskaber, og hvordan regnskaber skal revideres af en statsautoriseret revisor. Gennem mere end et århundrede har vi udviklet lovgivning og standarder for både regnskaber og revision.

Nu kræver vi som samfund den samme troværdighed om hvordan virksomhederne påvirker klima, miljø og mennesker. Derfor efterlyser Finans’ chefredaktør Steen Rosenbak i en analyse den 30. august ”den guldstandard, der kan give den moralske rapportering samme vægt og sammenlignelighed” som virksomhedernes finansielle regnskaber.

Den standard forsøger EU at etablere netop nu.

I sommer vedtog EU-Parlamentet og medlemslandene et direktiv, der gør det obligatorisk for virksomheder at rapportere om klima, miljø og sociale forhold i årsrapporten. Direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering (Corporate Sustainability Reporting Directive, CSRD) skal træde i kraft for de største virksomheder allerede fra 2024. Senere bliver også små og mellemstore virksomheder omfattet af reglerne.

Direktivet er ambitiøst. Virksomhederne skal levere langt mere præcise og detaljerede oplysninger, som skal være lettere at sammenligne for investorer og alle andre. Ambitionen er, at bæredygtighedsoplysningerne skal få endnu mere kontant betydning for virksomhedernes adgang til kapital og kunder.

Danske virksomheder og revisorer bakker om initiativet. Der er behov for ensartet rapportering, og erklæringen fra en uafhængig revisor er med til at sikre, at brugerne af bæredygtighedsrapporten kan regne med oplysningerne.

Men rapporteringen efter nye regler bliver en enorm opgave for virksomhederne – også selv om mange danske virksomheder allerede i dag er langt fremme med deres rapportering om bæredygtighed.

Og der er stadig risiko for, at reglerne bliver så indviklede, at de bliver næsten umulige at anvende i praksis. Hvis dét sker, vil det ikke bare være dyrt; det vil også stride mod selve formålet om større klarhed.

Hvis bæredygtighedsrapporterne sander til i oplysninger, som er vanskelige at efterprøve og endnu sværere at sammenligne, så skaber de hverken værdi for virksomhederne, deres investorer eller långivere. Og dermed heller ikke for resten af samfundet. Derfor skal reglerne ramme den rigtige balance mellem éntydighed og fleksibilitet.

Direktivet skal indarbejdes i dansk lov hurtigst muligt. Vi opfordrer regeringen og Folketinget til at gøre reglerne så enkle og fleksible, som det er muligt inden for direktivets ambitiøse rammer.

Sideløbende bliver de konkrete standarder for, hvordan oplysningerne skal indsamles og opstilles i årsrapporterne, udarbejdet i EU-regi.

De udkast til standarder, som har været i høring over sommeren, er meget omfattende og komplekse. De skal bearbejdes grundigt, hvis standarderne skal kunne fungere i praksis og skabe den klarhed og sammenlignelighed, som der er brug for. Dét er den overordnede tilbagemelding i det fælles høringssvar om standarderne, som FSR – danske revisorer har afgivet sammen med Dansk Industri, Dansk Erhverv, Finans Danmark og Forsikring & Pension.

Desuden er tidsplanen meget stram. Mange virksomheder får svært ved at nå at efterleve de krav, som vi stadig venter på at få konkretiseret.

Hidtil har der været konkurrence mellem forskellige standarder og certificeringsordninger. De mest ambitiøse virksomheder har kunnet søge mod de standarder, som er mest retvisende og giver højest troværdighed. Mindre ambitiøse virksomheder har kunnet finde mindre forpligtende standarder, som alligevel kan give et strøg af grøn lak til omdømmet.

Manglen på fælles standarder gør det meget svært for investorer og alle andre at sammenligne og vurdere virksomhedernes bæredygtighed. Og tilmed må virksomheder ofte gøre dobbelt rapporteringsarbejde, fordi en kunde kræver et sæt oplysninger på én måde, mens banken eller en investor kræver noget andet.

Derfor er det et afgørende nybrud, at vi går fra frivillig rapportering efter valgfrie standarder til tvungen rapportering efter fælles standarder i hele EU.

Men vi skal gøre det på en måde, der skaber størst mulig værdi for både virksomheder og samfund.

Hvordan vi når det mål, diskuterer vi med virksomheder, investorer og politikere til Revisorbranchens Årsmøde d. 27. oktober, hvor vi stiller spørgsmålet: ”Kan vi regne med bæredygtighedsrapporterne?”