Selskabsloven – udkast til væsentlige ændringer

Erhvervsstyrelsen har i øjeblikket flere udkast til lovforslag i høring. På selskabslovens område foreslår regeringen nogle væsentlige ændringer:

• Minimumskapitalen i ApS nedsættes til 20.000 kroner
• Selskabslovens regler om kapitalejerlån ophæves
• Mulighed for equity crowdfunding i anpartsselskaber.

Vær opmærksom på, at der kun er tale om Erhvervsstyrelsens udkast til lovforslag. Der kan ske væsentlige ændringer i de foreslåede lovtekster, inden de fremsættes i Folketinget til november, og inden Folketinget eventuelt vedtager de endelige love.

Minimumskapitalen i ApS nedsættes til 20.000 kroner

Regeringen foreslår, at minimumskapitalen i anpartsselskaber skal være 20.000 kroner i stedet for de nuværende 40.000 kroner. Baggrunden for forslaget er, at regeringen ønsker at sænke adgangsbarriererne for iværksættere, der ønsker at drive virksomhed i selskabsform.

FSR – danske revisorer støtter ikke regeringens ønske om at nedsætte kapitalkravet. Langt de fleste virksomheder kræver kapital i opstartsfasen, og i den forbindelse synes 40.000 kroner ikke at være et voldsomt kapitalkrav. Efter vores opfattelse bør den begrænsede hæftelse kræve et kapitalindskud af en vis størrelse, også for at sikre selskabsformen en vis seriøsitet. Sporerne fra det årelange IVS-eksperiment med nærmest ingen kapitalkrav skræmmer stadig.

Et lavere kapitalkrav bør som minimum kombineres med andre beskyttelsesmekanismer. Det kan fx være en regel om, at selskabet kun kan udlodde udbytte af den del af den frie egenkapital, der overstiger fx 40.000 kroner.

Selskabslovens regler om kapitalejerlån ophæves

Regeringen foreslår, at selskabslovens regler om kapitalejerlån ophæves. Det drejer sig konkret om at ophæve følgende §§:

• § 210: Et selskab kan lovligt yde lån til kapitalejere og ledelse mfl., hvis der er tilstrækkelige frie reserver, hvis lånet ydes på sædvanlige markedsvilkår, og hvis generalforsamlingen beslutter udlånet. Beslutningen kan først træffes efter aflæggelsen af selskabets første årsrapport.
• § 211: Udlån til moderselskaber er tilladt.
• § 212: Udlån som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition er tilladt.
• § 215: Ulovlige lån skal forrentes med en høj fastsat rente og skal straks tilbagebetales.
• § 367 (kun del af bestemmelsen, der vedrører ulovlige udlån): Ledelsen kan straffes for at yde ulovlige lån.

Bemærk, at selskabslovens regler om selvfinansiering (§§ 206 – 209) ikke berøres af de foreslåede lovændringer. Dispositioner med selvfinansiering skal derfor fortsat opfylde en række betingelser for at være lovlige.

Selskabslovens almindelige regler gælder fortsat

Hvis §§ 210, 211 og 212 ophæves, vil der ikke være særlige regler for udlån til kapitalejere og ledelse mfl. Selskabslovens almindelige regler skal dog fortsat iagttages – også ved udlån til ledelse og kapitalejere:

• §§ 115 – 118: Ledelsen skal blandt andet vurdere selskabets økonomiske situation og sikre, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt. Herunder skal ledelsen sikre, at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder.
• § 127, stk. 1: Ledelsen må ikke disponere således, at dispositionen er åbenbart egnet til at skaffe visse kapitalejere en utilbørlig fordel på andre kapitalejeres eller selskabets bekostning.
• § 127, stk. 2: Aftaler, som indgås mellem en enekapitalejer og selskabet, er kun gyldige, hvis de affattes på en måde, som senere kan dokumenteres, medmindre der er tale om aftaler på sædvanlige vilkår som led i et løbende mellemværende.

Revisor skal i øvrigt være opmærksom på en række forhold

Vær opmærksom på, at skattereglerne om kapitalejerlån (ligningslovens 16 E) ikke ændres i denne forbindelse. Det vil sige, at udlån til kapitalejere med bestemmende indflydelse (hovedaktionærer) fortsat skattemæssigt anses som hævninger uden tilbagebetalingspligt og beskattes som løn eller udbytte. Det gælder, uanset at der er tale om et udlån, der er lovligt efter selskabslovens regler. Og det gælder, uanset om der er tale om større engangsudlån eller en løbende sammenblanding af selskabets og kapitalejerens økonomi med løbende mellemregning. 

Når der i strid med skattereglerne ikke er indeholdt kildeskat ved lånets udbetaling, skal revisor fortsat foretage underretning til Hvidvasksekretariatet. I revisionspåtegninger og erklæringer om UG skal revisor også fortsat oplyse om det mulige ledelsesansvar som følge af den manglende indeholdelse af kildeskat.

Oplysninger om selskabsretlige udlån til ledelsen skal fortsat fremgå i en note i årsrapporten. Det gælder, uanset om lånet er lovligt eller ulovligt. Årsregnskabslovens § 74 ændres nemlig ikke.

I årsregnskabets balance skal ”tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse” fortsat fremgå som sin egen regnskabspost, da regnskabsskemaerne ikke ændres.

Bindingskravet i ÅRL § 35 a ophæves for så vidt angår udlån. Dermed skal der ikke bindes et beløb svarende til udlånet på en særlig post under egenkapitalen.

Hvis selskabet udlåner til kapitalejere, ledelsen eller andre personer, skal selskabet som nævnt iagttage de generelle regler om forsvarlighed mv. Hvis disse regler ikke overholdes, kan ledelsen ifalde ansvar efter selskabslovens § 367, og revisor skal derfor overveje, om forholdet skal omtales i revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang.

FSR – danske revisorer ser ikke åbenlyse fordele ved at ophæve reglerne. Det er i dag lovligt at udlåne til ledelse og kapitalejere, hvis de særlige betingelser i § 210 mfl. iagttages. En ophævelse af reglerne i selskabslovens §§ 210 - 212 gør det næppe lettere at være revisor, da det vil kræve flere vurderinger af, om et selskabs udlån og løbende mellemværende opfylder selskabslovens generelle betingelser. Samtidig er der risiko for, at selskaberne fortsat overtræder reglerne, når selskabslovens særregler ophæves, og det dermed bliver mindre tydeligt, at nogle betingelser skal opfyldes.

Mulighed for equity crowdfunding i anpartsselskaber

Regeringen foreslår, at anpartsselskaber skal have mulighed for at udbyde anparter til offentligheden. Det skal gøre det lettere for anpartsselskaber at tiltrække den nødvendige kapital fra investorer, ikke mindst i opstartsfasen. Udbud af anparter kan fx ske via en crowdfundingplatform eller fx via selskabets egen hjemmeside. Sker udbuddet via selskabets egne kanaler, er der ikke krav om foranstaltninger for at beskytte investorerne, når det samlede udbud er under 5 mio. euro, dvs. ca. 37,5 mio. kroner. Selskaberne har mulighed for at udbyde anparter for mere end 5 mio. euro, hvis selskabet opfylder nogle betingelser, fx at udbuddet udelukkende retter sig mod kvalificerede investorer eller retter sig mod færre end 150 personer.

FSR – danske revisorer ser umiddelbart positivt på den nye mulighed for equity crowfunding.

Her kan du læse mere

Udkast til de to lovforslag kan ses her:

• Forslag til ændring af selskabsloven
   
• Lovforslag om ændring af visse love og bestemmelser på Erhvervsministeriets område som følge af opgavebortfald

FSR - danske revisorer afgiver høringssvar til Erhvervsstyrelsen på baggrund af de input, som sekretariatet modtager fra foreningens faglige udvalg og arbejdsgrupper. Efter planen skal begge lovforslag fremsættes i Folketinget i november 2024, hvorefter der er en politisk behandling. Vi orienterer naturligvis, når der er nyt.