Politisk halvårsevaluering: Indflydelse og fokusområder

Det har været en begivenhedsrig politisk halvsæson. Med fremsættelse og vedtagelse af lovpakken, som implementerer CSRD i dansk lov, ændres der markant på revisors opgaver og erklæringer.

Herforuden er der sket – og kommer fortsat til at ske – en masse uddannelsespolitisk, som får betydning for adgangen til kvalificeret arbejdskraft de kommende årtier. Og så har vi i foreningen som altid et stort fokus på erhvervsregulering og de rammevilkår, som påvirker revisorbranchen.

I denne sidste politiske klumme inden sommer, vil jeg fremhæve nogle af de aftryk, som FSR – danske revisorer har sat politisk det seneste halve år. Lad os starte med det seneste, nemlig det uddannelsespolitiske:

Adgang til arbejdskraft skal følge efterspørgslen

Der skal skæres i antallet af studerende, der kan læse på universiteterne. Det er politisk besluttet. Sammen med andre erhvervsorganisationer har vi arbejdet på, at det i mindst mulig grad skal påvirke brancher, hvor efterspørgslen er størst og ledigheden mindst. Det ser ud til at lykkes, da den altovervejende faktor ved dimensioneringen mellem de otte universiteter netop var ledighed.

Det er nu op til de enkelte universiteter at beslutte på hvilke uddannelser, pladserne skal skæres. Vi arbejder fortsat for, at der ikke bliver nedlagt pladser dér, hvor erhvervslivet har stor efterspørgsel på arbejdskraft, hvilket omfatter revisionsrettede uddannelser.

På den anden side af sommerferien ventes et reformudspil for de øvrige videregående uddannelser. Også her vil vi i foreningen arbejde for, at et lignende princip om ledighed og efterspørgsel anlægges.

Certificeringsordning for finansielle revisorer er overflødig

Antallet af revisorer og revisionsfirmaer, der er certificerede til at revidere finansielle virksomheder, har været kritisk lavt længe, og antallet er stadig faldende. Det er certificeringsordningen en direkte årsag til. Derfor har vi fået Erhvervslivets EU- og Regelforum til at bede regeringen om at gennemføre et nabotjek.

For i Danmark skal du som statsautoriseret revisor have en særlig certificering for at revidere penge- og realkreditinstitutter samt forsikrings- og pensionsselskaber. Certificeringsordningen er yderst restriktiv, og det giver begrænset konkurrence på området. De omfattede selskaber og institutter har derfor – i kombination med EU-reglerne om tvungen rotation af både revisor og revisionsfirma – svært ved at finde en ny revisor/nyt revisionsfirma. Og dét har aldrig været hensigten. Certificeringsordningen blev etableret med henblik på at sikre, at revisorerne har kompetencerne til at revidere virksomheder, hvor der kræves specialiseret viden. Men situationen er en anden i dag, hvor revisionen kun foretages af specialiserede revisorer og revisionsvirksomheder.

Derfor har vi i FSR – danske revisorer sammen med Dansk Erhverv, FinansDanmark og Forsikring&Pension arbejdet for, at der politisk bliver justeret på ordningen. Det samarbejde er blandt andet udmøntet i en anbefaling i Erhvervslivets EU- og Regelforum, som er etableret af regeringen. Og i foråret godkendte regeringen, at der iværksættes et nabotjek af ordningen, og dét er et lille skridt i den rigtige retning. For vi mener ikke, at der er grund til at have en skærpet regulering i Danmark. Derfor håber vi, at resultaterne af nabotjekket kan bruges til at få ændret ordningen, der i sin nuværende form ikke giver mening – hverken for revisorer eller for de finansielle virksomheder.

Nabotjekket forventes gennemført inden udgangen af tredje eller fjerde kvartal 2024.

Mindre compliance – en kort status på hvidvaskområdet

En ny lovpakke fra EU om hvidvask ventes endelig offentliggjort til juli. Vi har i FSR – danske revisorer løbende fremhævet vores bekymringer – og dem er der blevet lyttet til. Det nytter altså at påvirke europæisk lovgivning, også selvom processerne kan være langvarige og tunge.

Den nye lovpakke har været længe undervejs, og den startede i sommeren 2021 med, at Europa-Kommissionen fremlagde flere vidtgående udkast. Derfor sendte vi et bekymringsbrev til Erhvervsministeriet og Finanstilsynet i samarbejde med Dansk Erhverv. Her påpegede vi blandt andet det uhensigtsmæssige i, at søskende til politisk eksponerede personer (PEP) skulle anses som ”nærtstående”. Vi mener, at det er en unødvendig stor byrde for såvel de underretningspligtige som de omfattede personer – og uden en klar gevinst i forhold til bekæmpelsen af hvidvask. Vi påpegede også det uhensigtsmæssige i at lade indikatoren for, hvornår en person skal anses for reel ejer, nedsat fra 25 procent til 15 procent. Endelig deltog vi i udarbejdelsen af et brev til Europarådet i samarbejde med Accountancy Europe, hvor vi bad om at få vores synspunkter fremlagt i forhandlingerne om den endelige lovtekst.

Offentliggørelsen af den endelige lovtekst afslørede, at flere af vores bekymringer er blevet adresseret; i forhold til søskende til PEP’er, er der indgået et kompromis, så kun søskende til ”senior officials of central governments” er omfattet af nærtstående-begrebet. Og hvad angår de reelle ejere, er en ejerandel på mere end 25 procent fortsat grænsen.

Dét er solide politiske aftryk i europæisk regi, vi har skabt, og forløbet viser, hvor vigtigt det er for en forening som vores at være med i lovgivningsprocessen helt fra start. For når først EU-lovgivning er trådt i kraft, så er det nærmest umuligt at få ændret.

ESG-rapporteringskrav skal være klare og anvendelige

Den 2. maj vedtog et flertal i Folketinget lovpakken, som implementerer EU’s nye regler for virksomheders bæredygtighedsrapportering i dansk lov – Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). Lovpakken implementerede også EU’s tilpasning af størrelsesgrænser for regnskabsklasser.

FSR – danske revisorer bakker op om CSRD. Vi tror på, at relevante, troværdige og sammenlignelige ESG-data kan gøre bæredygtighed til et hårdere konkurrenceparameter og hjælpe virksomhederne til at blive mere modstandsdygtige. Men vi kræver altid, at regulering skal være klar, velbegrundet og praktisk anvendelig. Og det har CSRD ikke altid været.

Derfor har vi kæmpet hårdt, hele vejen fra Slotsholmen til Bruxelles, for at forbedre lovgivningen og implementeringen. Først og fremmest ved at insistere på klarhed i reglerne og på at få klare vejledninger fra myndighederne om deres fortolkning. Det er ikke alle vores forbedringsforslag, der er blevet ført ud i livet, men enkelte fik vi med under udvalgsbehandlingen i Folketinget. Det var blandt andet forslag til præciseringer i lovforslaget, som vi allerede havde gjort opmærksom på i den offentlige høring, men som ikke var blevet medtaget. Vi har i den forbindelse haft god dialog med erhvervsordførere fra flere politiske partier under behandlingen i Folketinget, som førte til flere gode spørgsmål til ministeren, og dét fik konkret betydning for lovens endelige ordlyd.

Der udestår stadig en meget vigtig detalje, som bliver afgjort til efteråret. Nemlig hvem, ud over godkendte revisorer, der skal kunne erklære sig på virksomheders bæredygtighedsrapportering – og på hvilke vilkår. Dét vil erhvervsministeren fremsætte et nyt lovforslag om til efteråret. Det forberedende lovarbejde følger vi selvfølgelig meget tæt i foreningen, ligesom vi allerede nu deltager i den offentlige debat. Det er afgørende for tilliden til ESG-rapporterne, at politikerne ikke kommer til at åbne for ”light”-erklæringer. Derfor skal kravene til alternative erklæringsgivere modsvare de omfattende krav, der gælder for godkendte revisorer.

Med disse resultater in mente kan vi se tilbage på en politisk sæson, hvor vi har haft indflydelse på flere vigtige områder, der direkte påvirker vores branche og medlemmer. Vi har sat vores aftryk på både nationale og europæiske lovgivningsprocesser og har arbejdet for at sikre de bedst mulige vilkår for revisorer i Danmark.

Rigtig god sommer!