22. november 2024

Klummer

Politisk fokus på byrdefulde hvidvaskunderretninger

Det er stort set kun i Danmark, at der skal underrettes om ulovlige kapitalejerlån, og den danske særregel giver unødige byrder for revisorbranchen.


Billede af Ane Bisgaard

Ane Bisgaard Chefkonsulent
naov@sfe.qx 4187 0803


Billede af Michael Bo Hansen

Michael Bo Hansen Chefkonsulent
zou@sfe.qx 6115 0438



De mange underretninger om hvidvask er unødigt byrdefulde for både revisorbranchen og myndigheder. Det budskab gav FSR – danske revisorer til Folketingets Erhvervsudvalg tidligere på året. Og det er nu gengivet i en endelig rapport, som giver anbefalinger til, hvordan der kan lempes på administrative byrder, der tynger dansk erhvervsliv.

Folketingets Erhvervsudvalg

Alle menige folketingspolitikere bruger deres dagligdag i forskellige udvalg. Det er i udvalgene, at beslutninger forberedes, og udvalgene spiller derfor en væsentlig rolle politisk. Erhvervsudvalget beskæftiger sig med en lang række forskellige emner, der er knyttet til erhvervspolitikken, eksempelvis selskabslovgivning, regnskab og revision, den finansielle sektor mv.

Sidste efterår blev der nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af alle partier under Folketingets Erhvervsudvalg. Arbejdsgruppen fik til opgave at se på erhvervslivets unødige administrative byrder. Arbejdsgruppen har netop præsenteret deres 40 anbefalinger samt otte overordnede forslag til, hvordan de administrative byrder kan nedbringes.

Vores indspil til byrdelettelser

Tidligere har vi i FSR – danske revisorer præsenteret arbejdsgruppen i Erhvervsudvalget for vores overvejelser, særligt om underretninger på hvidvask. Først ved vores høringssvar, som redegjorde for de utallige hvidvaskunderretninger, danske revisorer foretager omkring ulovlige kapitalejerlån. Senere blev vi inviteret over til Erhvervsudvalget for at præsentere og drøfte udfordringer med hvidvaskunderretninger.

Vi argumenterede for, at langt de fleste underretninger kun i meget begrænset omfang bidrager til kampen mod hvidvask og terrorfinansiering. Det kan skyldes et utilsigtet samspil mellem EU-reglerne og den danske selskabslov. EU-reglerne er svære for danske lovgivere at sætte sig op imod, men der er mulighed for at løse problemet ved at ændre i selskabsloven. Det er blandt andet den pointe, vi har fremhævet i vores drøftelser med Erhvervsudvalget.

Derfor er vi oprigtigt glade for, at vores arbejde nu har udmøntet sig i tre konkrete anbefalinger om hvidvaskunderretninger. For det er stort set kun i Danmark, at der skal underrettes om ulovlige kapitalejerlån. Det er en dansk særregel, som giver unødige byrder for både revisorbranchen og myndigheder.

Sådan som lovgivningen er lige nu, er revisorerne tvunget til at bruge tid på underretninger om ulovlige lån, som kun i meget begrænset grad har noget med hvidvask eller terrorfinansiering at gøre. Det medfører også, at myndighederne modtager rigtig mange underretninger om stort og småt, hvilket giver myndighederne mindre tid og færre ressourcer til at fokusere på de, som svindler groft og bevidst. Det, mener vi i FSR – danske revisorer, ikke er god brug af hverken samfundets eller erhvervslivets ressourcer

Den videre politiske proces

Regeringen har til midten af februar til at vende tilbage på de mange anbefalinger. Derefter vil Erhvervsudvalget gå i dialog med erhvervsminister, Morten Bødskov om, hvordan initiativerne kan føres ud i livet. Den politiske proces kommer vi til at følge tæt i FSR – danske revisorer, og vi vil fortsat presse på for, at unødige byrder ryddes af vejen. Det er en mærkesag for os, at regler, systemer og kontrol skal give mening og skabe reel værdi for samfundet.

De samlede anbefalinger kan findes her

Rapportens anbefalinger om hvidvaskunderretninger
Anbefaling 4.18. Afkriminaliser lån i kapitalselskaber, og gør det til et rent civilretligt mellemværende mellem selskabet og kapitalejerne samt anbefaling 4.19. Indfør beløbsgrænse for, hvornår det skal være strafbart at optage lån i eget selskab

Bemærkning: Hvidvask defineres som det at modtage udbytte, der stammer fra en lovovertrædelse. En afkriminalisering vil derfor betyde, at underretningspligten bortfalder. Da ulovlige lån både kan være en overtrædelse af selskabsloven og skattelovgivningen, må der foretages ændringer i begge regelsæt for at lette byrderne for revisorer. Hvis der indføres en beløbsgrænse for, hvornår et ulovligt lån skatteretligt anses for strafbart, ventes det at medføre en væsentlig reduktion i antallet af underretninger.

Anbefaling 4.20. Begræns hvidvaskdefinitionen til alene at omfatte forsætlige lovovertrædelser

Bemærkning: Hverken vi, myndighederne eller andre underretningspligtige lægger op til, at de brancher, der er omfattet af hvidvaskloven, skal foretage yderligere undersøgelser for at afgøre det forsætlige i en lovovertrædelse. Men særligt revisorer har ofte et indgående kendskab til både kunden og de omstændigheder, hvorunder den mistænkelige aktivitet er foregået. I de (muligvis få) tilfælde, hvor revisor – henset til beløbets størrelse og aktivitetens beskaffenhed – kan udelukke et forsæt til lovovertrædelse, giver det meget lidt mening at foretage underretning. Særligt da forholdet vil blive bragt i orden af revisor.

Medlemsfordele

Faglige nyheder
Rabat på kurser
Arrangementer og events
Person med krydsede arme
Læs mere