Lovgivning i overhalingsbanen

Er lovgivningsprocessen på speed?

Det er et tiltagende problem, at lovforslag presses igennem på Christiansborg. Og det sker under forhastede processer med dertilhørende ultrakorte høringsfrister. Det gælder ikke mindst på skatteområdet.

Skatteministeriet er et af de ressortområder, der årligt gennemfører flest lovændringer. Af Justitsministeriets vejledning om god lovkvalitet følger, at høringsfristen må afpasses efter de nærmere omstændigheder. Men, at den bør være så lang, at de hørte parter har mulighed for at udarbejde et fyldestgørende svar. Der bør herved også tages hensyn til, at blandt andet offentlige myndigheder, der høres, kan have behov for at indhente udtalelser fra underordnede og særligt sagkyndige institutioner. Det fremgår endvidere, at en høringsfrist på fire uger - og under normale omstændigheder - vil være passende. Men dette er desværre langt fra tilfældet med alle lovforslag.

Det samme påpeger den uafhængige tænketank Justitia i en nyligt offentliggjort rapport om netop udfordringer i lovgivningsprocessen. Rapporten peger på, hvordan tidspres og kompleksitet forringer lovgivningens kvalitet. Processen med høringer af såvel relevante organisationer som civilsamfundet er med til at sikre, at Danmarks love er af en høj kvalitet, og at de tager højde for de problemer, som loven skal løse. Når vi i FSR - danske revisorer sammen med andre høringsparter, får for kort tid til at levere kvalificerede input til lovforslagene, risikerer vi som branche og samfund, at reglerne bliver uklare, hvilket selvsagt truer den individuelle retssikkerhed.

Som Justitias direktør, Birgitte Arent Eiriksson har udtalt, er en effektiv og grundig lovgivningsproces "limen, der får samfundet til at hænge sammen" i et demokratisk retssamfund som det danske. Lovprocessen omkring både Erhvervspakken og Iværksætterpakken i sommers viser med al tydelighed, hvordan tidspres kan føre til utilsigtede konsekvenser – i dette tilfælde i skattelovgivningen. Det er afgørende, at lovgivningen gives den nødvendige tid for at sikre en grundig og gennemskuelig lovgivningsproces, hvor både rådgivere, revisorer og resten af erhvervslivet kan navigere sikkert.

Regeringens kommende lovforslag om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering (IASP-loven) er et aktuelt eksempel:

FSR - danske revisorer modtog lovudkastet med en måneds høringsfrist. Udkastet til lovforslaget gav kun delvist indsigt i den foreslåede autorisationsordning for alternative erklæringsudbydere (de såkaldte verifikatorer eller IASP’er). Og dét komplicerer det nødvendige feedbackarbejde yderligere. Hvis lovgivningen ikke skaber en ordning, der matcher revisorbranchens høje standarder, kan det føre til kvalitetsforskelle og tillidstab – noget, som hverken dansk erhvervsliv eller samfundet som helhed kan være tjent med.

Retssikkerhedsalliancen – en kollektiv indsats for retssikkerhed på skatteområdet

For at sikre, at retssikkerheden ikke tabes i hastværk, har vi som forening valgt at deltage aktivt i Retssikkerhedsalliancen for bedre skattelovgivning. Gennem alliancen, og sammen med andre store erhvervsorganisationer, sætter vi fokus på de utilsigtede konsekvenser af forhastede lovgivningsprocesser, der identificeres gennem systematiske "early warnings" - som er de punkter, hvor retssikkerheden er særligt truet.

Blandt disse områder er udfordringerne ved trippelbeskatning i sager om ”rette indkomstmodtager,” deponeringsmuligheder ved omtvistede skattekrav og manglende mulighed for ekstraordinær genoptagelse af tab. Disse tidspresproblemer kan have alvorlige konsekvenser for både skatteydere og deres rådgivere. Med Retssikkerhedsalliancen for bedre skattelovgivning arbejder vi målrettet for, at retssikkerheden får en mere fremtrædende berettigelse i fremtidens lovgivning og praksis.

Vil du vide mere om Retssikkerhedsalliancen? Så vil jeg anbefale dig at læse denne måneds portræt i INDBLIK, hvor forperson for alliancen, Karsten Lauritzen, interviewes.