Kønsskævheden under lup

Simone Stavnsbo skal de næste tre år undersøge kønsskævheden i revisorbranchen.

Tekst og foto/Jan Wie, fagchef for medlemskommunikation, FSR – danske revisorer

Kun 20 procent af landets godkendte revisorer har et lige endetal i deres CPR-nummer. Et nyt forskningsprojekt skal nu kortlægge, hvorfor kvindeandelen af godkendte revisorer er så lav, og i spidsen for dette projekt står ph.d.-studerende Simone Stavnsbo, som med sin antropologiske baggrund nu skal bevæge sig ind i en branche, hvor ikke mange antropologer før har sat deres ben.

Hvilke faktorer gør, at kvinder fravælger at tage en uddannelse til statsautoriseret revisor? Sådan lyder et af spørgsmålene i det treårige ph.d.-stipendiat, som Copenhagen Business School netop har sat i søen. Professor Thomas Riise Johansen fra Institut for Regnskab skal være projektvejleder, og et Advisory board skal løbende give feedback på de forskningsresultater, som hen ad vejen fremkommer.

Skal i felten

Antropologi handler om menneskers sociale og kulturelle liv og stiller typisk spørgsmålet: Hvad tænker folk, og hvorfor handler de, som de gør? Den antropologiske metode hviler i høj grad på feltarbejde, hvilket vil sige, at forskeren fysisk er til stede inden for undersøgelsesområdets genstandsfelt, hvor både observationer og interviews udgør grundstenene i indhentningen af empiri.

For Simone Stavnsbo betyder det, at kalenderen de næste tre år vil være fyldt med ophold på revisionskontorer og samtaler med især kvinder om de overvejelser, de gjorde sig, da de uddannede sig til revisorer, og hvordan de oplever det at være kvinde i revisorbranchen. Forskeren håber at kunne indgå en aftale med et større revisionshus med mulighed for at have eget skrivebord tre dage om ugen og bruge dette som centralt empirisk omdrejningspunkt i relation til at observere dagligdagen på et revisionskontor, herunder at deltage i relevante møder og beslutningsprocesser. Vigtigst vil dog være at gennemføre 1-1 interviews med især kvindelige revisorer.

Simone Stavnsbo lægger meget vægt på at gå fordomsfrit til opgaven og vil være eksplorativ i sin tilgang til at undersøge, hvorfor revisorbranchens kønsfordeling er skæv:

”Det undrer mig eksempelvis, at 40 procent af de færdiguddannede kandidater på cand.merc.aud.-studierne er kvinder, mens kvindeandelen ved revisoreksamen til statsautoriseret revisor er dalet til 20 procent. Hvorfor ser vi dette store frafald, og hvilke begrundelser ligger bag? Jeg synes, at det er en superspændende problemstilling, som nok ikke har et entydigt svar, men skal ses i et nuanceret perspektiv med mange elementer og årsager”, forklarer Simone Stavnsbo og påpeger vigtigheden af at tilsidesætte egne forestillinger om branchen: ”Jeg har set en undersøgelse blandt de studerende her på CBS, hvor de skulle fortælle, hvad der kendetegner en revisor. ”Kedelig” og ”Skaldet” lød dommen, og for mig siger ordet skaldet noget om, at vi i hvert fald har med mænd at gøre, og ordet kedelig, at det ikke er specielt attraktivt blandt de studerende på CBS. Jeg har nok også selv det billede foran mig, men med den ekstra dimension, at ordentlighed og troværdighed også indgår i min forestilling om en revisor. Jeg er ret sikker på, at min forskning vil udfordre disse stereotyper”.

Måske er et skifte på vej

Forskningsprojektet går som udgangspunkt ud på at identificere en række faktorer, som kan forklare den skæve kønsfordeling blandt revisorer og dermed give nogle bud på, hvorfor branchen appellerer mere til mænd end til kvinder. I sin kandidatafhandling fokuserede Simone Stavnsbo specifikt på kvinders arbejdsliv i relation til barselsordninger og forældrerollen. Forskeren påpeger, at det sagtens kan være, at nogle af resultaterne fra den afhandling kan tages med over i ph.d.-studiet, men det må tiden jo vise. ”Allerede ved et første blik kan jeg jo se, at mange revisionskontorer gør en indsats for at rekruttere og fastholde kvinder i branchen, eksempelvis med løfter om gode barselsforhold og fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge egen arbejdsdag. Det bliver virkelig spændende at undersøge, om disse intentioner også omsættes til dagligdagen på kontorerne”, forklarer Simone Stavnsbo.

Omsættes til gode tiltag

Når faktorerne er kortlagt, kunne det være interessant, hvis forskningsresultaterne kunne anvendes af de revisionskontorer, som ønsker at tiltrække og fastholde kvinder i branchen. Simone Stavnsbos ph.d.-studium modtager økonomisk støtte fra FSR’s Studie- og understøttelsesfond, og hun håber på et godt samarbejde med FSR, især når det kommer til formidlingen af fremtidige forskningsresultater.

”Jeg tænker da, at det vil være stærkt, hvis forskningsresultaterne kunne omsættes af branchen til nogle gode tiltag og på den måde føres videre. Men det interessante er, at problemstillingen ikke er ny, og jeg kan se, at der nærmest i flere årtier har været både opmærksomhed og tiltag, der skulle vende udviklingen. Alligevel er der ikke sket noget med kønsskævheden. Hvorfor virker disse tiltag ikke? Og er det sandsynligt, at de seneste initiativer vil rykke ved noget? Det indikerer, at det formentligt er fundamentale forhold, som fastholder kønsskævheden, og jeg håber, at mit forskningsprojekt kan belyse disse forhold og medvirke til at skabe viden, der kan understøtte de løbende overvejelser om, hvordan arbejdslivet i branchen kan vendes til at blive attraktivt for flere kvinder.” lyder det fra Simone Stavnsbo.