Klimaregnskaber er en gave til erhvervslivet

Nedenstående kronik af administrerende direktør Charlotte Jepsen, FSR - danske revisorer, og administrerende direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark, er oprindeligt bragt i Jyllands-Posten. Læs kronikken hos Jyllands-Posten.

Danmarks udgangspunkt for at gøre noget for klimaet er godt. Vi har alt det, der skal til, for at hjælpe klimaet og gøre det til en god forretning. Men det kræver bedre klimaregnskaber ud fra fælles standarder.

Klimatruslen trænger sig på. Og tiden er knap, hvis vi skal knække kurverne og klare truslen uden alvorlige økonomiske knubs.

Udfordringen er ikke bare, at vi allerede på tærsklen til et nyt årti udleder for meget CO₂. I de næste to årtier bliver der tre milliarder nye medlemmer af den globale middelklasse. Det svarer til en fordobling af klodens bnp. Hvad der har taget menneskeheden tusindvis af år at skabe af produktion og forbrug, vil blive fordoblet på bare 20 år. At gøre den vækst bæredygtig i klimamæssig forstand er en brændende platform for erhvervslivet, for borgere og for politikere.

Folketingsvalget i 2019 vidnede om, at der i Danmark er en bred folkelig opbakning bag ønsket om at demontere den globale klimabombe. Regeringens klimapartnerskaber og det nyligt overståede erhvervstopmøde i Davos vidner om, at erhvervslivet spiller med. Udmeldingen fra EU-Kommissionen om implementering af europæiske standarder for ikkefinansiel rapportering som led i ”The European Green Deal” vidner om, at der også er international politisk power bag.

Vi er begge optagede af, at Danmarks arbejde med klima sker på en måde, hvor det bliver en gevinst for både borgere og virksomheder. For uden bred folkelig opbakning løber den grønne omstilling ud i sandet. Og uden virksomhedernes opbakning vil Danmark ultimativt tabe arbejdspladser og velstand. Derfor mener vi, at det er vigtigt, at vi i Danmark bærer os klogt ad.

Danmarks udgangspunkt er godt. Vi har et erhvervsliv, der er godt rustet til at imødegå de nye tider, som vi kan se konturerne af nu. For det første har vi mange virksomheder, der er relevante for verden i forhold til den grønne omstilling. Vestas. Ørsted. Siemens Wind Power og mange andre. De vil nyde direkte godt af den grønne omstillings investeringsbølge, der bliver astronomisk stor. Alene på energiområdet vurderede Det Internationale Energiagentur for nylig, at verdens totale grønne energiproduktion vil vokse med 50 procent frem mod 2025 – eller hvad der groft sagt svarer til hele USA’s energiproduktion.

De danske klimavirksomheder bakkes op af en stærk dansk finansiel sektor. Vækstfonden, Eksportkreditfonden, et realkreditsystem og et pensionssystem i verdensklasse med masser af låne-, kautions- og investeringskapital betyder, at grønne danske virksomheder har en hjemmebane, hvor de kan få kapital til udvikling af klimaløsninger, inden kampen om de internationale markeder tages. Grønne virksomheder behøver ikke at tage til udlandet for at få finansieret drømmen om markedsandele.

Vi har fyrtårnene, vi har kapitalen, og vi har også forskningen på plads. I Danmark har vi i mange år satset på den forskning, udvikling og den innovation, der skal til, for at skabe ændringerne ude i verdenen.

Det kommer os til gode nu, hvor efterspørgselstrækket er så massivt, som det er. Vi har også en erhvervskultur, hvor ordentlighed og gennemsigtighed er nøgleord. Det understøtter den grønne omstilling for de virksomheder, der ikke direkte lever af klimateknologier. For de kan også bidrage til omstillingen ved at forbedre processer, produktion og energiforbrug i en grøn retning.

Desværre er det i fravær af globalt vedtagne og fælles standarder i dag op til den enkelte virksomhed selv at vælge, hvordan den vil opfylde kravene på klimarapportering. Det skaber frustrationer både for virksomheden selv og for dens interessenter. For hvad er den rette målestok?

En uafhængig undersøgelse foretaget for FSR – danske revisorer af de 100 største virksomheders klimarapportering bekræfter billedet. Kun 48 virksomheder rapporterer om CO₂-udledningen. Og de, der gør det, gør det meget uensartet. For eksempel ser nogle kun på deres egen direkte udledning af CO₂ i produktionen, andre ser på den indirekte CO₂-udledning fra forbrug af strøm og varme fra nærmeste kraftvarmeværk – og nogle ganske få ser på CO₂-udledningen i hele virksomhedens værdikæde.

Det mener vi skal laves om. For ellers kan mange virksomheder ikke få et klart selvbillede i kampen for et bedre klima. Og kunder, investorer og potentielle ansatte kan ikke sammenligne virksomheder på tværs og straffe slendrian – eller belønne de ambitiøse. For eksempel har pensionsselskaberne i Danmark for nylig forpligtet sig på at investere yderligere 350 milliarder kroner. i den grønne omstilling frem mod 2030. Her vil ensartet klimarapportering give danske virksomheder et endnu bedre argument over for pensionsselskaberne, når de 350 milliarder kroner skal investeres.

Skal danske virksomheder med på vognen, skal vi have lovgivningen på plads hurtigst muligt. For vi er ikke first movers. Det er Storbritannien, hvor de største børsnoterede og unoterede virksomheder fra og med 2019 skal rapportere standardiseret på CO₂-udslippet.

Hvis vi vælger, at virksomheden selv, dens kunder, investorer og ansatte ikke skal være på herrens mark i deres valg af samarbejdspartnere, så er det oplagt at tage udgangspunkt i den standard for klimarapportering, som Nasdaq, Finansforeningen og FSR har udviklet i 2019 til beregning af virksomheders CO₂-udslip. Tallene bygger blandt andet på lovgivningsarbejdet fra Storbritannien og den internationale standardiseringsorganisation GHG Protocol. Det vil medføre, at virksomheder med tilsammen over 500.000 ansatte i Danmark i fremtiden skal rapportere – og revisor skal revidere – CO₂-udslippet fra egen produktion og det CO₂-udslip, som tilkøbes – eksempelvis i form af strøm fra nærmeste kraftværk.

Med vores forslag i hånden vil virksomhederne med rette kunne bryste sig af en ”klimasmiley”, hvis de fortjener det. Og oppe sig, hvis de ikke fortjener det. Om ikke andet, fordi for eksempel kunderne lader dem det vide. Men standardiseret, objektiv klimarapportering kan også bruges andre steder i virksomhederne – for eksempel til at aflønne topledelserne efter grønne mål, som for eksempel Siemens vil gøre fremadrettet.

For regeringen er mulighederne også mange. I det nyligt indgåede klimalovsforlig er der aftalt en handlepligt for regeringen, hvis ambitionen om 70 procent reduktion af CO₂-udledningen kommer i fare. Den handlepligt er koblet op på en årlig fremskrivning af CO₂-udslippet fra Energistyrelsen og en faglig vurdering af klimaets vagthund, Klimarådet.

Med nye data fra de største danske virksomheder vil denne indsats blive mere præcis. For på nuværende tidspunkt er statistikmetoden udelukkende bundet op på indikatorer og forventninger til fremtiden. Ikke på konkrete data fra danske virksomheders CO₂-udledning.

Lad os afslutningsvis sætte perspektivet på plads for erhvervslivet, politikere og danskerne. Lykkes det os ikke at løse klimakrisen, vil alle vores nuværende klimaudfordringer kun blive større. Vi kan ende med en klode martret af ekstremt vejr, vandmangel, konflikter og flygtningestrømme. Og det værste, vi kan gøre, er ikke at gøre noget.

Selv om Danmark kun er en lille plet på verdenskortet, så er vores beslutningskraft og innovation det slet ikke. Vores idéer kan påvirke livet for milliarder af mennesker. Derfor har vi brug for visionære politikere, og vi har brug for alle de innovative ildsjæle, der tør udfordre status quo og ser morgendagens globale udfordringer som et kald til forbedring af verdens sande tilstand.