Klimakrisen kræver præcise data

Nedenstående kronik af Charlotte Jepsen, administrerende direktør i FSR - danske revisorer, Kent Damsgaard, administrerende direktør hos Forsikring & Pension, og Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark, er oprindeligt bragt i Børsen. Læs kronikken hos Børsen.

Danskerne har tradition for at løfte i flok - det har vi demonstreret under coronaen i 2020, og det vil vi også gøre frem mod 2030, når klimakrisen skal løses.

Bankerne vil øge de grønne udlån, pensionsselskaberne og investeringsfondene vil søge mod grønnere virksomheder at investere i, og forsikringsselskaberne vil øge forebyggelsesindsatsen for at mindske klimabelastende skadesudbedringer.

For vi ved allerede nu, at staten ikke kan løfte den grønne omstilling alene.

Staten har behov for den finansielle sektor - både i form af investeringer, udlån og bidrag til en generelt mere klimavenlig adfærd.

Det er ikke alle grønne investeringer, der er økonomisk rentable ved de gældende energi-og CO₂-priser, og det er ikke alle investeringer og udlån, der er lige grønne.

Det skal vi have fundet løsninger på. For de grønne investeringer, der p. t. ikke hænger sammen økonomisk, ligger løsningen lige for - her kan bedre rammevilkår sikre rentabiliteten.

Det er straks sværere at finde ud af, om en investering eller et lån til en virksomhed er ægte grønt eller blot pyntegrønt.

For hvordan måles klimaeffekterne af et udlån eller en investering egentlig? .

Pålidelige klimadata

Der er mange uklarheder, ringe sammenlignelighed og kun få entydige svar.

Regeringen har bedt den finansielle sektors klimapartnerskab med Finans Danmark i spidsen om at udvikle og koordinere en fælles målestok på tværs af alle brancher. Og arbejdet er i fuld gang.

Standardiseret og pålidelig klimarapportering fra virksomhederne er den centrale byggesten, når de ægte grønne virksomheder skal findes, og lånene eller investeringerne skal gives.

Og her er status i dag, at vi godt ved, hvordan man opgør CO₂-udledning fra en virksomhed.

Det gør man via den internationale grundlov på området: Greenhouse Gas Protocol.

Den dårlige nyhed er, at Greenhouse Gas Protocol stort set ikke bruges i Danmark.

Ien analyse fra sensommeren 2020 blev det slået fast af KPMG og FSR - danske revisorer, at kun tre procent af de største danske virksomheder aktivt bruger protokollens principper til at opgøre deres CO₂-udledning.

Selv med større brug af Greenhouse Gas Protocol blandt danske virksomheder, er vi desværre kun nået en del af vejen.

For vi mangler stadigvæk standardiseringen.

Alt det, der skal til, førend man får et "CO₂-årsregnskab", der kan bruges af virksomhedernes omverden til at træffe beslutninger om, hvorvidt de vil købe varer af eller foretage investeringer i virksomheden.

Mere direkte beskatning

Hvis vi skal nå de 70 procent reduktion i CO₂-udledning, som nyder bred opbakning på Christiansborg, i erhvervslivet og samfundet, så kommer vi ikke uden om, at virksomhederne skal kunne måles og vejes på CO₂.

Ellers kører vi i blinde, og vi når ikke denne politiske målsætning.

Den nyligt indgåede brede politiske aftale om grøn skattereform illustrerer, at vi er på vej mod en virkelighed, hvor det bliver gradvist dyrere at udlede et ton CO₂. Over skattebilletten.

I Danmark har vi i første omgang valgt, at beskatningen i høj grad skal ske et stykke væk fra virksomhedens udledning, nemlig ved at beskatte de af virksomhedens inputfaktorer, der medfører CO₂-udledninger - for eksempel strøm, fjernvarme og benzin.

Med mere præcis viden om virksomheders CO₂-udledninger vil vi i højere grad kunne bevæge os mod en mere direkte beskatning af CO₂-udledningerne.

For uden de her oplysninger vil det være så godt som umuligt at udregne en samlet CO₂-afgift.

EU's strategi i klimapolitikken har hidtil været at øge transparensen om klima ved at regulere virksomhederne direkte.

Den strategi vil i fremtiden blive suppleret af et nyt spor.

Et spor, hvor investorer og långivere forpligtes til oplyse aktionærer, borgere og andre om lånenes og investeringernes klimabelastninger.

Dermed kan aktionærer, borgere og andre bedre vurdere, om de støtter op om en ægte grøn strategi i den finansielle sektor - eller ej.

Arbejdet er i gang

Arbejdet er allerede tyvstartet i Danmark: Finanssektoren, myndigheder, erhvervslivet og revisorbranchen er allerede gået i gang med at udarbejde en frivillig, kvantitativ model for, hvordan CO₂-aftrykket på virksomhedsniveau bør måles og dermed kvantificeres.

Med standardisering, kloge regler og øget gennemsigtighed mener vi, at erhvervslivet, revisorbranche og finanssektor sammen kan skabe en bedre grøn fremtid, hvor skjulte værdier kommer frem i lyset, og skeletterne i klimaskabet ikke mere kan skjules.

Standardiseret og pålidelig klimarapportering fra virksomhederne er den centrale byggesten.