12. april 2024

Fagligt fokus

Indflydelse og sejre i CSRD-lovgivningen

CSRD-lovgivningen har i lang tid haft branchens fokus – og det med god grund. Vi befinder os nu i den afsluttende fase i Folketinget, hvor lovforslaget anden- og tredjebehandles henholdsvis den 23. og 25. april. Som forening følger vi naturligvis denne proces nøje, samtidig med at vi søger – og har søgt – at påvirke lovgivningen mest muligt til fordel for vores medlemmer, der snart står over for at skulle navigere på et helt nyt erklæringsområde.


Billede af Camilla Hesselby

Camilla Hesselby Vicedirektør
pur@sfe.qx 2556 4196



Et lovforslag med afgørende betydning

Implementeringen af EU’s bæredygtighedsdirektiv i dansk lovgivning er afgørende for såvel en grøn og social omstilling af virksomheders aktiviteter som i sikringen af virksomhedernes robusthed og konkurrenceevne. En forudsætning for den grønne omstilling er muligheden for at tage beslutninger på et oplyst grundlag – både når virksomheder skal vælge leverandør eller samarbejdspartner, når investoren skal sammensætte sin portefølje, og når borgerne skal vælge arbejdsplads, produkter og serviceudbydere.

Og for mange virksomheder betyder direktivet en større omstilling af rapporteringsprocessen. I FSR – danske revisorer forventer vi dog, at bæredygtighedsrapporteringen, med den rette indsats for indsamling og validering af oplysninger, vil blive værdiskabende, både for virksomheden selv og dens interessenter.

Kvalitet og klarhed: Vores mål i lovgivningsarbejdet

Vores engagement i lovgivningsprocessen har været intenst, dedikeret og ressourcekrævende. Som forening stræber vi efter at højne kvaliteten af lovudformningen for at sikre en så tekstnær implementering som muligt og derved undgå unødige uklarheder og tvivlsspørgsmål. De indførte regler skal være klare og forståelige for vores medlemmer, når de skal afgive erklæring eller rådgive i brugen af reglerne. Ellers risikerer opgaven at blive for byrdefuld og rapporteringen ikke at blive sammenlignelig eller tillidsskabende hos brugerne.

Vi har derfor arbejdet for at påvirke udformningen af lovforslaget, og dét arbejde har båret frugt. For vi har opnået flere sejre, som vil forme vores faglige praksis inden for bæredygtighedsrapportering i årene fremover.

Vi har arbejdet for at styrke klarheden i lovgivningen, lige som vi har søgt indflydelse på, at loven ikke bliver for byrdefuld, for eksempel ved et for stort fortolkningsbehov. Det har vi delvist opnået ved at insistere på tydelig vejledning og klare retningslinjer, så vores medlemmer kan navigere sikkert inden for de lovmæssige rammer. Vi har ligeledes været fokuserede i forhold til at sikre proportionalitet i lovgivningen, eksempelvis inden for tilsyn og sanktionering.  

Vi har altså søgt at skabe værdi på flere parametre i lovgivningsarbejdet, herunder:

Teknisk brugbarhed: Vi stræber efter, at lovgivningen er præcis, sammenhængende og direktivnær i alle tekniske detaljer.

Revisorperspektiv: Det er afgørende, at lovgivningen tager hensyn til revisorens rolle og ansvar som offentlighedens tillidsrepræsentant ved afgivelse af erklæringer. Vi kæmper for at sikre, at vores medlemmer har de rette redskaber til at udføre deres arbejde professionelt og kvalificeret.

Retssikkerhed: Vi søger at sikre tilstrækkelig vejledning for at beskytte retssikkerheden for vores medlemmer. Tydelig vejledning og klare retningslinjer er afgørende for at sikre, at vores medlemmer har tillid til lovgivningen og kan navigere i den uden unødig bekymring.

Idet der er tale om helt ny og omfattende regulering på et område, hvor hverken de rapporterende virksomheder eller de kommende, godkendte bæredygtighedsrevisorer som erklæringsafgivere eller rådgivere kan være på fuldstændig sikker grund (i samme grad som med et finansielt regnskab), er det vores forhåbning og forventning, at myndighederne, herunder særligt revisortilsynet og regnskabskontrollen, udviser en vis pragmatisme særligt de første år. Lovgivningen og standarderne er udviklet med, hvad der virker som, lynets hast og færdiggøres i skrivende stund. Vi opfordrer derfor til en fortsat god dialog mellem virksomheder, myndigheder og revisorer om rammerne for - og forståelsen af – bæredygtighedsreguleringen.

Vi har arbejdet for at sikre, at vores medlemmer ikke straffes hårdere end nødvendigt, og at eventuelle sanktioner bliver rimelige og retfærdige, særligt når lovgivningen omhandler et helt nyt erklæringsområde for revisorerne.

Godt begyndt er halvt fuldendt

Selvom vores arbejde ikke er afsluttet endnu, og der stadig er uklarheder i forbindelse med implementeringen af lovgivningen, er vi stolte af de resultater, vi allerede har opnået. Vi vil som revisorforening fortsat gøre vores stemme og ekspertise gældende, og vi vil arbejde for vores medlemmers interesser, blandt andet ved efter behov at offentliggøre vores fortolkning af regelsæt. For der er fortsat brug for vores indsats.

Vi er allerede nu i løbende dialog med Erhvervsstyrelsen om alle de spørgsmål, der kan afklares i en bilateral dialog. I FSR – danske revisorer har vi et godt samarbejde med myndighederne, herunder Erhvervsstyrelsen, og vi tager de nødvendige drøftelser til gavn for branchen, lige som vi arbejder på at sikre, at samarbejdet også i fremtiden er til gavn for alle parter.

På vegne af foreningen og foreningens faglige center vil jeg takke Bæredygtighedsudvalget, Revisionsteknisk Udvalg, Regnskabsudvalget, Etikudvalget og Kvalitetsudvalget for deres store indsats i lovgivningsprocessen. Udvalgenes bidrag har været afgørende for at opnå de sejre, vi har fejret hidtil, og vi ser frem til fortsat samarbejde om at skabe de bedste betingelser for vores medlemmer.

Sådan ser lovprocessen ud:

  • Når et lovforslag bliver fremsat i Folketinget, kommer vi som forening med bemærkninger til selve høringen, hvis loven har rødder ind i revisorbranchen.  
  • Nogle af vores bemærkninger i høringssvaret bliver imødekommet– i forhold til CSRD-lovgivningen har vi blandt andet fået ordlyden præciseret flere steder, og der er sket tilpasninger som følge af vores bemærkninger.
  • Vi har efterfølgende forsøgt at påvirke lovudformningen på de områder, hvor vi ikke er blevet imødekommet i den indledningsvise høringsproces, ved at stillet konkrete, og ofte meget tekniske, spørgsmål til udvalgsbehandlingen i Folketinget.
  • Derudover har vi som forening løbende en bilateral drøftelse og afklaring med Erhvervsstyrelsen, særligt i forhold til fortolkning af reglerne.
  • Det er værd at bemærke, at alle ovenstående trin skal ske i den indledende lovproces, da det er yderst sjældent, at lovtekst og -ramme ændres ved anden- og tredjebehandlingen af lovforslaget.
  • Når lovforslaget andenbehandles i Folketinget kan udvalgsspørgsmål sommetider føre til ændringsforslag til det eksisterende lovgrundlag.
  • Selve tredjebehandlingen af lovforslaget er ren formalitet. Her vedtages loven, hvorefter den gælder på ikrafttrædelsesdatoen. Derfor er der typisk også meget kort tid mellem anden- og tredjebehandling. I nogle tilfælde kan et lovforslag dog blive sendt til fornyet udvalgsbehandling efter andenbehandlingen.

Medlemsfordele

Faglige nyheder
Rabat på kurser
Arrangementer og events
Person med krydsede arme
Læs mere