Høringssvar på EU’s nye bæredygtighedsstandarder

EFRAG udsendte i april en høring på udkast til 13 rapporteringsstandarder, som skal anvendes til at opfylde oplysningskravene i EU’s nye direktiv for bæredygtighedsrapportering (CSRD). I disse tidligere nyheder finder du blandt andet information om, hvem der bliver omfattet (og hvornår) af de nye krav.

Der er tale om et meget omfattende materiale, som EFRAG har sendt i høring.

Standarderne i udkast indeholder meget konkrete oplysningskrav, hvoraf en stor del vil være nyt for mange og desuden indebærer en høj grad af kompleksitet på flere områder. Da CSRD indfører lovpligtigt krav om særskilte erklæringer på bæredygtighedsrapporteringen, har det stor betydning, at standarderne er forståelige og brugbare og giver god vejledning til opfyldelse af kravene. Samtidig skal standarderne tilgodese formålet med bæredygtighedsrapporteringen, nemlig at drive den grønne omstilling og bæredygtige aktiviteter.

Rapporteringen skal være værdiskabende for såvel virksomhederne som brugerne, og her særlig de finansielle brugere, der konkret har brug for nogle ESG-nøgletal til beslutninger om investeringer og långivning.

Fælles dansk høringssvar

FSR – danske revisorer har valgt at samarbejde med Dansk Erhverv, DI, Finans Danmark og F&P (tidl. Forsikring og Pension) om et høringssvar, der tilgodeser de fælles interesser for regnskabsaflæggere, de finansielle brugere og revisorer, og som søger at fremme muligheden for at kunne fastholde noget af den gode praksis, som de danske virksomheder gennem mange år har udviklet på CSR- og ESG-rapporteringen. Det væsentligste indhold af disse høringssvar er følgende:

• En positiv indstilling til formålet med standarderne og en anerkendelse af, at udkastene har været udarbejdet under stort tidspres. Vi opfordrer til, at der nu sættes tilstrækkelige ressourcer af til at vurdere høringssvarene og sikre en høj kvalitet af standarderne.
   
• Bekymring om omfanget og kompleksitet i sammenhæng med en meget ambitiøs tidsplan. Vi opfordrer til, at de første sæt af standarder fokuserer på den finansielle sektors oplysningsbehov i henhold til EU-reguleringen om bæredygtig finansiering. Vi opfordrer også til, at oplysningskravene så vidt muligt lægges i de sektor-specifikke standarder og ikke går ud over rammerne i CSRD.
   
• Betænkelighed ved forslagene om definitioner af væsentlighed og processen for ledelsens vurdering af, hvad der skal med i bæredygtighedsrapporteringen. Vi opfordrer til, at der anvendes allerede kendte koncepter fra internationale standarder, og at væsentlighedsvurderinger skal kunne foretages med henblik på at undgå en overflod af uvæsentlige oplysninger.
   
• Virksomhedernes muligheder for at få oplysninger fra hele værdikæden anses som en betydelig udfordring. Vi opfordrer til at EFRAG udarbejder meningsfulde oplysningskrav, og at uforholdsmæssige administrative byrder skal undgås.
   
• Særlig bekymring om oplysningskrav til bæredygtighedsområder, hvor der endnu ikke er udviklet brugbare principper og metoder, fx omkring biodiversitet. Vi opfordrer til, at der gives tid til, at dette modnes.
   
• Generel støtte til den anvendte struktur i standarderne med en række forbehold herom. Vi opfordrer særligt til at gøre sproget i standarderne mere simpelt og at undgå gentagelser og ”skjulte” oplysningskrav i brødtekst eller vejledninger.
   
• Et ønske om fleksibilitet for virksomhederne til at strukturere rapporteringen. Vi opfordrer til, at standarderne, inden for rammerne af CSRD, giver mulighed for at integrere bæredygtighedsoplysninger med den finansielle rapportering, og at fastholde muligheden for at henvise til særskilte rapporter på virksomhedens hjemmeside.

Du kan læse følgebrevet til høringssvarene fra de fem organisationer her.

Den europæiske revisorbranches høringssvar

I forhold til revisorernes særlige interesser omkring rapporteringsstandarderne har vi endvidere bidraget aktivt med input til høringssvaret fra vores europæiske brancheorganisation Accountancy Europe. Her har der særligt været bekymring om strukturen af standarderne, uklarhed og manglende vejledning, ligesom ambitionsniveauet også adresseres stærkt med konkrete forslag til indfasning af kravene. I forhold til de danske høringssvar er der her i højere grad lagt vægt på behovet for, at EFRAG samarbejder med ISSB (den nye globale standardsætter under IFRS Foundation) og GRI (Global Reporting Initiative), som er den mest anvendte internationale standardsætter, som mange danske virksomheder allerede er bekendt med.

Du kan finde følgebrevet til Accountancy Europes høringssvar her.

Konkrete besvarelser

De konkrete besvarelser til spørgsmålene i høringen kan fås ved henvendelse til denne nyheds forfatter.

Efteruddannelse om bæredygtighed

Vi tilpasser løbende foreningens udbud af efteruddannelse på grundlag af vores medlemmers efterspørgsel. Læs mere her.