10. maj 2024
Færre unge skal have en universitetsuddannelse
Det er desværre den virkelighed, vi ser ind i, efter det politisk er fastlagt, hvordan der allerede fra næste sommer skal optages godt 10 procent færre studerende på landets universiteter. Det er nu op til universiteterne selv at beslutte, hvordan de ønsker at skære i de enkelte uddannelser. Et arbejde, som vi følger tæt i FSR – danske revisorer.
Ane Bisgaard
Chefkonsulent
10 procent; Det er en markant reduktion af studiepladser, som begrænser unges muligheder for at tage en akademisk uddannelse. Sektordimensioneringen kommer til at få betydning for revisorbranchens fremtidige muligheder for at tiltrække tilstrækkelig højtuddannet arbejdskraft.
I FSR – danske revisorer arbejder vi i øjeblikket på højtryk for at sikre revisorbranchens interesser i den uddannelsespolitiske reform. I det følgende zoomer vi ind på, hvad vi mener, og hvorfor vi har store interesser uddannelsespolitisk.
Ledighed bør være det altovervejende hensyn
Selvom hensynet i den politiske aftale oprindeligt var, at sektordimensioneringen skal begrænse pladserne på uddannelser, der er ramt af høj grad af ledighed, vil de akademiske bacheloruddannelser, der giver adgang til cand.merc.aud., unægteligt også blive ramt. Det kan eksempelvis være HA almen eller øvrige økonomiske/merkantile bacheloruddannelser.
Og det endda på trods af, at cand.merc.aud.-uddannelsen er kendt som en social elevator, og dimittenderne herfra har en ledighed, der er lavere end den strukturelle ledighed. Det vil sige en ledighed så lav, at den næsten ikke kan måles. For de færdiguddannede revisorkandidater er højt kvalificerede, finder hurtigt jobs, og der er fra revisorbranchen og det øvrige erhvervsliv også meget stor efterspørgsel på netop disse kandidater.
Som forening arbejder vi i øjeblikket hårdt for, at bacheloruddannelser, der kan give adgang til cand.merc.aud.-uddannelsen, så vidt muligt friholdes for dimensioneringen. Hensigten med den politiske aftale er at skære antallet af studiepladser på de uddannelser, hvor kandidater har svært ved at finde job – dette er ikke en udfordring i vores branche. Tværtimod.
Vi mener: Skab flere pladser, hvor efterspørgslen er størst
Det er fornuftigt at begrænse adgangen til uddannelser, hvor efterspørgslen fra arbejdsmarkedet er lav, og de færdiguddannede kandidater har svært ved at finde relevant beskæftigelse. Men det skal ikke være en hindring for, at der kan skabes flere studiepladser på de uddannelser, der oplever stor efterspørgsel fra arbejdsmarkedet.
Sektordimensioneringen vil desværre gøre det sværere at oprette flere pladser dér, hvor efterspørgslen på arbejdskraft er størst.
For universiteterne vil én ekstra plads på en eftertragtet - og af arbejdsmarkedet efterspurgt uddannelse - betyde én plads færre på en anden uddannelse. Så rigid er aftalen om sektordimensionering skruet sammen, og det vil i praksis låse universiteterne på hænder og fødder.
For universiteterne er blevet pålagt et stramt uddannelsesloft, som de skal efterleve i årene fremover. Det kan medføre store udfordringer for arbejdsmarkedet - også for revisorbranchen, hvis der bliver uddannet for få kandidater med de kompetencer, som er allermest efterspurgt, såsom revisoruddannelsen på cand.merc.aud.
Hvor er hensynet til erhvervslivets behov?
Sammen med andre erhvervsorganisationer opfordrer vi i FSR – danske revisorer til, at de uddannelser, som erhvervslivet efterspørger mest, får mulighed for at øge optaget, så der kommer flere studerende. Det vil gavne de unge, der kommer ind på uddannelser med lav dimittendledig. Det vil også gavne samfundsøkonomien, og det vil skabe et mere velfungerende arbejdsmarked, hvor udbud og efterspørgsel af arbejdskraft søges matchet.
Herforuden vil det give revisorbranchen bedre mulighed for at tiltrække den nødvendige, højtuddannede arbejdskraft, der er brug for, så der også fremover uddannes nok revisorkandidater til at rådgive og erklære sig på dansk erhvervsliv.
Fordeling af sektordimensionering fordelt på universiteter
Efter den politiske fordelingsaftale landede den 19. april 2024, er det nu op til universiteterne, hvordan de vil beskære de enkelte uddannelser:
I tabellen er det værd at bemærke, at de fire universiteter, der udbyder cand.merc.aud., skal skære deres bacheloroptag med følgende: CBS skal skære 7,1 procent., AAU 12,1 procent., SDU 9,1 procent samt AU 9,5 procent (udmontning-af-sektordimensionering-i-perioden-2025-2029.pdf (ufm.dk))
Modellen bag reduktionsprocenten er ikke offentliggjort, men de største hensyn er taget til universiteternes samlede dimittendledighed samt regionale hensyn, så der fortsat udbydes universitetsuddannelser i hele Danmark. Det er væsentligt, at der fortsat er uddannelsesmuligheder i hele Danmark, da revisorer rådgiver og erklærer sig på virksomheder i hele landet. Derfor støtter FSR – danske revisorer op om vigtigheden af, at der er gode og relevante uddannelsesmuligheder i hele landet. Og derfor har vi tæt dialog med universiteter og myndigheder for at sikre, at der også fremadrettet udbydes cand.merc.aud. i hele Danmark.
Det er stadig uvist, hvornår universiteterne hver især melder sine konkrete planer ud om, hvilke uddannelsespladser de påtænker at beskære. Det bliver formentlig først på den anden side af sommer.
Som forening arbejder vi løbende for, at universiteterne tager tilstrækkeligt hensyn til dimittendledighed, når de skal beslutte, hvilke uddannelsespladser, der ikke længere skal udbydes, da det var et vigtigt parameter i den oprindelige politiske aftale. Ift. dimittendledighed ligger cand.merc.aud. helt i bund, og det hensyn vil derfor medføre færrest konsekvenser for revisorbranchen.
Baggrund:
Regeringen landede i sommeren 2023 et politisk forlig med Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Konservativ Folkeparti om en større reform af universitetsuddannelserne. Heriblandt en aftale om sektordimensionering, der vil skære optaget af nye akademiske bachelorstuderende med 8 procent.
De kommende årtier er ungdomsårgangene mindre, end de er i dag, og det vil i praksis betyde, at dimensioneringen bliver i omfanget 10 procent i forhold til det nuværende optag.
Universiteterne bestemmer selv, hvordan og på hvilke uddannelser de ønsker at implementere dimensioneringen. Antallet af tilgængelige studiepladser på universiteternes enkelte uddannelser kan dermed ændre sig fra år til år.
Hvert femte år genberegnes den maksimale tilgang, hvorved der tages højde for antallet af unge i de kommende årgange. Næste genberegning vil være i 2029 med henblik på dimensioneringsperioden 2030-2034. På den baggrund skal der blandt forligspartierne (regeringen, SF, DD, K, LA) på ny tages stilling til fordeling af dimensionering mellem universiteterne.
