Et politisk tilbageblik på året, der gik

IASP

Den store lovpakke, der implementerede CSRD i dansk lovgivning, blev vedtaget i foråret. Dermed fik revisorbranchen formelt en ny betroet opgave i samfundet. Det var en milepæl. Men det var ikke et punktum for vores politiske arbejde med bæredygtighed; højst et komma. Ministeren gjorde nemlig allerede klart sidste vinter, at han også ville udnytte den frivillige option i direktivet, som giver medlemslandene mulighed for at tillade andre end godkendte revisorer at erklære sig på virksomhedernes bæredygtighedsrapportering efter CSRD.

I slutningen af november fremsatte ministeren så endelig det lovforslag, der skal åbne for alternative erklæringsudbydere. Folketinget behandler forslaget netop i disse uger. Dermed kulminerer det politiske arbejde omkring CSRD, som har stået på siden april 2021, da det første udkast til direktivet blev fremsat af EU-Kommissionen.

FSR – danske revisorer holder fast i, at kravene til alternative erklæringsudbydere skal sikre den samme kvalitet og troværdighed i erklæringerne, som hvis de var afgivet af en godkendt revisor. Dels fordi direktivet kræver det. Dels fordi tillid til erklæringerne er en forudsætning for, at direktivet kan virke efter hensigten – nemlig at skabe større transparens og sammenlignelighed om virksomhedernes reelle aftryk på miljø, klima og mennesker. Regeringens lovforslag, som det ligger nu, mener vi ikke vil sikre den nødvendige ensartethed i kvalitet og troværdighed.

Vi er oppe imod stærke politiske kræfter, som ønsker at gennemføre lovforslaget for enhver pris. Men vi er allerede lykkedes med at få konkrete forbedringer ind i lovforslaget siden den offentlige høring af forslaget.

Nu ser vi værdien af, at vi gennem lang tid har opbygget tillidsfulde relationer til både politikere og andre interesseorganisationer, som derfor lytter til vores argumenter – også her i den afsluttende fase.

Fremtidens rekrutteringsmuligheder

Reformen af universitetsuddannelser fra sommeren 2023 kommer til at påvirke branchens rekrutteringsmuligheder i fremtiden. Både i form af færre universitetsuddannede allerede om en håndfuld år samt som følge af markante ændringer i op mod hver tredje kandidatuddannelse.

Vi har igen i år arbejdet benhårdt for, at reformen giver færrest mulige konsekvenserne for revisorbranchen. Særligt i forhold til, at der ikke ændres ved den eksisterende cand.merc.aud.-uddannelse - både i længde og i de nuværende, fleksible muligheder for at tage uddannelsen som en erhvervskandidat, hvor studie kombineres med erhvervsaktivitet.

Vi har mødt en del modstand i arbejdet med, at uddannelsen bevares som en toårig uddannelse på 120 ECTS-point. Det har været et helt væsentligt argument fra vores side, at vi ønsker, at uddannelsen udbydes i ensartet længde på tværs af landet - andet kan skabe tvivl om fundamentet og kravene til at blive revisorer. 

Intet er sikkert, førend universiteterne indmelder sine omlægningsplaner i løbet af januar 2025. Men vi er positive og oplever, at der er blevet taget godt hånd om vores argumenter og særlige hensyn til revisoruddannelsen. Derfor forventer vi ikke, at cand.merc.aud.’en indgår i den lange række af kandidatuddannelser, som forkortes som led i kandidatreformen. Det er en stor sejr for branchen og skaber et godt og stabilt udgangspunkt for fremtidens revisorstand.

Velfungerende rammevilkår

Et af vores vigtigste politiske fokusområder har igen i år været arbejdet med branchens rammevilkår. Når vi taler med embedsmænd, politikere eller øvrige interessenter har vi gang på gang nævnt udfordringerne i forhold til tilsyn, kontrol, regelforståelse, compliancebyrder med videre – for branchens rammevilkår er langt fra velfungerende.

Vi har igennem flere år oplevet, at dialogen med særlig erhvervsministeriets ressort har været udfordrende. Derfor sendte vores direktør, Lone Strøm i efteråret et bekymringsbrev til Folketingets Erhvervsudvalg. Det kan læses her: ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Henvendelse af 4/10-24 fra FSR - danske revisorer om at Revisorbranchens rammevilkår trænger til et eftersyn

Vi vil i FSR – danske revisorer gøre vores for at genstarte et givende og konstruktivt samarbejde med myndighederne, så vi sammen kan arbejde for gode resultater på væsentlige dagsordener. Eksempelvis:

• At Revisorrådet bliver relevant og beslutningsdygtigt
• At vi opnår en god og inddragende dialog om et eftersyn af branchens rammevilkår
• At vi får en konstruktiv dialog på politisk niveau.

Vi er fortrøstningsfulde, og vi glæder os til at berette om resultater, som gør en forskel i revisors hverdag.

Hvad har vi i vente i 2025?

Selvom 2024 har været et begivenhedsrigt år, byder det kommende år også på mange væsentlige dagsordener for revisorbranchen, eksempelvis:

• Nabotjekket af certificeringsordningen for finansielle revisorer lander efter planen i de kommende uger. I 2025 vil arbejdet med at se på uhensigtsmæssigheder i certificeringsordningen derfor starte. Vi vil arbejde for, at ordningen som minimum lempes markant, for ordningen er i dag unødig restriktiv og skrøbelig.
   
• Politisk er der et stort fokus på administrative byrder, (over)implementering af EU-regulering og myndigheders byrdefulde tilsyn med virksomheder. Her i foreningen kommer vi fortsat til at spille konstruktivt og dialogsøgende ind i dagsordenerne med særligt fokus på regelforståelsen og regelefterlevelsen af EU-regulering. Det er ofte her, at mange byrder gemmer sig. For når europæisk regulering nu engang er, som den er, bliver det myndighedernes forståelse af reglerne, der afgør, hvordan virksomhederne skal efterleve dem. Og det kan blive unødigt byrdefuldt, når krav skærpes langt ud over reguleringens egentlige formål.
   
• Øvrige uddannelsesreformer for gymnasier og korte og mellemlange uddannelser kan ændre på rekrutteringsmulighederne fremover. Eksempelvis ved, at adgangskravene til en finansøkonom-uddannelse sænkes markant. Vi arbejder for, at branchen fremover har samme gode mulighed for at rekruttere højtkvalificerede og fagligt dygtige medarbejdere. Det er en stor opgave med vigende ungdomsårgange, færre uddannelsespladser på universiteterne og stigende efterspørgsel på akademisk arbejdskraft.

Følg med på den anden side af nytår, hvor vi uddyber og konkretisere flere dagsordener, der er særligt interessante i 2025, og hvordan vi påtænker at arbejde med dem. Det er et maskinrum, som vi ser frem til at invitere jer med ind i.

Rigtig god jul.