De kan det hele – undtagen signere

Tekst/ Liv Østerstrand Rasmussen, journalist, Dansk Erhverv

Dygtige revisorer er der rift om, og så er det ikke altid afgørende, om de kommer fra Bramming eller Brasilien. I perioden fra 2012 til 2020 er antallet af godkendte revisorer i Danmark faldet med 25 procent – det viser tal fra FSR – og samtidig er omfanget af revisionsopgaver taget til.

Derfor er svaret et klokkeklart ja, når EY’s HR-direktør, Peter Haugaard, bliver spurgt om, hvorvidt antallet af udenlandske revisorer i de danske revisionshuse kommer til at stige. For selvom kun få revisorer fra udlandet i dag får autorisation i Danmark, løser de en vigtig opgave hos revisionshusene.

”Min forventning er, at der kommer flere og flere, så det kan jeg sige ja til. Ikke kun hos os, men også andre steder,” siger Peter Haugaard.

Samme melding lyder fra Rasmus Friis Jørgensen, direktør og leder af revisionsforretningen i PwC Denmark.

”Vi har mange flere udenlandske revisorer i dag i forhold til bare for fem år siden, og mens de tidligere oftest var ansat i PwC Danmark i to, tre, fire år, kommer der nu flere med ønsket om at forblive,” siger Rasmus Friis Jørgensen.

I Danmark har PwC i dag 40 revisorer fra udlandet på lønningslisten, mens det i EY er omkring 45. Begge fortæller, at udenlandske revisorer ikke kun er med til at løfte arbejdsbyrden, men også bidrager med vigtige perspektiver i hverdagen.

”Det er vigtigt i forhold til kompetencer og diversitet. Revisionen har godt af, at der kommer forskellige øjne på sagen. Ud over det traditionelle kvalitetstjek kommer der qua forskellighed andre input. En del af revisionen er selvfølgelig helt standardiseret, men der er også mere subjektive vurderinger, hvor erfaringen kommer ind i billedet,” siger Peter Haugaard.

Egnethedsprøve stort set ubrugt

I dag kan revisorer, der har gennemført uddannelse i udlandet og dér er godkendt til at afgive erklæring på for eksempel et årsregnskab, indstille sig til en mundtlig egnethedsprøve i Danmark, som blandt andet skal afgøre, hvorvidt revisoren har det fornødne kendskab til dansk lovgivning og administrativ praksis.

Hvis prøven bestås, bliver revisoren fra udlandet statsautoriseret revisor og kan derefter signere dokumenter på lige fod med danske kolleger. Det er dog ikke nødvendigvis udslagsgivende for en ansættelse i Danmark.

”Som udenlandsk revisor kan du få lov til det hele – du kan bare ikke sætte din klo på det,” siger Peter Haugaard om de mange revisorer, der i dag arbejder uden at være godkendt som statsautoriseret revisor.

Det er i dag tilfældet for langt de fleste. Egnethedsprøven har et aber dabei, der betyder, at Erhvervsstyrelsen kun kan godkende revisorer til prøven, hvis den pågældende har en uddannelse, der lever op til uddannelseskravene i Danmark og er taget i et land, der omvendt godkender den danske revisoruddannelse. Hvis landet, hvor uddannelsen er taget, ikke anerkender revisorer uddannet i Danmark, er spillet derfor tabt på forhånd, da det dermed ikke vil være muligt at komme op til prøven. I praksis betyder det, at revisorer med en uddannelse, der ikke er taget i et EU- eller EØS-land, ofte får afslag. Generelt er ordningen meget lidt brugt – også selvom egnethedsprøven kan aflægges på engelsk.

Ifølge Erhvervsstyrelsen blev to kandidater godkendt til at gå til prøven i 2022, mens kun én blev godkendt i 2021.

Det ærgrer Christian S. Johansen, partner i EY og leder af Life Science-sektoren i EY i Norden og Danmark. Han kender kun til én udenlandsk revisor i EY, der har bestået egnethedsprøven.

”Det er lidt byrdefuldt for vores udenlandske medarbejdere, at de ikke kan skrive under på deres arbejde. Det ville være mere klart for medarbejderen, hvilket karriereforløb, man ville kunne få i Danmark, hvis man kunne skrive under. For eksempel er det svært at blive revisionspartner uden at kunne det,” siger han.

Tilsvarende situation gør sig gældende i PwC, forklarer Rasmus Friis Jørgensen. Han understreger, at det ikke er en ulempe for PwC at have 40 udenlandske revisorer ansat, der ikke kan skrive under, men at han oplever det som et vigtigt forhold for den enkelte medarbejder.  

”Hvis vi skal kunne fastholde vores udenlandske kolleger, skal vi kunne tilbyde dem en karrierevej på lige fod med de danske kolleger og kollegerne i deres hjemland. Én ting er at komme og være her i tre år, noget andet er at komme for at blive og få en karriere,” siger han.

Ens standarder letter mobiliteten

Både i PwC og EY kommer udenlandske revisorer til Danmark fra hele verdenen. De internationale revisionskrediteringer som ACCA og ICAEW er hård valuta på tværs af landegrænser og gør det lettere at vurdere internationale jobkandidater. Derudover er det med de internationale revisionsstandarder IFRS og US GAAP muligt at vurdere udenlandske revisorers erfaringer, som i tilfældet for PwC og EY ofte stammer fra deres eget internationale netværk.

Som regel går integrationen på en dansk arbejdsplads godt. Danmark er et attraktivt land at komme til at arbejde i, som Rasmus Friis Jørgensen påpeger, og internationale medarbejdere bliver ofte et bindeled til nye potentielle kolleger fra udlandet.

”Helt overordnet er der mangel på revisorer i Danmark, så det er et ressourcemæssigt behov, vi har løst ved at ansætte fra udlandet. Samtidig er der også et positivt aspekt i at være en arbejdsplads med diversitet og forskellige kulturer. Vi er desuden en del af et internationalt netværk og betjener internationale kunder, og det styrker vores faglighed, når flere forskellige nationaliteter arbejder sammen” siger Rasmus Friis Jørgensen.

Den betragtning deler Christian S. Johansen, der tilføjer, at kompetencer fra udlandet også er velansete blandt EY’s kunder.

”Én ting er mangel på ressourcer, en anden ting er, at mange af de virksomheder, vi arbejder med, er internationale. Så det er naturligt at have udenlandsk erfaring og internationale kompetencer,” siger han.

Behov for langsigtet plan

Selvom PwC og EY har gode erfaringer med at ansætte revisorer fra udlandet, er der bred enighed om, at udenlandske revisorer ikke løser de udfordringer, revisionsbranchen har i form af manglende arbejdskraft i kombination med nye opgaver og øget offentlig bevågenhed.

Der er behov for en langsigtet plan, der sikrer flere danskere i faget fremover.

”Udfordringer er, at danske virksomheder er nødt til at aflægge regnskaber. Den offentlige interesse øges kun, så der skal andre boller på suppe, hvis der skal sikres en stærk pipeline af danskere i faget,” siger HR-direktør Peter Haugaard.

Han understreger dog, at der i alle tilfælde vil være behov for og værdi i at ansætte revisorer fra udlandet:

”Selvom vi kunne bemande alle poster med danskere, ville vi ikke gøre det.”

Hos PwC ser man også et klart behov for at omstille forretningsmodellen for revision i en tid med mangel på revisorer.

”Med vores strategi Tillid 25 er der sat ekstra tryk på at sikre en bæredygtig forretningsmodel for revision, herunder ambitionen om at arbejde smartere. Det betyder blandt andet, at vi i dag benytter en kombination af udenlandske kollegaer fra vores internationale netværk til nogle typer af opgaver, ligesom visse standardopgaver ikke nødvendigvis skal løses af en uddannet revisor, men af vores øvrige ansatte.