Bæredygtighedsregulering i udvikling – fokus på S’et i ESG

Store ændringer i bæredygtighedsreguleringen

Med vedtagelsen af CSDDD i EU i juli står virksomhederne nu overfor betydelige nye krav til deres virksomhedspraksis. Direktivet skal være implementeret i dansk lovgivning senest i 2026, og de første virksomheder vil derfor skulle overholde kravene fra 2027. Herefter vil følge en treårig indfasningsperiode, hvor kravene gradvist gør sig gældende for forskellige grupper af virksomheder.

I praksis betyder de nye regler, at virksomheder med over 5.000 ansatte og en årlig omsætning over 1.500 mio. EUR skal være klar i 2027. De næste to år følger virksomheder med henholdsvis over 3.000 ansatte og en omsætning over 900 mio. EUR, og derefter virksomheder med over 1.000 ansatte og en omsætning over 450 mio. EUR.

CSDDD følger i sporet af CSRD

Hvor CSRD er et rapporteringsdirektiv, der stiller krav til virksomheders rapportering om bæredygtighed, går CSDDD et skridt videre ved også at indeholde krav om, at virksomheder skal gennemføre due diligence-processer, der identificerer og håndterer både faktiske og potentielle negative indvirkninger på menneskerettigheder og miljø. Disse processer stammer fra internationale standarder fra FN og OECD og bliver nu gjort til lovkrav i EU.

Et centralt element i CSDDD er også kravet om, at de omfattede virksomheder udarbejder en klimaplan. Denne plan skal sikre, at virksomhedens forretningsmodel er i overensstemmelse med målet om et klimaneutralt EU i 2050.

Også de mindre virksomheder vil blive påvirket

Selvom det primært er de største virksomheder, der direkte bliver omfattet af den nye lovgivning, vil de mindre virksomheder også mærke effekten. Store virksomheder forventes nemlig at stille krav til deres forretningsforbindelser om at efterleve due diligence-processerne og dokumentere deres indsats. Det er derfor afgørende, at også små og mellemstore virksomheder får den nødvendige vejledning, så de kan forberede sig på de kommende krav. Ligeledes er det væsentligt, at der etableres et tæt samarbejde mellem større og mindre virksomheder om implementeringen.

Øget fokus på ligelig kønsfordeling på ledelsesplan

I takt med de skærpede bæredygtighedskrav har EU også rettet blikket mod ligestilling med det nye kønsbalancedirektiv, som snart implementeres i dansk lovgivning. Lovudkastet, som vi i FSR – danske revisorer netop har afgivet høringssvar på, retter sig mod store børsnoterede aktieselskaber og har til formål at sikre kønsbalance i ledelsen. Det betyder, at de omfattede selskaber skal arbejde sig henimod 40 % repræsentation af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen. Hvis ikke selskabet har opnået en ligelig kønsfordeling inden den 30. juni 2026, bliver det underlagt krav til processen for rekruttering af bestyrelsesmedlemmer. Kravene skal opfyldes særskilt for de generalforsamlingsvalgte og medarbejdervalgte medlemmer. For de øvrige ledelseslag (direktion og niveauet under) foreslås det at videreføre de gældende regler i selskabsloven (opstilling af måltal og politikker).

Lovudkastet indeholder herforuden regler om, at rekrutteringsprocessen skal være klar og transparent, og at kandidater vurderes objektivt baseret på deres egnethed, kompetencer og faglige præstationer – ikke på deres køn. Det betyder også, at virksomheder med en skæv kønsbalance skal vælge en kvalificeret kandidat fra det underrepræsenterede køn, hvis to (eller flere) kandidater ellers er lige kvalificerede. Overtrædelse af lovens regler om blandt andet udformning af proces og oplysningspligt kan straffes med bøde.

I FSR – danske revisorer følger vi udviklingen tæt

I FSR – danske revisorer har vi været i fuld gang med at gennemgå lovudkastet til kønsbalanceloven, som lige har været i høring. Vi følger også implementeringen af CSDDD i dansk lovgivning tæt og arbejder for, at branchen er klar til at rådgive kunderne om de nye krav.

Vi ser CSDDD som en vigtig brik i at fremme ansvarlig virksomhedsdrift. Med det nye direktiv styrkes virksomhedernes respekt for menneskerettigheder og miljø, hvilket vil gavne og styrke både danske og europæiske virksomheder i fremtiden.