15. november 2021
Revisor negligerede krav om dokumentation for registrering – adgang lukket og politianmeldt
Erhvervsankenævnet er klageinstans efter en række lovgivningsregler, herunder i selskabsloven. Hvis for eksempel en revisor har foretaget en straksregistrering, skal revisor efter påbud fra Erhvervsstyrelsen dokumentere grundlaget for denne. Dette påbud blev ikke efterkommet her, hvorfor Erhvervsstyrelsen med rette havde lukket for revisors adgang til selvbetjeningsløsningen.