26. marts 2021
Bortfald af sanktion og ingen tillægsbøde i sag mod tidligere godkendt revisor
En tidligere godkendt revisor blev fundet skyldig i såvel erklæringsfejl som planlægnings- og dokumentationsfejl. Forseelserne bliver dog uden sanktion – dels fordi erklæringsfejlene var begået forud for to andre kendelser mod revisor for bl.a. lignende forseelser (bøde på i alt 80.000 kroner), og dels fordi revisionsvirksomheden samtidigt blev ikendt en skærpet bøde på 150.000 kroner for utilstrækkelig ajourføring og anvendelse af sit kvalitetsstyringssystem.