26. februar 2024
Virksomheder har mulighed for at vælge deres bæredygtighedsrevisor før endelig implementering af CSRD i dansk lovgivning
Virksomheder står over for nye krav i forbindelse med Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), der træder i kraft fra regnskabsåret 2024. Det er et krav fra CSRD, at der skal afgives erklæring på bæredygtighedsrapporteringen. I den forbindelse skal virksomhederne vælge en bæredygtighedsrevisor til at afgive erklæring på deres bæredygtighedsrapportering. Erhvervsstyrelsen har meldt ud, at bæredygtighedsrevisoren kan vælges af virksomhederne, før lovgivningen er trådt i kraft.