Digital bogføring udskudt til den 1. juli 2024

Tekst/Jan Wie, fagchef for medlemskommunikation, FSR - danske revisorer

Tidsplanen for udrulningen af kravet om digital bogføring er blevet udsat med et halvt år i forhold til den daværende erhvervsministers forventning, og Erhvervsstyrelsen påpeger, at man har været for optimistiske, da den oprindelige plan blev lanceret.

”Vi har modtaget en række vigtige og bekymrede høringssvar fra forskellige fronter i forbindelse med vores udkast til de seneste tre bekendtgørelser og timingen i forhold til ikrafttræden for både udbydere og virksomheder. Generelt stiller erhvervsorganisationer og andre markedsaktører sig meget positive over for forslaget om obligatorisk digital bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale. Dog har flere høringssvar påpeget, at især små og mellemstore virksomheder skal igennem en større omstillingsproces, og det har vi lyttet til. Vi var måske for optimistiske, da vi i lovbemærkningerne forventede et ikrafttrædelsestidspunkt den 1. januar 2024 for obligatorisk digital bogføring. Erhvervsministeren har derfor efter drøftelse med partierne bag bogføringsloven besluttet, at de første krav for virksomheder i regnskabsklasse B, C og D træder i kraft tidligst et halvt år senere, nemlig den 1. juli 2024, men for langt størstedelen vil det reelt betyde, at overgangen til obligatorisk digital bogføring vil være den 1. januar 2025. Virksomhederne får med andre ord bedre tid til at forberede overgangen til digital bogføring.”, lyder det fra kontorchef i Erhvervsstyrelsen, Victor Kjær. 

Chef for rapportering og uddannelse i FSR – danske revisorer, Thomas Krath Jørgensen, påpeger, at langt størstedelen af selskaber først skal være klar den 1. januar 2025, da cirka 70 procent af de danske selskaber har et regnskabsår, der følger kalenderåret.

”Når kravet gælder fra den 1. juli 2024, er den reelle overgang for de fleste virksomheder først den 1. januar 2025. Erhvervsstyrelsen har tidligere oplyst til os, at kravet gælder for regnskabsår, som begynder efter den 1. juli 2024, og størstedelen af virksomhederne har regnskabsår, som følger kalenderåret. Virksomhederne skal med andre ord ikke overgå til et nyt system midt i et regnskabsår. Dermed er der reelt tale om, at de får et helt år mere”, fortæller Thomas Krath Jørgensen.

Morten Høgh Petersen, statsautoriseret revisor i KPMG, har beskæftiget sig en del med den nye bogføringslov og noterer sig, at kravet om digital bogføring ikke allerede gælder fra den 1. januar 2024, men tidligst træder i kraft et halvt år senere.

”Man skal være opmærksom på, at overgangen til digital bogføring for små og mellemstore virksomheder ikke blot sker fra den ene dag til den anden, særligt ikke hvis man står for at skulle konvertere til et helt nyt system, man ikke kender. Det kræver både tid og ressourcer, og det er da for en del virksomheder godt, at de får mere tid, så de kan nå at efterleve lovgivningen”, fortæller Morten Høgh-Petersen.

Manglende omstillingsparathed

Morten Høgh-Petersen påpeger, at der kan ligge en generationsmæssig udfordring i at overgå fra analoge til digitale systemer. En del virksomhedsejere og bogholdere er fra ældre generationer, og for mange af disse er digitaliseret bogføring ikke let og intuitivt. 

”Mange tusind selskaber skal skifte til et andet digitalt bogføringssystem eller opgradere det eksisterende. En del af disse vil bestå af iværksættere og virksomhedsejere, som ikke er digitalt indfødte og derfor ikke umiddelbart har flair for et sådant skifte og kan mangle omstillingsparathed. Vi må hjælpe disse virksomheder godt igennem digitaliseringen. Erhvervsstyrelsen, erhvervsorganisationerne og revisorerne må stå sammen med virksomhederne og finde fælles fodslag, for digitaliseringen er kommet for at blive”, lyder opfordringen fra Morten Høgh-Petersen.

Godkendte bogføringssystemer

Erhvervsstyrelsen udsendte i efteråret et udkast til tre bekendtgørelser, som efter planen skulle udsendes med færdig ordlyd den 1. januar 2023. Men på grund af det langstrakte forløb ved regeringsdannelsen blev de endelige bekendtgørelser først offentliggjort tirsdag den 31. januar 2023 og træder i kraft den 1. februar 2023. Bekendtgørelserne henvender sig især til udbyderne af standard bogføringssystemer. Erhvervsstyrelsen har arbejdet en del på at få præciseret kravene om registrering af transaktioner og opbevaring af regnskabsmateriale. Først i rækken har stået kravene til udbyderne af digitale bogføringssystemer:

”Vi har i første omgang været meget optagne af de krav, som lovgivningen skal stille til udbyderne af de digitale bogføringssystemer. Efter udsendelsen af vores bekendtgørelsesudkast har vi inviteret en række markedsaktører til nærmere drøftelser. Nogle af de største udfordringer har relateret sig til tredjepartskravene, da det hurtigt stod klart, at ikke alle bogføringssystemer i sig selv kan opfylde samtlige krav til eksempelvis håndtering af e-faktura og mulighed for kontering efter den offentlige standardkontoplan, og derfor må udbyderne alliere sig med underleverandører”, fortæller Victor Kjær og oplyser, at styrelsen forventer at kunne godkende 30-35 digitale bogføringssystemer. Efter planen bliver den fulde liste offentliggjort senest den 1. januar 2024.

”Det er godt med disse lister over registrerede systemer, som virksomhederne nemt kan forholde sig til, men FSR – danske revisorer har på lige fod med andre erhvervsorganisationer og systemleverandørerne udfordret Erhvervsstyrelsen i forhold til rækkevidden af kravene til transaktionerne i de underliggende systemer – eksempelvis en webshop eller et rejseafregningssystem, som leverer data til bogføringssystemet. Dialogen med styrelsen har hele vejen igennem været god og konstruktiv, så styrelsen har kunnet formulere nogle bekendtgørelser, som også kan fungere i praksis, samtidig med at de opfylder politikernes ønsker,” fortæller Thomas Krath Jørgensen.

Udbydere har længe været i gang

Kravet om obligatorisk digital bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale har naturligvis været det helt store samtaleemne blandt udbyderne af digitale bogføringssystemer. Særligt har Erhvervsstyrelsens retningslinjer for, hvad digitale bogføringssystemer skal leve op til for at opnå godkendelse, været ventet med spænding. Nu er spændingen udløst, og udbyderne kan tage afsæt i Erhvervsstyrelsens system- og anmeldelseskrav. Helt frem til bekendtgørelsens offentliggørelse har udbyderne været i dialog med styrelsen for at få afklaret en række forhold.  

”Vi har løbende været i dialog med Erhvervsstyrelsen, da vi har haft mange spørgsmål til det første udkast til kravsbekendtgørelsen. Det drejer sig eksempelvis om den situation, hvor et selskab går konkurs, og det digitale bogføringssystem ikke længere bliver understøttet. Det vil i realiteten betyde, at regnskabsmaterialet som udgangspunkt ikke er tilgængeligt, og det vil koste betydelige ressourcer at få adgang til data. Når det er sagt, kan vi kun hilse digitaliseringen af dansk erhvervsliv velkommen. Vi glæder os til at kunne tilbyde en af Erhvervsstyrelsen godkendt løsning til vores kunder, så de kan koncentrere sig om forretningen, som automatiseringen af økonomifunktionen understøtter”, lyder det fra Jørn Rejndrup, som er CFO i Uniconta, som er et cloudbaseret økonomisystem.

Selv om de konkrete retningslinjer ikke har været fastsat, har virksomhedernes interesse for digitale bogføringssystemer være udtalt. Den største aktør på det danske marked, Visma e-conomic, fortæller om stor tilstrømning af nye kunder, som allerede nu ønsker at kunne leve op til lovgivningens kommende krav.

“Folketinget vedtog bogføringsloven den 19. maj 2022, og vi har de seneste måneder oplevet en stor tilvækst af kunder. Vi kan tydeligt mærke begejstringen hos de nye kunder, der glæder sig til at digitalisere og optimere deres arbejdsgange. Alle nye kunder er klar over, at det er den vej, det går, så de vil hellere ombord tidligt, så de kan få implementeret de nye arbejdsgange og fokusere på at skabe værdi.”, lyder det afsluttende fra administrerende direktør for Visma e-conomic, Lars Engbork.