Ændrede regler om rekonstruktion og gældssanering

Den 9. juni 2022 vedtog Folketinget en række ændringer til konkursloven, som træder i kraft den 17. juli 2022. Lovændringerne bygger på Konkursrådets to betænkninger (nr. 1578 og 1579 afgivet 2022) og implementerer EU-direktiv 2019/1023 af 20. juni 2019.

Ændringerne beskrives summarisk nedenfor.

Forebyggende rekonstruktion

Der er et helt nyt afsnit i konkursloven om forebyggende rekonstruktion. En skyldner kan tages under forebyggende rekonstruktion, hvis skyldneren enten er insolvent eller har sandsynlighed for at blive insolvent. Med de nye regler kan virksomheder på et tidligere tidspunkt end hidtil få adgang til rammer, der kan være med til at sikre, at levedygtige virksomheder i økonomiske vanskeligheder kan fortsætte driften. Skifteretten kan beskikke en rekonstruktør og/eller en regnskabskyndig tillidsmand, hvis skyldneren anmoder om det. Skifteretten kan træffe bestemmelse om, at der er fyldestgørelsesforbud under den forebyggende rekonstruktionsbehandling.

Rekonstruktion

Der er justeret i reglerne om rekonstruktion. Blandt andet er der ændret i reglerne om afstemning af et rekonstruktionsforslag, og som noget nyt er der regler om, at forfaldne krav på B-skat og acontoskat er omfattet af tvangsakkorder.

Gældssanering

Reglerne om gældssanering er ændret, blandt andet med det formål at forbedre iværksætteres muligheder for at påbegynde ny virksomhed efter konkurs.

Tidlige varslingsmekanismer

Erhvervsministeren har fået bemyndigelse til at fastsætte regler om tidlig varsling/early warning. Formålet med at iværksætte early warning-tiltag er at hjælpe virksomheder til ”i tide” at blive opmærksomme på, at en virksomhed er i økonomiske problemer. Dermed kan virksomheden handle på de tidlige økonomiske problemer og forhåbentlig undgå konkurs. 

Hvis du vil vide mere

• Den vedtagne lov finder du her
• Lovforslaget med bemærkninger finder du her

Konkursrådets to betænkninger finder du her:

• Vedrørende gældssanering
• Vedrørende rekonstruktion