Fremtidssikring af Danmark – regeringens forslag til finanslov 2024

I sidste uge præsenterede regeringen sit forslag til finanslov 2024. Forslaget bærer præg af, at regeringen nu betegner dansk økonomi som bundsolid. Med de positive takter for dansk økonomi er der flere politiske initiativer end i seneste Finanslov, idet der dog er afsat endnu en historisk lav forhandlingsreserve på 0,5 milliarder kroner. Finansloven forhandles senere på efteråret, og en endelig aftale ventes som vanligt inden årsskiftet.

Fortsat fokus på tillidsskabende indsatser i finanslovsforslaget

FSR – danske revisorer bider især mærke i, at regeringen lægger op til at afsætte 1,8 milliarder kroner over en fireårig periode til at forkorte domstolenes ventetider. Lange ventetider udfordrer retssikkerheden, og derfor bifalder vi initiativer, der kan forkorte sagsbehandlingstiderne. Derudover forlænges den nuværende aftale for politi og anklagemyndighed med 1,5 milliarder kroner i 2024. Det er positivt, hvis det kan føre til kortere sagsbehandling fra underretning til myndigheder om hvidvask eller terrorfinansiering til domsafsigelse.

Finanslovsforslaget indeholder også en videreførelse af takstforhøjelsen til humanistiske og samfundsfaglige uddannelser. Solide uddannelser af høj kvalitet er grundlaget for, at revisorbranchen fortsat kan rekruttere dygtige talenter med skarpe kompetencer. For der er brug for flere godkendte revisorer. Blandt andet skal flere tusind virksomheder i de kommende år rapportere om deres arbejde på det grønne område og bæredygtighed. Her har revisorbranchen en helt central rolle med at bidrage med at sikre troværdighed om virksomhedernes rapportering.

Regeringen har videreført en ekspertgruppe, der senere i år kommer med forslag til fremtidens erhvervsstøttesystem. Sanering af erhvervsstøtte skal blandt andet finansiere nedsættelse af bo- og gaveafgift ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder, en ny værdiansættelsesmodel samt genindførelse af 130 procent FoU-fradrag. Tidligere regeringer har også forsøgt at rydde op og skære i erhvervsstøtteordningerne uden større succes. FSR – danske revisorer havde derfor gerne set, at finansieringen var sikret på finansloven. I stedet er store dele af dansk erhvervsliv fortsat i dyb frustration over standby tilstande med en utryg retsstilling til følge; dels i forhold til FoU-fradrag, dels i forhold til nødvendige generationsskifter.

I sommer blev der indgået en bred politisk flerårsaftale om skattevæsenet på 11,9-12,0 milliarder kroner årligt i 2024-2027, som nu udmøntes på finanslovsforslaget. FSR – danske revisorer bemærker, at midlerne ikke direkte er øremærket i finanslovsforslaget, men det fremgår, at en flerårsaftale er ønsket pga: ”… håndteringen af udsatte driftsområder samt ny lovgivning har medført, at igangsættelsen af flere meget store parallelle it-projekter, som indeholder en høj grad af kompleksitet, og som i flere tilfælde har været udfordret af forsinkelser og budgetoverskridelser i forhold til de oprindelige tidsplaner og budgetter.”

Mellem linjerne læser FSR – danske revisorer en potentiel øremærkning til ejendomsvurderingsområdet, som vil være positivt i forhold til at opnå et velfungerende ejendomsvurderingssystem. FSR – danske revisorer appellerer dog samtidig til, at midlerne også anvendes til optimering af eksisterende indberetningssystemer, for eksempel DIAS. Derfor finder FSR – danske revisorer det positivt, at det efterfølgende er anført, at midlerne skal sikre bedre styring af it-områder (i flertal).

Derudover ser FSR – danske revisorer frem til udmøntningen af iværksætteristrategien, som der er afsat i alt 1,5 milliarder kroner til i 2024-2027. Midlerne skal blandt andet anvendes til skattelettelser og øvrige initiativer, der gør det lettere at være iværksætter. FSR – danske revisorer hilser altid regelforenkling velkommen og vil følge udviklingen og løbende bidrage til processen.

Lone Strøm udtaler: "Finanslovsforslaget gav ikke svar på, hvor vi finder den arbejdskraft, som så mange dele af vores samfund står og mangler lige nu. Det bekymrer mig. For manglen på arbejdskraft er den største udfordring, vi står overfor. Det anerkender regeringen i ord. Men endnu ikke i handling. Derfor har jeg store forventninger til ambitionsniveauet i den kommende 2030-plan. Særligt når det kommer til initiativer, der kan styrke vores muligheder for at rekruttere de mennesker, vi har brug for. Adgangen til og volumen af højtkvalificeret og specialiseret arbejdskraft er helt afgørende for et velfungerende arbejdsmarked nu og på sigt. Det skal de politiske ambitioner matche. For samfundets skyld. Og for revisionsbranchens. Hvis vi revisorer i fremtiden skal sikre tillid til erhvervslivet og den grønne omstilling, så skal vi være flere om opgaverne.”

2030-planen ventes præsenteret senere i efteråret.