Hvis skattegabet skal lukkes, er øget kontrol nødvendig

Nedenstående debatindlæg af formand for FSR - danske revisorer Peter Gath, og administrerende direktør i FSR - danske revisorer Charlotte Jepsen er oprindeligt bragt i Børsen. Læs debatten hos Børsen.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) bebudede tilbage i august måned i Børsen et indgreb mod skattesnyd i de små og mellemstore virksomheder og bragte i den forbindelse revisionspligten i spil. FSR - danske revisorer bakker ministeren op, og vi har en række konkrete forslag til, hvordan regelefterlevelsen kan styrkes, uden at det belaster virksomhederne unødigt.

Øg skattekontrollen
I revisorbranchen er vi varme fortalere for, at det skal være let at drive virksomhed i Danmark. Men med et voksende skattegab på over 14 milliarder kroner mener vi også, at der er behov for en velfungerende kontrol med, at virksomhederne betaler korrekt skat. Det er kun rimeligt over for de mange lovlydige virksomheder og borgere, som betaler den skat, de skal.

Derfor spiller revisorbranchen nu ud med forslag til, hvordan politikerne kan øge skattekontrollen uden at overbebyrde virksomhederne.

Det er velbeskrevet, at omfanget af fejl og snyd er steget i de senere år.

Det skyldes først og fremmest, at skattekontrollen i et antal år har været helt utilstrækkelig. I en periode, hvor antallet af virksomheder er steget med næsten 200.000, er antallet af medarbejdere i skattevæsenet blevet reduceret betydeligt.

Oveni er de digitale systemer, heriblandt EFI, der blandt andet skulle kompensere for nedskæringerne, blevet kasseret. Skattemyndighederne kontrollerer således i dag kun cirka tre procent af landets godt 700.000 virksomheder.

Fravalg af revision er uholdbar
En anden årsag til problemerne er, at flere og flere virksomheder vælger revisionen fra. Næsten 140.000 virksomheder har i løbet af de seneste år fravalgt revision, og heraf har 50.000 helt fravalgt at have en revisorerklæring på regnskabet. Dermed slipper virksomhederne for den indirekte kontrol af A-skat og momsbetalingerne, som er en del af revisionen. Situationen er ikke holdbar, og flere politikere har da også reageret med krav om mere kontrol og revision af virksomhederne. Ser vi på vores naboer, kan man godt få den tanke, at revisionspligten måske er blevet lempet lidt for meget herhjemme. I Sverige for eksempel skal virksomheder med over 2,2 millioner kroner i omsætning have revision.

I Danmark indtræder kravet først ved en omsætning på over otte millioner kroner. Også Norge og Finland har lavere grænser end herhjemme.

Pligt til revisorerklæring
Vi foreslår derfor, at virksomheder lige under den nuværende grænse for revisionspligt med en omsætning på mellem fem og otte millioner kroner fremover skal have pligt til at have en revisorerklæring på regnskabet.

Den konkrete ydelse kan efter omstændighederne være revision eller en anden målrettet revisorydelse.

Det vigtigste er, at der er en uafhængig revisor, der hjælper med at sikre efterretteligheden. Det samme gælder nystiftede virksomheder, som uforvarende får problemer med skattevæsenet, fordi de ikke har tilstrækkelig fokus på bogføring og regnskab.

Her foreslår vi krav om at tilknytte en uafhængig revisor de første tre år af virksomhedernes levetid. På den måde får virksomhederne fra start af hjælp til at indberette korrekt.

Den faglige støtte til disse forslag finder vi i myndighedernes egne analyser, som viser, at virksomheder, der har en revisorerklæring på deres regnskab, er mere regelrette med færre fejl i deres regnskaber og færre uregelmæssigheder i deres skattebetaling.

Tildel flere ressourcer
Hvis skattegabet for alvor skal lukkes, er det også nødvendigt at øge skattekontrollen med de små virksomheder, der ikke har pligt til revisor.

Her kommer man heller ikke udenom at tildele flere ressourcer til skattekontrollen, der er dedikeret til at udføre denne kontrol.

Derudover kan skatteministeren overveje en mere målrettet brug af et skatte- og momstjek udført af en uafhængig revisor på områder, hvor der er problemer med regelefterlevelsen.

Det er ikke urimeligt, at virksomheder, der bliver afsløret i bevidst at snyde i skat, pålægges en sanktion, for eksempel et skatte- og momstjek i en periode.