Mangel på tillid har en pris for erhvervsliv og samfund

DebatKommentar, 21. februar

KvalitetVærdien af revision

Regeringen præsenterede i går med regeringens ledelse i spidsen en ny whistleblowerordning, som offentligt ansatte kan bruge til anonymt at indberette, hvis de støder på grove lovovertrædelser, bestikkelse eller anden alvorlig pligtforsømmelse. Ordningen er en reaktion på blandt andet udbyttesagen og sagen om formodet svindel i Socialstyrelsen, og den skal være med til sikre tilliden til de offentlige institutioner. I samme boldgade er regeringens forslag - også fra i går - om bedre beskyttelse af whistleblowere for at forhindre hvidvask og økonomisk kriminalitet. Her handler det om at styrke tilliden til erhvervslivet og den finansielle sektor.

Der er ikke tvivl om, at vi i disse år oplever, at tilliden til erhvervslivet, den finansielle sektor og flere af samfundets bærende institutioner er vigende. Det er en udvikling, som vi også kan iagttage på regnskabsområdet, hvor antallet af advarsler fra revisorerne om usikkerhed i virksomhedernes regnskaber er faldende. Antallet af regnskaber med revisoranmærkninger er således faldet med to tredjedele fra cirka 33.000 i 2012 til knapt 11.000 i 2017.

Det kunne være et udtryk for, at det går godt, og at virksomhedernes regnskaber over en bred kam er retvisende. Desværre er forklaringen også en anden, nemlig at flere og flere virksomheder vælger revisionen fra. I dag er det cirka hvert andet selskab, der har valgt revision og andre erklæringer med sikkerhed fra. For ti år siden var det næsten ingen.

Det betyder selvsagt, at flere virksomheder kan flyve under radaren, og at myndighederne og andre brugere af virksomhedernes regnskaber ikke kan få sikkerhed for kvaliteten af de finansielle oplysninger om virksomhederne. Det skaber usikkerhed, hvilket alt andet lige hæmmer lysten til at låne penge ud og investeringslysten – og dermed i sidste ende den økonomiske vækst. For hvem vil stille penge til rådighed for en virksomhed, hvor der er usikkerhed om den økonomiske situation? Og hvis nogen endelig skulle være villig til at låne penge ud, så vil det blive til en højere rentemarginal.

Derfor har det en pris, ikke alene i form af mistede skatteindtægter, men også i form af potentielt mistet økonomisk vækst, at virksomhederne fravælger revision og andre erklæringer med sikkerhed.  

Og det har også en pris i form af manglende tillid, og tillid er en vigtig del af den smørelse, der får hjulene til at køre. I Danmark har vi historisk set stor tillid til hinanden, til at tingene er i orden og til at samfundet fungerer trygt og ordentligt. Revisorerne spiller i den forbindelse en vigtig rolle, fordi de er med til at sikre, at vi kan stole på de oplysninger, vi får stillet til rådighed om vores virksomheder. Pålidelig og uafhængig revision hører på den måde med til et retssamfund på lige fod med uafhængige domstole, en ubestikkelig administration og gennemsigtighed i det politiske system. Sikkerhed for at vi kan stole på oplysninger fra myndigheder og virksomheder er en af grundpillerne i et retssamfund. Det er kernen i vores omgang med hinanden.

Derfor er det ikke omkostningsfrit at lade virksomhederne vælge revisionen fra, og regering og Folketing bør overveje, hvordan vi kan styrke tilliden til erhvervslivet og få flere virksomheder til at lade deres regnskab gennemgå af en uafhængig revisor. 

Kontakt

  • Charlotte Jepsen

    Administrerende direktør

    3369 1098
    4193 3198