Kommer revisionspligten med i den politiske slutspurt?

DebatKommentar, 14. marts

RevisionVærdien af revision

Vi nærmer os et folketingsvalg, og den politiske slutspurt er i fuld gang med udspil om sundhed, tilbagetrækning og infrastruktur.

På det erhvervspolitiske område har det mere handlet om at få lukket huller og sat en stopper for systematisk moms- og skattesvindel. Der er således indgået aftale om at afskaffe iværksætterselskaberne, de såkaldte IVS'ere, som fra begyndelsen af var tænkt i den positive ånd, at det skulle være nemt og billigt at starte egen virksomhed, men som viste sig at rumme betydelige økonomiske risici for kreditorerne og statskassen.
Det interessante er nu, hvad der sker i forhold til revisionspligten, og om den også bliver en del af den politiske slutspurt.

Baggrunden for at drøfte revisionspligt er som med iværksætterselskaberne, at der er flere fejl i regnskaberne og mere skattesnyd blandt de virksomheder, der ikke får revideret deres regnskab eller benytter en revisor. Det koster både statskassen og kreditorerne dyrt.

Jyske Bank har taget konsekvensen og stiller fremover krav om, at nye virksomhedskunder skal benytte en revisor for at få kredit. Baggrunden er en analyse af bankens indberetninger til bagmandspolitiets hvidvasksekretariat, hvor stort set alle de indberettede virksomheder havde benyttet muligheden for at fravælge revision.

Samme tilgang afspejles i Finans Danmarks opfordring til politikerne om at sænke grænsen for fritagelse for revisionspligt, idet de fremhæver, at det først er ved en revision, at revisor kontrollerer om varebeholdning og tilgodehavender rent faktisk er tilstede og forholder sig til værdiansættelsen.

I FSR – danske revisorer er vi ikke i tvivl om værdien af revision, og at revisorernes arbejde er pengene værd – både for virksomhederne og staten. Beregninger viser således, at det har kostet statskassen 1½ milliard kroner at fritage de mindre virksomheder for revisionspligt.

Vi er heller ikke i tvivl om, at et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv forudsætter, at byrderne på erhvervslivet er på et minimum. Det er baggrunden for, at vi i stedet for at rulle revisionspligten tilbage forslår, at virksomheder med en omsætning lige under den nuværende grænse for revisionspligt skal underlægges et krav om at benytte en revisor i forbindelse med opstilling af deres regnskab. Det vil være med til at forhindre skattesnyd og beskytte kreditorerne og statskassen mod økonomiske tab.

Afvejningen mellem ønsket om at minimere byrderne for virksomhederne og beskytte kreditorerne og statskassen er en politisk beslutning. Det er politikerne, der beslutter grænsen for revisionspligt, og om der skal være særlige krav om revisorassistance eller kontrol af virksomhedernes moms- og skattebetalinger.
Vi respekterer den beslutning, man måtte nå frem til. Vi skal bare i al stilfærdighed opfordre til, at man er ærlig og transparent om de økonomiske konsekvenser for statskassen af de beslutninger, man træffer.

Revisionspligten er ikke for revisorernes skyld. Det er for samfundets skyld, fordi det er med til at sikre, at vi kan stole på de oplysninger, vi får fra virksomhederne. Derfor håber vi, at revisionspligten bliver en del af den politiske slutspurt, så vi får sat en effektiv stopper for mistænkelige forretninger og systematisk skattesnyd.