Politisk forslag om nyt uredelighedsnævn med inspiration fra revisorbranchens nævn

DebatKommentar, 9. august

Værdien af revision

Uredelighedsnævn, skærpede straffe og flere ressourcer til kontrol. Socialdemokratiet har fremlagt fem forslag, som skal forebygge hvidvask, og som en bred skare af Folketingets øvrige partier grundlæggende har tilsluttet sig.

Det kunne lige så godt have handlet om skatteunddragelse og aggressiv skattespekulation, og ideen om et uafhængigt domstolslignende organ til at behandle klagesager over adfærd og rådgivning ligner til forveksling foreningens forslag om et særligt skatterådgivernævn til at tage stilling til om revisorer, advokater, banker og andre skatterådgivere har levet op til god rådgiverskik i konkrete sager.

 

Når sådanne ideer opstår, hænger det sammen med, at der ved siden af domstolenes behandling af strafferetlige forhold er behov for at kunne regulere og sanktionere uhensigtsmæssig og uønsket adfærd med udgangspunkt i et sæt fælles etiske regler. Det er både tids- og ressourcekrævende at rejse sager ved domstolene, og det er ofte vanskeligt at løfte bevisbyrden.

 

Det er interessant og positivt at iagttage, hvordan det politiske pendul svinger og hvordan der oprustes moralsk og kaldes til ordentlighed. Går vi blot få år tilbage var det utænkeligt, at nogen ville have fremført ideen om et uredelighedsnævn, der i øvrigt bygger på nogle af de principper, vi i dag allerede kender fra Revisornævnet. Tidligere har det handlet om at lette borgerne og erhvervslivet for administrative byrder og undgå, at de blev generet af regulering. I dag er der et andet fokus på balancen mellem regulering og samfundsansvarlig adfærd. Det giver god mening, da intelligent regulering kan være værdifuld for både den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed. 

 

Diskussionen om revisionspligten er et godt eksempel på denne udvikling. Med kikkerten for det blinde øje har politikerne gennem adskillige år tordnet mod revisionspligt for de små virksomheder, og enkelte gik så vidt som at sige, at én krone sparet på revisorregningen, det var en krone på bundlinjen for virksomheden. 

 

Nu har piben heldigvis fået en anden lyd. Der er en bred erkendelse af, at en revisorerklæring på regnskabet forebygger fejl og fremmer regelefterlevelsen blandt virksomhederne - og understøtter et politisk ønske om at sikre en anden balance mellem plads til frihed og skabertrang og hensynet til statskassen og fællesskabet.

 

Det er en udvikling vi hilser velkommen – ikke på grund af revisionspligten, men fordi sammenhængskraften og opbakningen til den danske velfærdsmodel forudsætter et element af solidaritet og at alle bidrager.

Kontakt

  • Charlotte Jepsen

    Administrerende direktør

    3369 1098
    4193 3198