Det koster skatteyderne mindst 1,5 mia. kr., at revisionspligten er blevet lempet

DebatKommentar, 7. december

RevisionVærdien af revision

Foreningen besøgte for et par uger siden den svenske revisorforening, FAR. Formålet var at udveksle erfaringer og drøfte forskellige aktuelle problemstillinger, som er på agendaen i både Danmark og Sverige.

En af dem er revisionspligten, hvor den svenske Riksrevision for snart et år siden fremlagde en analyse af effekten af at have lempet revisionspligten for de mindste virksomheder i Sverige med den klare konklusion, at revisionspligten for de mindste virksomheder bør genindføres i Sverige. Hovedbudskaberne i analysen er, at lempelsen af revisionspligten har øget risikoen for skattesnyd og gjort det sværere at bekæmpe økonomisk kriminalitet.

Den danske regering varsler med en tilsvarende analyse. Planen var, at den skulle være offentliggjort inden udgangen af oktober. For så vidt angår de skattemæssige konsekvenser af at lempe revisionspligten herhjemme eksisterer der allerede flere analyser og undersøgelser, som bekræfter det billede den svenske Riksrevision tegner af forholdene i Sverige.

Særligt revision – men også de andre kerneydelser fra revisor – fungerer som et præventivt værn mod skattesnyd. Lempelsen af revisionspligten har derfor øget risikoen for skattesnyd og tab af skatteindtægter. Det ses blandt andet ved, at skattemyndighederne ikke får alle de penge ind, som de skal have. Virksomhederne mangler således tilsammen på årsbasis at indbetale skat og moms for cirka 14 mia. kr. – det såkaldte skattegab. Langt størstedelen af skattegabet kan henføres til de helt små virksomheder, hvilket netop er dem, der er fritaget for revisionspligt.

Revisionspligten er blevet lempet flere gange siden 2006. Hensigten har været at lette de administrative byrder for de mindre virksomheder. Det er et legitimt og på mange måder fornuftigt formål, politikerne skylder bare at fortælle befolkningen, hvilken pris samfundet betaler for at lette de mindre virksomheder for kravet om revision af årsregnskabet.

Konsekvensen af at lempe revisionspligten har nemlig været, at danske selskaber i høj grad har fravalgt revision og revisor ved udarbejdelse af årsregnskabet. Over halvdelen af danske selskaber har således fravalgt revision og en femtedel har helt fravalgt revisorbistand ved udarbejdelse af årsregnskabet. Og det er ikke gratis.

Tværtimod koster det statskassen mindst 1,5 mia. kr. om året at have lempet revisionspligten, viser beregninger foretaget af konsulenthuset Copenhagen Economics på vegne af FSR.

Det er ganske mange penge. Det svarer til det beløb, der er afsat over de næste tre år til at forny erhvervsuddannelserne. Eller tre gange det beløb, der er afsat i reserve på finansloven til, over de næste fire år, at udmønte en ny sundhedsreform. Eller lidt mere end tre gange det beløb, der er brugt på afgiftslettelser og bedre vilkår for erhvervslivet i finansloven.

Det er i sidste ende politikerne, der beslutter, hvor grænsen for revisionspligt skal ligge. I Sverige besluttede politikerne sig for at fastholde grænsen, som er betydelig lavere end i Danmark. I Danmark mangler politikerne stadig at træffe en beslutning, om grænsen for revisionspligt skal justeres. Vi vil holde dem fast på, at de er transparente om konsekvenserne for skatteindbetalingerne af deres politiske valg, hvad end de må nå frem til.