Revisorbranchen vil gerne bidrage yderligere til at bekæmpe hvidvask

DebatKommentar, 21. november

KvalitetRevision

Sagerne om hvidvask i ellers velrenommerede danske banker har udviklet sig til en føljeton, som foreløbigt er kulmineret med offentlige høringer i Folketinget og Europa-Parlamentet i forrige uge og en politianmeldelse i indeværende.

I revisorbranchen har bekæmpelse af hvidvask hidtil mest handlet om at indberette mistænkelige forhold, overvåge kontantforbud, klassificering af omkostninger, gennemstrømningsselskaber samt indsamlinger og foreninger, når vi har drøftet hvidvask. Der er ikke tvivl om, at det er vigtige opmærksomhedspunkter, når revisor skal vurdere om et forhold giver anledning til mistanke om hvidvask. Og der er heller ikke tvivl om, at det skærper opmærksomheden og har en forebyggende effekt, at revisor skal underrette SØIK ved mistanke om hvidvask.

Men indberetningerne har også sine begrænsninger al den stund, at det kræver en systematisk opfølgning og sagsbehandling fra de ansvarlige myndigheder, hvis det skal give mening. Og så har sagerne om hvidvask i den finansielle sektor vist, at der nok skal mere til.

Myndighederne og politikerne har da også reageret med at øge bødeniveauet for overtrædelser af hvidvaskloven. Det er en forventelig reaktion, og større bøder vil sikkert også have en disciplinerende og præventiv effekt. Men høje bøder bidrager omvendt ikke til, at der kan handles, inden skaden er sket. Her er der brug for en professionel indsats fra for eksempel en myndighed eller fra en uvildig tredjepart, der har indsigten og kompetencerne til at kontrollere for, om der er de rette interne procedurer og kontroller, og om de er overholdt.

I dag hører bekæmpelse af hvidvask under de interne procedurer og forretningsgange, som den interne revisor i banken har ansvaret for at revidere med pligt til at rapportere til bankens bestyrelse og Finanstilsynet. Den eksterne revision af regnskabet er ikke en revision af, om der er foregået hvidvask, men er en revision af om regnskabet er retvisende. Det er klart, at hvis den eksterne revision bliver opmærksom på, at den interne revision ikke har tilstrækkelige ressourcer, systemer og procedurer eller støder på kritiske forhold i forbindelse med revisionen, som virksomhedens ledelse eller den interne revision ikke er opmærksomme på, skal revisor reagere og skrive det revisionsprotokollatet, som sendes til bestyrelsen og til Finanstilsynet.

Om det er tilstrækkeligt er i sidste ende en politisk vurdering. Bekæmpelse af hvidvask er imidlertid en meget vigtig samfundsmæssig opgave, som vi i revisorbranchen gerne tager et større ansvar for at være med til at løfte.

Den seneste tids sager tyder på, at det nuværende sikkerhedsnet er for grovmasket. Løsningen ligger måske lige syd for grænsen, hvor Tyskland i lovgivningen har indført krav om en særskilt erklæring om bankernes håndtering af hvidvask.

Det kunne vi godt lade os inspirere af i Danmark. I praksis kan det ske ved, at der indføres krav om en særskilt og målrettet hvidvask-undersøgelse, som udføres af en uafhængig og kompetent tredjepart, eksempelvis en statsautoriseret revisionsvirksomhed. Undersøgelsen kan blandt andet gå i dybden med, om virksomhedens overvågning af mulig hvidvask er tilstrækkelig, og om personalet er klædt ordentligt på til at håndtere de opgaver, som loven kræver. Det afgørende er, at undersøgelsen afsluttes med en erklæring, der giver tryghed for, at pengeinstitutterne har styr på deres kunder, transaktioner og forretningsgange for at bekæmpe hvidvask og at ledelsen følger op på eventuelle identificerede risici.