Besparelser er ikke løsningen på SKATs udfordringer

DebatKommentar, 25. oktober

Skat

Debatten om det danske skattesystem fortsætter med uformindsket styrke. Der tilføjes hele tiden nye dimensioner til føljetonen om systematisk og aggressiv spekulation med udbytteskat. Berlingske fortsætter sin artikelserie om udfordringerne i det danske skattevæsen. Og Folketingets Skatteudvalg fortsætter med så sent som i dag at stille kritiske spørgsmål til skatteministeren om opdagelsesrisiko og niveauet for skattekontrollen.

Alt sammen er med til at understrege vigtigheden af omhu og rettidighed, når det gælder indretningen af skattevæsenet. Skatteminister Karsten Lauritzen har sammen med et flertal blandt Folketingets partier foretaget massive investeringer i at genoprette skattevæsenet.

Investeringer i nye systemer - det gælder ikke mindst inddrivelsen - er afgørende for at skabe et driftssikkert og robust skattevæsen. Men politikerne må ikke gentage fortidens fejltagelser og tro, at man med et snuptag og nye digitale systemer kan løse de åbenlyse iboende udfordringer, der er i det nuværende skattesystem.

Den mistanke kunne man godt få, hvis man ser på fremskrivningerne af bevillingerne til det samlede skattevæsen på dette års finanslov. De efterlader indtrykket af endog meget store besparelser i de kommende år.

Det skal politikerne være forsigtige med. Skatteministeriets egne tal viser, at cirka 10 procent af virksomhederne eller 75.000 virksomheder bevidst snyder i skat. Det skal holdes op imod, at myndighederne kun kontrollerer tre procent af virksomhederne.

Det kan derfor ikke overraske, at virksomhederne har en opfattelse af, at opdagelsesrisikoen er for nedadgående, og at det er blevet lettere at snyde i skat.

Derfor vil det have alvorlige konsekvenser for regelefterlevelsen blandt virksomhederne, hvis politikerne beslutter sig for at skære i bevillingerne til skattekontrollen. Der er tværtimod brug for at styrke skattekontrollen med yderligere ressourcer. Og så bør politikerne overveje, om ikke også revisorerne kunne spille en aktiv rolle og være en del af løsningen på de aktuelle udfordringer.

Alle undersøgelser viser, at virksomheder, der har en påtegning på deres regnskab, er mere regelrette med færre fejl i regnskaberne og færre uregelmæssigheder i deres skattebetaling.
Revisorerne er offentlighedens tillidsrepræsentant. Et krav om, at flere virksomheder skal have en revisorerklæring på årsregnskaber kunne være med til at begrænse skattesnyd og sikre, at færre virksomheder laver fejl i deres skatteindberetninger.

Vi er ikke i tvivl. Med et skattegab på 14 milliarder kroner er det en god business case for staten at investere i mere skattekontrol – både den direkte hos myndighederne og den indirekte kontrol fra revisorerne, og det er med til at understøtte et ordentligt og regelret erhvervsliv, hvor enhver svarer sit og virksomhederne har lige konkurrencevilkår.