Et skatterådgivernævn kan være et vigtigt redskab i kampen mod systematisk skatteunddragelse

DebatKommentar, 1. november

Skat

Skatteminister Karsten Lauritzen har i dag præsenteret en række initiativer, som skal imødegå systematisk skatteunddragelse. Baggrunden er sagen om svindel med udbytteskat.

International skatteunddragelse, aggressiv brug af skattely og sager som svindel med udbytteskat er et alvorligt samfundsmæssigt problem. I FSR – danske revisorer bakker vi op om initiativer, som kan imødegå aggressiv skattespekulation og systematisk skatteunddragelse, og vi støtter skatteministerens initiativer og intentionerne bag. Det gælder ikke mindst ministerens forventninger om etik i skatterådgivningen, hvor vi gerne ser et sæt fælles etiske regler for alle skatterådgivere, som fastlægger rammerne for god skatterådgiverskik. Men det er også vigtigt, at der afsættes de fornødne ressourcer til kontrol, og at der gøres en særlig indsats for at komme efter de skatterådgivere, som excellerer i dubiøse skattekonstruktioner.

Skatteministeren har denne gang også rettet fokus mod skatterådgiverne. Og fair nok. Vi har selv fremlagt forslag om en bæredygtig og samfundsansvarlig skatterådgiverpolitik, der gælder alle skatterådgivere - hvad enten det er advokater, revisorer eller rådgivere i den finansielle sektor. Den indebærer blandt andet etablering af et nyt skatterådgivernævn, der skal sikre god skik, når der rådgives om skattemæssige forhold.

Vi er i den forbindelse ærgerlige over, at Skattelovrådet sagde nej til at etablere et sådant nævn, da Skatteministeren bad om råd. Vi lytter os til, at man ikke ser et behov for et skatterådgivernævn, fordi både revisorerne og advokaterne allerede har deres egne nævn. Og ja, det er korrekt, at der allerede eksisterer branchespecifikke nævn, men de er etableret i forhold til den oprindelige kerneforretning, ikke i forhold til skatterådgivning.

Revisorer er offentlighedens tillidsrepræsentant, og det betyder, at revisorers tavshedspligt ikke rækker lige så langt, som advokaters, som er tæt på uigennembrydelig. Hvis det derfor skal give mening med et fælles etisk kodeks for god skatterådgiverskik, som jeg må forstå, at alle bakker op om, må det være sådan, at de rådgivere, der måtte blive indbragt, står til ansvar efter de samme principper. Det vil formentlig ofte være skattemyndighederne, som rejser sagen, det var det skatteministeren antydede på dagens pressemøde. En advokat vil i princippet kunne sige, at rådgivningen er tavshedsbelagt, og så kommer sagen ikke videre. Det vil i yderste konsekvens betyde, at det kun er revisorer, som kan dømmes, mens advokaterne går fri, fordi de kan henvise til deres tavshedspligt. Ud fra et ligebehandlingsprincip er det derfor nødvendigt med et skatterådgivernævn med fælles spilleregler, hvis man vil have en instans, hvor et sæt fælles etiske regler kan prøves. På den måde vil advokater og revisorer også blive bedømt efter samme målestok, hvilket skaber retssikkerhed for de involverede.

Hertil kommer, at de uskønne eksempler på aggressiv skatterådgivning, vi har set, ofte er sket med bistand fra rådgivere uden for revisor- og advokatbranchen. Det er de rådgivere, vi skal have indhegnet, og som skal underlægges et etisk kodeks og sanktioner fra et skatterådgivernævn.

Jeg er overbevist om, at vi som repræsentanter for de professionelle skatterådgivere står os bedre ved at være imødekommende og bringe forslag til bordet, som kan bidrage til at imødegå aggressiv skattespekulation og skatteunddragelse. Det var derfor, FSR – danske revisorer i april 2017 lagde 10 konkrete forslag til en bæredygtig og samfundsansvarlig skatterådgiverpolitik på politikernes bord. Politikerne kvitterede i princippet for forslagene ved at gøre dem til en del af den senere skattelypakke. Skattelovrådet vendte desværre tommelen ned til de fleste af forslagene.

Læs mere om FSR's forslag