Valgår og ny politisk sæson kan få stor betydning for revisorbranchen

DebatKommentar, 2. oktober

Revision

I dag er det den første tirsdag i oktober og Folketingets traditionsrige åbning.

Det er samtidig startskuddet på et politisk valgår og en ny politisk sæson, som kan få stor betydning for revisorbranchen. Det gælder ikke mindst den politiske diskussion om revisionspligten. Men også ændringer i en af revisorbranchens grundlove, årsregnskabsloven samt hvidvaksreglerne betyder ændrede vilkår for branchen.

Betydningen for revisorbranchen af et kommende folketingsvalg er ikke entydig.

På den ene side sker der i øjeblikket en moralsk oprustning på Christiansborg med mere efterrettelighed, bedre kontrol og skærpede sanktioner, når borgere og virksomheder træder ved siden af reglerne.
Revisorernes rolle som offentlighedens tillidsrepræsentant understøtter den dagsorden, uden at vi behøver at være myndighedernes forlængede arm. Det øgede fokus på efterrettelighed er eksempelvis afspejlet i regeringens lovkatalog ved forslaget om at afskaffe iværksætterselskaberne. Et forslag, som er udsprunget af en række eksempler på, at selskabsformen har været brugt til snyd og svindel – eller til at man på anden vis har udnyttet, at man for blot én krone kan starte et selskab, stifte gæld og derefter lukke uden selv at miste mere end én krone.

På den anden side betyder lyden af valgtrommerne i det fjerne, at politikernes fokus retter sig mod de borgernære velfærdsområder, hvor uddannelsesområdet nok er det område, der berører branchen mest direkte. Her er der så til gengæld positive toner fra både regering og opposition med forslag om at udvide og gøre erhvervskandidatordningen permanent og lempe det såkaldte retskrav, så uddannelsessystemet tilføres den nødvendige agilitet og fleksibilitet.

I forhold til den offentlige sektor ligger der store reformer i den politiske pipeline - en ledelsesreform med massiv afbureaukratisering. Det accentuerer behovet for alternative styringsmekanismer, hvor den sikkerhed revisorbranchen kan tilføre gennem sine erklæringer og attester kan komme til at spille en større rolle.

Her og nu bliver det i forhold til revisionspligten, at det store slag skal slås. Massivt skattesnyd og et historisk stort skattegab betyder, at der fra politisk hold er et markant fokus på, hvordan man gennem regulering kan skabe mere efterrettelighed og bedre regelefterlevelse på skatteområdet. Og det er her revisionspligten kommer ind i billedet, fordi der er blevet mere skattesnyd og skattegabet er vokset markant efter lempelsen af revisionspligten. Det gælder navnlig i de senere år, hvor mange virksomheder helt har fravalgt at få professionel assistance til at opstille deres regnskab og have en revisorpåtegning på regnskabet.

Det politiske dilemma består i, at regeringen har lovet at mindske de administrative byrder.
I den forbindelse tæller revisionspligten med som en byrde. Og det uagtet, at revisionspligten er med til at sikre statens skatteprovenu, og at virksomhederne selv må afholde omkostninger til interne lønudgifter i forbindelse med opstilling og indberetning af deres årsregnskab med videre.

Der er ikke tvivl om, at vi går et spændende Folketingsår i møde, hvor væsentlige rammevilkår og revisors rolle er i spil på flere områder. Når det er sagt, skal vi ikke glemme, at den politiske dagsorden kan se helt anderledes ud efter det folketingsvalg, der skal holdes senest 17. juni 2019.