410 forslag fra Europa-Parlamentet i kampen mod skattely

DebatKommentar, 14. december

Skat

Efter måneders arbejde stemte Europa-Parlamentets skattely-komite med danske Jeppe Kofod i spidsen i går 410 forslag mod skattely igennem.
En del af forslagene er ganske gode. Det gælder bl.a. dem, der sætter fokus på, at også EU-landene har et ansvar, når der inden for EU-fællesskabet tilbydes lukrative skatteordninger til multinationale virksomheder.

Andre forslag, som forslaget om at revisionsvirksomheder skal udskille revisionsdelen i en separat enhed, rammer helt ved siden af skiven.
At splitte revisionsfirmaerne vil ikke løse nogle af de skattely-problemstillinger, som er i de forskellige ’leaks’. Tværtimod, da den sammenhæng, der er mellem revisionen og rådgivningen, giver en bedre og mere helstøbt revision og en mere afbalanceret rådgivning.
Samtidigt vil det gøre det dyrere for erhvervslivet, da revisor ikke vil kunne bruge sin viden fra revisionen i forbindelse med skatterådgivningen og vice verca.

Debatten om skattely blussede op igen for nyligt med afsløringen af de såkaldte Paradise Papers. Afsløringen omfatter millioner af lækkede dokumenter fra blandt andet advokatfirmaer, der viser hvordan rigmænd og store selskaber udnytter muligheden for at hemmeligholde oplysninger om de reelle ejere, indtægter og andet for at undgå at betale skat.

Problemet med international skatteundgåelse bunder i mangel på gennemsigtighed og i at lande rundt om i verden har forskellige skatteregler og forskellig administrativ praksis. Det er disse forskelle, som nogle lande og deres regeringer udnytter til at tiltrække velhavere og multinationale selskaber med løfter om ingen eller lavere skat.
Problemet har eksisteret altid, men først med de seneste års læk af dokumenter i fx Panama Papers og senest Paradise Papers har der vist sig politisk vilje til at få gjort op med den udbredte skattearbitrage.  

Det hilser vi velkomment i revisorbranchen, selv om vi fra tid til anden er blevet udstillet som nyttige hjælpere for selskaber og velhavere til at minimere skattebilletten.
Den opfattelse har da også delvist præget arbejdet i Europa-Parlamentets skattely-komite, som med forslag om en fælles autorisationsordning for skatterådgivere, krav om opsplitning af revisionsfirmaer og strengere straffe mod rådgivere, der medvirker til skattesnyd, udpeger skatterådgiverne som en del af problemet. Det er vi selvsagt ikke enige i. Vi ser i højere grad de professionelle skatterådgiverne som en del af løsningen.

I revisorbranchen tager vi skarpt afstand fra skatteunddragelse og konstruktioner, der kun har til formål at unddrage sig skat. Og vi har en række konkrete forslag til løsninger til, hvordan vi i Danmark, i EU og i resten af verden kan komme problemerne til livs.
Når det er sagt, ser vi det også som vores opgave som skatterådgivere at levere den bedste rådgivning inden for de givne regler og rammer, så alle personer og selskaber betaler den skat, de skal.

Det er ikke nogen let opgave, fordi rådgiverne ofte opererer i en gråzone, som er politisk bestemt, og som udfordrer skatterådgiverne, fordi de er forpligtede til at rådgive bedst muligt inden for reglerne. Vi er derfor fortalere for mere enkle skatteregler, som vil gøre det sværere at unddrage sig skat.

Vi har fremlagt 10 konkrete forslag, der skal skabe klarere regler for skatterådgivernes arbejde og mere synlighed omkring, hvad skatterådgivning er.
Det er bl.a. forslag om en offentlig liste over alle skatterådgivere. Det er et forslag om et skatterådgivernævn, der på baggrund af fælles etiske regler håndterer klager over alle skatterådgivere. Og det er et forslag om, at alle skatterådgivere skal indberette aggressive skattekonstruktioner til myndighederne.
Forslagene indgik alle som en del af den skattelypakke, som et enigt Folketing vedtog tidligere i år, og som i øjeblikket ligger i Skattelovrådet.

Hver især er der tale om nyttige forslag, som vil have effekt, men kun hvis vi står sammen internationalt. Vi kan ikke kan løse problemerne med international skatteunddragelse ved at gå enegang herhjemme.
Det siger sig selv, at der er behov for fælles løsninger, ikke bare fra EU, men fra hele verdenssamfundet, hvis vi skal have sat en effektiv stopper for brugen af skattely.

I det lys er det tankevækkende, at det ikke lykkedes Europa-Parlamentet at få kvalificeret Luxembourg, Irland, Holland og Malta som skattely. Det viser med al tydelighed, hvor vanskeligt det er at finde fælles internationalt fodslag.

Afstemningen i Europa-Parlamentet er ikke bindende eller forpligtende for Kommissionen, men den giver en indikation af, at politikerne (på vegne af befolkningerne) i EU – og med god grund - ser kritisk på virksomheder og privatpersoner, der systematisk unddrager sig at betale den skat, de skal.