Nr. 3 Relevant regulering med omtanke

DebatEU-kommissionen skal i 2019 evaluere den omfattende regulering af revisorbranchen, der trådte i kraft i 2016, og som bl.a. førte til tvungen firmarotation og begrænsninger i den generalforsamlingsvalgte revisors muligheder for at rådgive PIE-kunder.

Revision

Af Peter Gath, formand for FSR - danske revisorer og Charlotte Jepsen, administrerende direktør i FSR - danske revisorer. Leder bragt i Revision og Regnskabsvæsen, marts.

EU-kommissionen skal i 2019 evaluere den omfattende regulering af revisorbranchen, der trådte i kraft i 2016, og som bl.a. førte til tvungen firmarotation og begrænsninger i den generalforsamlingsvalgte revisors muligheder for at rådgive PIE-kunder.

Det sker på et tidspunkt, hvor debatten i Storbritannien om revisorbranchens fremtid er intensiv og med en lang række konkrete forslag fra politikere og myndigheder. De tæller bl.a. forslag om strukturelt at adskille revision og rådgivning i separate driftsenheder, krav om at benytte to revisorer ved revision af de største virksomheder samt skærpede krav til revisionsudvalgenes ansvar. Debatten er accentueret af en række virksomhedsnedbrud og en opfattelse i offentligheden om, at det halter med kvaliteten i revisionen.

Selvom situationen er en anden – både i Danmark og de fleste andre EU-lande kan det ikke undgås, at det politiske system vender blikket mod Storbritannien. Derfor er der behov for, at vi klart og tydeligt får defineret og beskrevet de udfordringer, der måtte være i forhold til revisionen af de største virksomheder, så vi kan få en grundig og nuanceret drøftelse af løsninger, der adresserer udfordringerne. Ellers risikerer vi en overfladisk og udokumenteret tilgang, hvor reguleringen tager afsæt i enkeltsager.

Det er også vigtigt at slå fast, at nogle af udfordringerne i Storbritannien, kan henføres til forhold, fra før den nuværende regulering trådte i kraft. Vi kender således endnu ikke effekten på markedet af skærpelserne i den sidst vedtagne reform.

Ser man på den kritik af revisorbranchen, der har været i Storbritannien, så handler en del om forventningerne til indholdet af revisionsydelsen og kvaliteten af ydelsen. Det er problemstillinger, som ikke løses ved at ændre rammerne for strukturen og forretningsmodellerne i revisorbranchen, men ved at se på indholdet af selve ydelsen. Det er en relevant drøftelse, som vi meget gerne tager med såvel myndigheder som politikere.

Når det gælder kvaliteten i PIE-revisionerne, så er der heldigvis ikke noget, der tyder på, at vi har problemer herhjemme, og investeringer i bl.a. dataanalytics, machine learning og andre digitale værktøjer har allerede og vil også fremover være med til at løfte kvaliteten i revisionen. Men ny teknologi og digitalisering gør det ikke alene. Det er fortsat relevant at have en diskussion af, om der er behov for, at vi udvikler og forfiner revisionsydelsen. Vi er klar til at møde nye behov for tillid i markedet.

Årsregnskabet og det retvisende billede af virksomhedens økonomiske og finansielle situation har og vil altid være det primære fokus for den eksterne revision. I dag er der imidlertid en lang række forretnings- og samfundsmæssige forhold, som præger de store og globale virksomheder, og som har både direkte og indirekte indflydelse på årsregnskabet og dets udsagnskraft. Det gælder fx CSR og omdømme, klimaaftryk, hvidvask, grænseoverskridende skattetænkning, dataetik, skift fra en overvejende fysisk til en mere tech-baseret økonomi, globaliseringens betydning og udvikling, som nyligt er blevet diskuteret blandt verdenslederne i Davos.

Hvordan kan fremtidens årsregnskab og revisionen heraf honorere de mange berettigede forventninger og behov for troværdig rapportering, som aktionærer, forretningsforbindelser, kunder og forbrugere har? Det indebærer en drøftelse af fremtidens krav til regnskabsaflæg- gelsen men også en drøftelse af, hvorvidt alle disse forhold skal være en del af selve revisionen eller om nogle skal ligge uden for revisionen som selvstændige opgaver – alt efter, hvad markedet eller samfundet nu måtte have af behov.

I Storbritannien har der også været en diskussion af virksomhedernes og revisionsudvalgenes ansvar i forhold til revisionen. Det er en relevant diskussion al den stund, at det er virksomhederne, der aflægger regnskaberne og dermed er ansvarlige i forhold til offentligheden for, at oplysningerne i regnskabet er retvisende, fyldestgørende og dækkende for de faktiske forhold.

I revisorbranchen tager vi gerne en diskussion af fremtidens revision og samfundets forventninger til vores rolle og ydelser. Vi er bevidste om de forpligtelser og forventninger, der knytter sig til at være offentlighedens tillidsrepræsentant, til kvaliteten i vores ydelser og til at vi sætter foden i, råber vagt i gevær og forebygger, at virksomhederne bringer sig i en situation, der har vidtrækkende negative konsekvenser for samfundet.