Uærlige virksomheder har alt for nemt ved at snyde i skat

Nedenstående kronik af Charlotte Jepsen, administrerende direktør i FSR - danske revisorer, Lizette Risgaard, formand i LO, og Rita Bundgaard, formand i HK Stat, er oprindeligt bragt i Berlingske. Læs kronikken hos Belingske.

Forleden kom det frem, hvordan skruppelløse jurister og finansfolk har hentet 410 milliarder kroner ud af statskasserne i en række europæiske lande. Det har naturligt nok vakt voldsom forargelse. Problemet er, at det bare er ét eksempel på en manglende skattemoral, som vi er nødt til at tage langt mere alvorligt.

I modsætning til dette tag-selv-bord gælder der andre forhold for den almindelige dansker. Når selvangivelsen ligger klar, behøver mange end ikke at røre en finger, for de digitale løsninger har styr på løn, renteindtægter og fradrag for os, så tallene stemmer. De stærke digitale løsninger gør det også nemmere for de ansatte i skattevæsenet, for de skal bruge mindre tid på at undersøge og rette unødige fejl, misforståelser og mangler.

Almindelige danske skatteborgere, som går på arbejde og får løn for det, ser således aldrig deres skattebetaling. Skattekronerne bliver hævet, før pengene går ind på kontoen. Det står i skærende kontrast til den manglende kontrol af de virksomheder, som snyder. Virksomhederne skal selv taste deres moms og skat, og for de fleste virksomheder er der ikke pligt til at bruge en revisor til at gå tallene igennem. Det åbner for fejl. Og snyd.

Brug for mere kontrol
Der kommer hele tiden flere virksomheder. I 2016 alene blev der etableret 34.100 nye virksomheder, så der nu er mere end 765.000 registrerede virksomheder i Danmark.

Ifølge Skat snyder cirka ti procent af dem bevidst. Dertil kommer, at mange laver fejl.

Tallene viser, at langt de fleste virksomheder forsøger at afregne deres skat korrekt.

Og dem skal vi hjælpe. Men de 10 procent som bevidst snyder, skal også møde en stærk kontrol - det er fair over for alle de lovlydige.

Mens antallet af virksomheder stiger, er hver tredje stilling i kontrollen i samme periode nedlagt. Ifølge Rigsrevisionen kontrolleres cirka 3,4 procent af de danske virksomheder. Det svarer groft sagt til, at der kan gå op til 30 år, før en virksomhed møder kontrol fra skattevæsenet.

Der er derfor brug for et markant løft af såvel vejledning som rådgivning som den direkte kontrol. En fair kontrol kommer de ærlige virksomheder til gode. Dels fordi de ikke bliver udsat for ulovlig konkurrence fra skattesnydere, dels fordi skattevæsenets kontroller jævnligt regulerer skatten til virksomhedens fordel. De får altså penge tilbage, fordi de har lavet fejl i de komplicerede indrapporteringer. Men det kræver, at en vaks skattemedarbejder finder fejlen.

I de senere år er virksomhedernes tro på, at snyd bliver kontrolleret og opdaget styrtdykket. Den oplevede risiko for at blive snuppet med fingrene nede i skatte-og momskrukken er langt lavere nu, end for få år siden. Det frister nogle til mere snyd, og det koster fælleskassen dyrt.

Det skal være nemt at åbne og drive virksomhed. Men det må ikke føre til, at vi åbner en ladeport for dem, der snyder med skat og moms. Det underminerer tilliden og giver grobund for unfair konkurrence mellem virksomhederne, hvor taberne bliver de ærlige.

Meget aktuelt kunne Berlingske Tidende for nylig offentliggøre i en meningsmåling, at befolkningen meget bredt bakker op om det skattesystem, der ligger bag den danske velfærdsstat. Den tillid kræver også, at der bliver sat ind over for snyd.

På forsiden af New York Times
Vi ved, at danskernes gæld til staten var 50 milliarder kroner i 2006. I år er gælden foreløbig nået op på 111 milliarder kroner.

Sammenbruddet i inddrivelsessystemet EFI trækker stadig spor, og der er enorme uretfærdigheder i, at nogle betaler deres skat eller bøder som de skal, mens andre slipper.

Den 9. oktober kom Danmark på forsiden af New York Times under overskriften »Danmarks manglende 2 milliarder dollars«. Ingen ved endnu, om det vil lykkes statens advokater at hente nogle af de mindst 12,3 tabte milliarder i udbytteskandalen tilbage.

Men danskernes tiltro til systemet er svækket, skriver avisen.

Alene de to sager ender med at koste den danske statskasse et ufatteligt stort milliardbeløb.

En regning, der betales af de borgere og virksomheder, som betaler den skat, de skal. I begge sager har manglende ressourcer og for få medarbejdere været en væsentlig del af forklaringen på de store tab. Særligt i inddrivelsen har de digitale løsninger svigtet til trods for meget store investeringer og lovning på, at det kunne gøre hundredvis af medarbejdere overflødige.

Når det kommer til de virksomheder, som snyder, er det langt sværere at gisne om, hvad den manglende kontrol har kostet skatteyderne. Skatteministeriet opererer med et årligt skattegab på estimeret 22,8 milliarder kroner i alt. Det betyder, at snyd hos borgere og virksomheder hvert år koster skatteyderne 22,8 milliarder, men tallet er forbundet med meget stor usikkerhed.

Rigsrevisionen har i år taget forbehold for Skatteministeriets regnskab. Det er helt uhørt, og revisionens forbehold sætter en meget tyk streg under behovet for massive investeringer for at genoprette skatteområdet.

Ingen regering - eller noget folketing - kan politisk i længden holde til denne udvikling.

Derfor er det også nødvendigt og anerkendelsesværdigt, at Karsten Lauritzen som skatteminister sammen med et politisk flertal har sat flere penge af til Skat. Men mange af de »nye« milliarder går til at fylde hullet op efter allerede planlagte besparelser.

Og mens andre dele af skattevæsenet bliver styrket, kniber det stadig med lysten til at rette op på kontrollen.

De såkaldte »historisk store investeringer« er i høj grad øremærket til inddrivelse af gammel gæld, vurdering af ejendomme, det nye EU-toldkodeks og til at rette op på gamle IT-systemer med årtier på bagen. Ikke til kontrol.

At flytte mere end 2.000 stillinger og genbesætte lige så mange, mens man genopretter hele landets skattevæsen er en enorm opgave helt uden sidestykke i dansk forvaltningshistorie.

Ny IT er en stor og vigtig opgave. Rigtig mange skattekroner -og store forhåbninger hos embedsmænd og politikere - bliver puttet i de nye digitale løsninger. Det er helt afgørende at lære af erfaringerne. Også de dyre. Medarbejderne i skattevæsenet og nye digitale løsninger er hinandens forudsætning - ikke modsætning. Men den blinde tiltro til digitaliseringen og up-front besparelser har spillet fallit.

Nye milliardbesparelser på vej
I en meningsmåling fra Epinion i november sidste år svarede 83 procent af danskerne, at de finder det vigtigt at politikerne styrker skattekontrollen, så flere virksomheder og borgere betaler den skat, de skal.

Men som Berlingske skriver 25. oktober, skal det samlede skattevæsen ifølge regeringens forslag til finanslov for 2019 spare 1,7 milliarder kroner fra næste år og tre år frem.

Der er altså en kløft mellem realiteterne og det, som et stort flertal af danskerne ønsker. Det er svært at forstå den tilbageholdenhed, der er på kontrolområdet. Det bekymrer os, navnlig i lyset af de seneste mange års erfaringer.

Det overrasker os også, når et så stort flertal af danskerne lægger vægt på en stærk skattekontrol. Og det undrer os, når Rigsrevisionens og Skatteministeriets egne opgørelser viser, at hvert enkelt årsværk i skattekontrollen netto tjener mellem 1,9 og 6,3 millioner kroner ind til statskassen. Flere medarbejdere til kontrol kan altså give flere penge i statskassen, mere retfærdighed og mere lige konkurrence.

Vores skattevæsen har brug for ro og varige budgetter til at implementere de massive forandringer. Og skatteyderne fortjener en fair skattekontrol. Kun de, der sjusker og svindler, vinder ved, at vi lader stå til.