Skat er big business

Nedenstående kronik af skatteminister Karsten Lauritzen og administrerende direktør i FSR – danske revisorer Charlotte Jepsen er oprindeligt bragt i Berlingske. Find den originale artikel her.

Som skatteminister og som repræsentant for revisorbranchen har det været interessant at være vidner til, at noget så komplekst og kedeligt som skat på få år blevet et globalt hot topic på lige fod med temaer som miljø og klima.

Den eksplosive interesse hænger givet vis sammen med, at medierne over flere omgange har afdækket, hvordan nogle af verdens største selskaber, fodboldstjerner og rigmænd har været med til at unddrage skat.

Paradise Papers og de andre leaks har afdækket et globalt samfundsproblem, hvor enorme pengesummer bliver kanaliseret uden om de nationale skattemyndigheder og udi skattely via sindige konstruktioner og omgåelse af skattereglerne.

Tabt provenu
Ifølge EU-Kommissionen koster international skatteunddragelse en billion euro i tabt skatteprovenu årligt. Det er et svimlende beløb, som der kunne være bygget mange skoler, hospitaler og plejehjem for. Ikke overraskende har de politiske reaktioner været meget kraftige, og i EU-systemet barsler man lige nu med en lang række af initiativer, der skal dæmme op for skatteunddragelse og brug af skattely.

For de involverede selskaber har medieomtalen og beskyldninger om skatteunddragelse og brug af skattely givet alvorlige ridser i lakken.

Den negative omtale og de deraf afledte konsekvenser for omdømmet og forretningen kan i værste fald føre til direkte tab for virksomhederne. Det er flere og flere virksomheder opmærksomme på.

Omdømme og ansvarlighed
For mange virksomheder er håndteringen af skat derfor ikke længere alene et spørgsmål om at minimere omkostninger. Det handler i ligeså høj grad om omdømme, ansvarligt lederskab og om at betale den rigtige skat, så der ikke er noget at komme efter.

Et godt eksempel så vi for nylig, da Mærsk i selskab med otte andre globale selskaber lancerede syv nye principper for ansvarlig skat. De bærende elementer er ansvarligt lederskab og gennemsigtighed og at skat er en central del af virksomheden governance og samfundsansvar.

Virksomhedens skattepolitik skal således være et anliggende for bestyrelsen, og skattearbitrage må ikke være styrende for de skatte- og forretningsmæssige dispositioner. Derudover er der principper om, at selskaberne altid efterlever skattereglerne i de lande, hvor de opererer, og at de informerer om deres skattebetalinger til myndigheder, politikere og samfundet bredt.

Det er stærke principper, som udspringer af en erkendelse af, at offentlighedens tillid til multinationale virksomheder er lav, og at virksomhedernes forvaltning af skat udgør en stadig større omdømmemæssig risiko.

Det er et initiativ, som der er grund til at kvittere for, og som vi forhåbentlig vil se flere af i fremtiden. Drivkraften er den gryende erkendelse af, at samfundsansvarlig adfærd og herunder ansvarlig skat er blevet big business.

På samme måde som FNs Sustainable Developement Goals (SDG) er blevet big business. Det er blevet alt for risikabelt og potentielt skadeligt at træde ved siden af reglerne – skrevne som uskrevne – og blive stemplet som uansvarlig eller ligefrem kriminel. Kun en tåbe frygter ikke forbrugernes og investorernes vrede.

Til gengæld er der sund forretning i at synliggøre, at man betaler korrekt skat eller for den sags skyld overholder de eksisterende klima- og miljølove.

Selvfølgelig spiller skatten stadig en vigtig rolle, når et selskab skal beslutte, hvor det skal investere. Og selvfølgelig benytter selskaberne professionelle skatterådgivere til at hitte rede i skatten.

Ni ud af ti CFOs i de største danske selskaber mener ifølge en Epinion-analyse foretaget for FSR – danske revisorer, at professionelle skatterådgivere er en nødvendighed for at kunne håndtere skattelovgivningen grundet dens kompleksitet.

Men det er også klart, at virksomhederne sammen med deres skatterådgiverne skal opererer inden for reglerne. Det lyder enkelt, men der er gråzoner, der kan være vanskelige at håndtere. Her er det politikernes opgave at kridte banen ordentligt op, så der ikke er i tvivl om, hvor stregerne er.

Da der er tale om grænseoverskridende transaktioner bør det ske ved at harmonisere reglerne internationalt og fastsætte regler, der forpligter alle virksomheder og deres rådgivere - allerbedst ville det være, hvis vi også kunne enes om at forenkle reglerne, så der er mindre at hitte rede og spekulere i.

Et aktuelt eksempel på EU-harmonisering er et nyt direktiv, der forpligter skatteydere og -rådgivere på tværs af EU-landene til at indberette aggressive skattekonstruktioner, som ikke har et forretningsmæssigt afsæt, men alene tjener til at udnytte huller i skattelovgivningen.

Her er tale om et initiativ, der har gode muligheder for at få effekt, fordi der bliver skabt mere åbenhed om skat, når alle virksomheder og deres skatterådgivere bliver underlagt det samme regelsæt uanset om rådgiveren er revisor, advokat eller bankmand.

Global indsats
Selv om grænseoverskridende problemer ikke kan løses nationalt, kan vi stadig hjælpe med til at skubbe på fra dansk side, hvis der er behov.

Det kunne f.eks. være ved at skubbe på for at udbrede de syv principper for ansvarlig virksomhedsskat. Det kunne være ved at skubbe på for mere gennemsigtighed omkring virksomhedernes skattebetaling og brug af skatterådgivning. Og det kunne være ved at operationalisere regeringens principper for god skatterådgivning og promovere dem internationalt.

Det sidste er et godt eksempel på, at vi i Danmark ikke er blege for at gå forrest – heller ikke, når det gælder indsatsen mod grænseoverskridende skatteunddragelse.