Ny revisorlov - Tilsyn og sanktioner

Digital SignaturEt vigtigt element i den nye revisorlov består i en ændring af sanktionssystemet for revisorer. I dette interview samler chefkonsulent Lars Kiertzner fra FSR – danske revisorer op på, hvilket billede der efterhånden tegner sig i relation til dette. Foreningen har haft proportionalitet i regelsystemet og risikobaseret kontrol som mærkesager inden for de seneste par år.

Om revisorRegnskab

Illustration / Rasmus Juul Pedersen

Som en del af den nye revisorlov fra 17. juni 2016 blev sanktionssystemet og reglerne for kvalitetskontrol ændret, så vi får en økonomisk effektiv og risikobaseret kvalitetskontrol med bedre proportionalitet i regelsættet. Det vil sige, at grove overtrædelser nu skal føre til højere straffe og eventuelt frakendelse af beskikkelsen, imens formaliafejl og mindre fejl uden betydning for regnskabsbrugerne sanktioneres med advarsler.

Hvad har været formålet med at sikre proportionalitet i sanktionssystemet for revisorers overtrædelser af lovgivningen?
Overordnet har det været formålet at lempe sanktioner givet for mindre graverende lovovertrædelser, mens graverende overtrædelser sanktioneres hårdere. Herved sikres en bedre proportionalitet mellem overtrædelsernes karakter og konsekvens på den ene side og de idømte sanktioner på den anden side.

Nu er det blevet sådan, at revisorer ved mindre førstegangsforseelser får et gult kort; det vil sige en advarsel og ikke som tidligere bøder på op til cirka 25.000 kroner. Ved grovere forseelser udvides paletten til gengæld med nye mulige sanktioner, der kan mærkes. En revisor kan eksempelvis ikendes en tidsbegrænset betinget frakendelse af sin godkendelse, og den kan eventuelt efterfølges af en ubetinget frakendelse, som efter de hidtidige regler, hvis revisor igen træder alvorligt ved siden af inden for tidsrammen for den betingede frakendelse. Hertil kan en revisor idømmes et tidsbegrænset forbud mod at udføre revision og/eller besætte visse ledende stillinger. Og endelig kan bøderne i særligt grove sager gå op til det dobbelte af de normale maksimalbøder: For revisorer helt op til 600.000 kroner og for revisionsvirksomheder op til 1.500.000 kroner.

Kriterierne for ikendelse af sanktioner skal generelt sikre bedre proportionalitet. Dermed kan forståeligheden af Revisornævnets afgørelser forbedres, hvorved de formentlig vil opnå bredere accept. I folkemunde har det været en udbredt opfattelse, at helt små formelle fejl blev sanktioneret hårdt. Det har nu aldrig reelt været tilfældet, men grundlaget for sådanne myter er helt væk efter den nye lovgivning.

Hvordan ser sanktionssystemet så ud i dag?
Det centralt nye er, at lovgivningen fastlægger syv kriterier, der skal inddrages ved afgørelse af sager. En del af dem har allerede været anvendt i praksis tidligere, hvor der i disciplinære sager er blevet skelet til strafferetlige principper.

De seks af dem er kopieret direkte fra EU-direktivet om revision, som Danmark i lighed med andre medlemslande er forpligtet til at gennemføre. Det syvende kriterie har vi selv fundet på i Danmark: Konsekvensen af en overtrædelse for regnskabsbrugere (investorer, långivere, offentlige myndigheder) og/ eller klienterne skal inddrages. Dette sidste er centralt, når der lempes i bunden, hvilket allerede nu ses meget tydeligt i praksis: Efter 16. juni 2016 er lidt under en fjerdedel af alle sager (27 offentliggjorte kendelser) blevet sanktioneret med advarsler med den begrundelse, at overtrædelserne ikke havde haft, og heller ikke kunne få, konsekvenser for tredjemand og/eller klienten. Før ville næsten alle disse sager have resulteret i bøder på op til 25.000 kroner. I perioden forud for den nye revisorlov blev der kun givet advarsler i en eller to sager årligt.

Skærpelserne i toppen kan vi ikke sige noget om endnu. Det skyldes, at skærpende sanktioner kun kan anvendes i sager, hvor revisoren har forsyndet sig efter 16. juni 2016, hvilket der endnu ikke er offentliggjort kendelser om. Derimod anvendes lempelserne også bagud på gamle sagsforhold, når de sanktioneres efter 16. juni 2016. Dette er i øvrigt også et almindeligt strafferetligt princip, der anvendes i disciplinærsager.

Det kan dog nævnes, at Revisornævnet har sanktioneret med frakendelse i fem sager, der involverede fire revisorer, i de seneste par år. I hele perioden 1991–2015 var dette kun tilfældet to gange, hvoraf den ene frakendelse blev ændret til en bødesanktion i byretten. Det er dog uændret tilfældet, at frakendelsessanktionen vil kræve flere særligt grove overtrædelser. Dette skyldes, at det skal sandsynliggøres, at revisor heller ikke i fremtiden kan antages at ville, eller kunne, leve op til rollen som offentlighedens tillidsrepræsentant.

Hvordan har udviklingen været i  forhold til indbringelsen af sager?
Langt hovedparten af sager forventes stadig indbragt via kvalitetskontrollen, men som noget nyt kan dette ikke ske direkte, ligesom stillingtagen til kvalitetskontrollen sker i Erhvervsstyrelsen og ikke længere i det nedlagte Revisortilsyn. Den praktiske betydning af nedlæggelsen af Revisortilsynet er blandt andet, at der ikke længere er involveret praktiserende revisorer i afgørelser i kvalitetskontrollen. Indbringelser kan dog først ske efter en særlig undersøgelse i Erhvervsstyrelsen. De medarbejdere i Erhvervsstyrelsen, der undersøger sagen en gang til, er ikke de samme, som behandlede kvalitetskontrollen.

Hertil er det intentionen, at mindre førstegangsforseelser kun skal føre til henstillinger i kvalitetskontrollen og således ikke føres videre til nærmere undersøgelse: En henstilling i kvalitetskontrollen svarer dermed til en advarsel i Revisornævnet. Dette forventes at føre til et fald i antallet af indbragte sager.

Som hidtil kan andre også indbringe sager for Revisornævnet. Hvis der er tale om private indbringelser, forudsætter det, at klager har en såkaldt retlig interesse i sagen. Det har eksempelvis ejere, såsom aktionærer og ejere af ideelle andele i andelsboligforeninger.

Vedrørende offentliggørelse af kendelser er det nyt, at kendelser mod revisorer anonymiseres, medmindre der er tale om sanktioner, som offentligheden nødvendigvis skal kende, hvilket vil sige frakendelser eller forbud.

Endelig har Revisornævnet som led i udflytningen af statslige arbejdspladser fået sæde i Viborg.

Hvordan flugter dette med sanktionssystemer i EU­-reguleringen og med sanktionssystemet for eksempelvis den danske advokatstand?
Som tidligere nævnt er det meste, men ikke det hele, i vores system afledt af EU-regulering. Sanktionsniveauerne for så vidt angår bøder er i den lave ende i forhold til, hvad forordet i direktivet omtaler som et tilstrækkeligt afskrækkende niveau og nævner  beløbet 1 million euro. Maksimalbødeniveauet i Danmark er som sagt noget lavere, 300.000–600.000 kroner for revisorer og 750.000–1.500.000 kroner for revisionsvirksomheder, hvilket efter danske forhold virker som rimelige niveauer.

Hele den praktiske afvikling af kvalitetskontrollen i revisionsvirksomhederne, der ikke har klienter af interesse for offentligheden, kunne inden for EU-rammerne uddelegeres til professionen under Erhvervsstyrelsens tilsyn. Revisorloven åbner også op for dette. Den er dog ikke benyttet, og der er mig bekendt ikke aktuelle planer om at gøre det. Det er dog revisorer som godkendte kvalitetskontrollanter, der udfører kvalitetskontrollen på vegne af Erhvervsstyrelsen i sådanne revisionsvirksomheder.

I forhold til Advokatnævnet er der en tendens til, at sanktionerne i Revisornævnet ligger højere på de få områder, hvor det giver mening at sammenligne. Det giver mening at sammenligne ved sanktioner af utilstrækkelig efteruddannelse, hvor advokater klassisk sanktioneres med mindre bøder og en tidsfrist til at indhente efterslæbet, mens revisorer mister godkendelsen, hvis de uden særligt grundlag mangler mere end 1/3 af de krævede points for en konkret treårsperiode. Endvidere kan der sammenlignes ved sanktioner af brud på uafhængigheden og tavshedspligten, hvor revisorer sanktioneres med bøder på mindst 100.000 kroner, mens advokater slipper langt billigere. Det skal dog understreges, at revisorer er offentlighedens tillidsrepræsentanter, hvilket som hovedregel begrunder et højere sanktionsniveau end for advokater, der typisk er partsrepræsentanter.

Kan du se en ændring i den linje, som Erhvervsstyrelsen har anlagt i forhold til at indbringe revisionsvirksomheder og revisorer for Revisornævnet?
Det er for tidligt at sige noget om, hvordan praksis i kvalitetskontrollen vil udvikle sig. Som nævnt ovenfor forventes antallet af indbringelser at falde som konsekvens af lempelserne i bunden. I kvalitetskontrollen vil sådanne mindre førstegangsforseelser fremadrettet føre til henstillinger og ikke mere. Der er dog endnu ingen samlede erfaringer med kvalitetskontrollen for 2016, da den senest offentliggjorte kvalitetskontrolrapport er helt tilbage fra 2015.

Hvordan har Revisornævnet efter din vurdering taget det nye regelsæt til efterretning?
Som nævnt tidligere anvendes advarsler nu massivt som sanktionsform, så der lempes ret åbenlyst i bunden. Hertil har revisor i to sager påberåbt sig begrænset økonomisk formåen, der er et af de andre proportionalitetskriterier, som grundlag for en mere skånsom bedømmelse. I det ene tilfælde havde revisor held hermed, mens det mislykkedes i det andet. Kriteriet vil formentlig kun kunne anvendes i helt særlige tilfælde, hvor en revisionsvirksomhed enten er under opstart eller afvikling.

Et andet udtrykt proportionalitetskriterium er graden af revisorens ansvar. Med andre ord hvor klart det burde have stået for revisoren, at en regel var overtrådt. Kriteriet vil kun kunne anvendes i helt særlige tilfælde. Generelt skal revisorerne kende reguleringen og herunder vide, hvornår det er nødvendigt at sige nej tak til en opgave eller at konsultere en ekspert. Kriteriet er dog blevet anvendt i en sag om en revisor med tilknytning til en landboforening. Revisoren havde afgivet en revisionspåtegning på en blandet virksomhed, der dog samlet set klart ikke kunne anses for en landbrugsvirksomhed. Derfor var erklæringen afgivet i strid med revisorlovens § 17; men revisor slap med en advarsel under henvisning til, at lovbemærkningerne om blandede virksomheder ikke var helt klare.
 
Kan branchen være tilfreds med  udviklingen og resultatet frem til nu?
Indtil videre ja, for så vidt angår lempelser i bunden. Men vi har endnu til gode at se, hvordan de skærpende sanktioner vil blive anvendt i praksis. Som forening har vi selv argumenteret for en skærpet praksis i de få særligt grove sager, især når der er tale om gentagelser. Foreningens holdning kan anskueliggøres med, at tre revisorer, der er blevet idømt tidsbegrænsede frakendelser i Revisornævnet i de seneste par år, er ekskluderet af foreningen. Virkningen af frakendelserne er suspenderet, idet revisorerne har krævet, at Revisornævnet indbragte sagerne for domstolene. Eksklusionerne af FSR er derimod ikke suspenderet.

Endelig bliver det interessant at se, hvordan nævnet vil sanktionere mindre forseelser, der gentages og dermed ikke er førstegangsforseelser. Her kan man gætte på, at tomrummet i sanktionsspændet mellem advarsler og lidt større førstegangsforseelser kommer i spil. Lidt større førstegangsforseelser er indtil videre næsten altid blevet sanktioneret med bøder på 30.000 kroner, hvorimod der stort set ikke er givet bøder på under 30.000 kroner efter 16. juni 2016.

Er der særlige forhold, revisorer skal være opmærksomme på?
Generelt skal revisorer selvfølgelig udføre deres opgaver ordentligt. I forhold til de seneste par års kendelser kan jeg fremhæve et par læringspunkter.

Når revisor har en ubegrænset betalingsfuldmagt for en kunde, er revisor ikke uafhængig. Punktum. Så revisorer skal være opmærksomme på, hvilke rettigheder de har fået tildelt til klienters bankkonti. I tre sager om revision lå bødeniveauet på mindst 100.000 kroner. Selv i den sag, hvor fuldmagten efter det oplyste ikke havde været benyttet.

Generelt skal revisorer være opmærksomme på, hvilke funktioner de kan komme til at udøve som konsekvens af den rivende digitale udvikling, måske nærmest uforvarende. Et andet aktuelt eksempel er registrering af selskaber ved kontantstiftelse, der automatisk indebærer erklæringsafgivelse.

Hertil skal revisorer være opmærksomme på, at risikovurderingen ved erklæringsopgaver med sikkerhed om regnskaber næsten altid bør resultere i, at der identificeres bestemte risici og måske ligefrem betydelige risici for fejlinformation. Og afledt heraf behov for særlig opmærksomhed fra revisorens side på konkrete områder. I en lang række sager om revision af regnskaber for selv meget små virksomheder er der givet bøder for lidt større førstegangsforseelser på 30.000 kroner, fordi revisoren havde overset oplagte særlige risici ved regnskabsposter og måske også havde overset relevant revisionsbevis for problemer, der lå lige for næsen af dem, eksempelvis for igangværende arbejder, investeringer i unoterede selskaber og skatteaktiver.

Endvidere er der – desværre og helt banalt – grund til at fremhæve, at en afkrydsning på en tjekliste ikke er dokumentation for, at en konkret handling er udført. En tjekliste viser, hvad der skal eller kan gøres, men ikke hvordan det blev gjort.

Til sidst vil jeg fremhæve, at revisorer skal være opmærksomme på, at Revisornævnet opfatter sig som et domstolslignende organ. Det betyder, at sagsfremstillingen skal være klar, og herunder skal de momenter, der ønskes inddraget i en afgørelse, lægges på bordet og dokumenteres. Revisor skal altså skrive sit eget forsvarsskrift. Revisornævnet går ikke selv ind og efterforsker sagen yderligere, ligesom nævnet ikke opsøger yderligere dokumentation. Det betyder i nogle tilfælde, at en indklaget revisor slipper billigt, fordi den, der indbragte sagen, ikke har gjort sit hjemmearbejde godt nok. Men i andre tilfælde, at revisor i sin sagsfremstilling har glemt argumenter og dokumentation, der kunne have ført til en mildere sanktion.

Hertil kan der ikke lægges vægt på mundtlige forklaringer, der ikke er understøttet af dokumentation. Det fremgår af en lang række sager om mangelfuld dokumentation af planlægning og udførelse af revision.

Kontakt

  • Lars Kiertzner

    Chefkonsulent, statsautoriseret revisor, ph.d.

    Tirsdag til torsdag
  • Jan Wie

    Kommunikationschef - interne medier og medlemmer

    3369 1028
    4193 3128