07. december 2018

Nyheder og pressemeddelelser Pressemeddelelse

Manglende revision koster staten 1,5 mia. kroner årligt

Det har store økonomiske konsekvenser for samfundet at flere og flere virksomheder fravælger revision, viser ny undersøgelse. FSR – danske revisorer opfordrer til, at der sættes ind med en mere målrettet brug af revisorerne og mere konkret skattekontrol. Regningen for fravalget af revision lander i sidste ende hos de virksomheder, der bestræber sig på at overholde reglerne.


Billede af Anders Lau

Anders Lau Pressechef
nyn@sfe.qx 4193 9147



Når virksomhederne fravælger revision koster det dyrt for statskassen, der årligt mister skatte- og momsindtægter for 1,5 mia. kroner. Skattetabet skyldes, at virksomhederne betaler mindre skat og moms, når de ikke får foretaget revision af årsregnskabet. 

Det er konklusionen på en ny undersøgelse af sammenhængen imellem fravalg af revision og tabt skatte- og momsprovenu. Undersøgelsen, der er baseret på regnskabsinformation og anden virksomhedsspecifik information fra Danmarks Statistik i perioden 2007-2016, konkluderer, at staten lider et milliardstort provenutab som følge af de lempelser i revisionspligten, der blev gennemført i 2006 og 2011. Undersøgelsen er udarbejdet af konsulenthuset Copenhagen Economics for FSR – danske revisorer.

For Tom Vile Jensen, der er erhvervspolitiske direktør i FSR – danske revisorer, kommer resultatet af undersøgelsen ikke som en overraskelse:

”Når virksomhederne fravælger revision, sker der lettere fejl i skatte- og momsafregningerne. Derudover er der heller ikke tvivl om, at det er lettere at snyde bevidst med skatte- og momsbetalingerne, når der ikke er en uafhængig revisor inde over regnskaberne”, siger Tom Vile Jensen og fortsætter:

”Rapporten bekymrer og rejser en væsentlig problemstilling: Er der den grundlæggende ekstrakontrol fra skattemyndighedernes side af de virksomheder, der ikke bliver revideret eller helt fravælger revisor? Og skal vi acceptere, at de virksomheder, der bruger penge, tid og en revisor til at afregne skat og moms skal udsættes for unfair konkurrence fra de virksomheder, der laver mange fejl, sjusker eller decideret snyder, fordi de ikke bruger en revisor?”

Negative konsekvenser aldrig undersøgt
Siden 2006 er virksomhedernes pligt til at få foretaget revision blevet lempet ad flere omgange. Formålet har hver gang været at lette især de mindste virksomheder for administrative byrder. Konsekvensen af lempelserne er, at over 140.000 virksomheder har fravalgt revision siden 2006 og at ca. 50.000 virksomheder i dag helt har fravalgt at have en revisor.

”Hver gang regeringen har lempet revisionspligten, har man lavet et byrderegnskab, der viser en gevinst til erhvervslivet i form af færre administrative byrder. Man har aldrig gjort sig den ulejlighed at undersøge de negative konsekvenser af, at mange virksomheder fravælger revision og at flere og flere slet ikke har en revisor. Det er blandt andet konsekvenser i form af tabt skatte- og momsprovenu”, siger Tom Vile Jensen.  

Han peger på, at der er nødt til at ske en opstramning af kontrollen med virksomhedernes skatteindbetalinger, hvis ikke pengene fortsat skal fosse ud af statskassen.

”En revisorerklæring bidrager til færre fejl og mindre skatte- og momssnyd. Hvis man fjerner revisionen, som det er sket de senere år, er man nødt til at sætte noget andet i stedet. Det kan fx være andre former for revisorerklæringer eller en mere målrettet skattekontrol, der fokuserer på problemområder og de virksomheder, der helt fravælger revisor”, siger Tom Vile Jensen.  

Læs hele analysen her.

Om undersøgelsen

Analysen bygger på FIRM-, FIKS-, og INDA-databaserne fra Danmarks Statistik. I FIRM-databasen er indhentet regnskabsinformation og anden virksomhedsspecifik information om alle reelt aktive danske virksomheder i perioden 2003-2016. Fra FIKS-databasen er indhentet information om virksomhedernes momsbetalinger. Fra INDA-databasen er indhentet information om personers betalte A-skat. Ved hjælp af information fra RAS-databasen, som indeholder information om hvilke CVR-numre hver person er ansat i, dannes der et udtryk for den samlede A-skat pr. CVR-nummer. Ved at kombinere data fra FIRM-, FIKS- og INDA -databaserne er der dannet et datasæt, der indeholder information om virksomhedernes betalte selskabsskat, moms og A-skat.

Analysen bygger på nedenstående datasæt, 2007-2013:

  • Virksomheden skal have eksisteret i hele perioden, 2007-2013
  • Antal ansatte skal være mindre end 20
  • Kun A/S, ApS og IVS virksomheder
  • Kun reelt aktive virksomheder
  • Balancen skal være mellem 1,5-36 mio. kr.

Denne analyse udnytter, at man følger de samme virksomheder over tid, hvorfor virksomhederne skal have eksisteret i den fulde periode. Grænsen for antal ansatte stammer fra Huq et al. (2018), som undersøger effekten af lempelser i revisionspligten for svenske virksomheder. Denne afgrænsning af antal ansatte samt omsætning sikrer, at behandlings- og kontrolgrupperne i den økonometriske analyse er sammenlignelige.

Gratis medlem?

Medlemsfordele

Faglige nyheder
Rabat på kurser
Arrangementer og events
Person med krydsede arme

Er du ansat i en medlemsvirksomhed, kan du blive gratis interessemedlem

Læs mere om vores medlemskaber