Medlemsmøder i Høje Taastrup, Middelfart og Aarhus

NyhedMød din forening på et af de tre medlemsmøder, henholdsvis d. 27. marts og d. 2. april og hør om den nye strategi, vores nye kvalitetshandlingsplan samt vores særlige indsats på SMV-området.

Arrangementer

På medlemsmøderne her i foråret stiller vi skarpt på nogle af de emner, som er aktuelle i øjeblikket, og som vedrører dig som revisor. Glæd dig til følgende emner:


Den nye 3-årige strategi
Foreningens bestyrelse har vedtaget en ny ambitiøs strategi, som har foreningens medlemmer som fokuspunkt. Som medlem skal du kunne se og mærke, at foreningens løsninger gør en forskel i hverdagen.

Adm. direktør, Charlotte Jepsen vil sammen med den øvrige direktion præsentere strategiens elementer med henblik på dialog og feedback.  


Kvalitetshandlingsplan – sådan får du hjælp fra foreningen til bedre kvalitet

Kvalitetshandlingsplanen præsenteres og vi ser på, hvordan den kan være med til at forbedre kvaliteten i din virksomhed. Der er i alt 35 initiativer, heriblandt et konkret redskab til at identificere fejl, så man undgår kritik fra den offentlige kvalitetskontrol.

Chefkonsulent Vibeke Sylvest vil præsentere kvalitetshandlingsplanen  og besvare spørgsmål.


Foreningens indsats for revisorer, der betjener SMV-segmentet 

FSR – danske revisorer vil, som en del af SMV-indsatsen blandt andet sammensætte revisor- og rådgivningsfaglige pakker og indgå samarbejdsaftaler med fokus på digitale services og værktøjer, der klæder dig bedre på til at rådgive dine SMV-kunder.

Chefkonsulent Sara Sayk vil præsentere SMV-indsatsen. Dialog og feedback er meget velkomment.

 

Arrangementet er naturligvis gratis for medlemmer og ansatte i medlemsvirksomheder. Det giver 1 OE-time i revision. Bemærk at der er et no-show fee på 300,-

 

Fra FSR - danske revisorer deltager:

Charlotte Jepsen, Adm. direktør

Tom Vile Jensen, Direktør / Brian A. Wessel, Faglig direktør

Sara Sayk, Chefkonsulent

Vibeke Sylvest, Chefkonsulent

Tilmeld dig medlemsmøderne

27. marts kl. 8:00 – 10:00 , Hotel Quality, Taastrup

2. april kl. 08:00 – 10:00, Hotel Comwell Middelfart

2. april kl. 16:00 – 18:00, Hotel Horisonten, Aarhus

Gratis for medlemmer

Arrangementet er naturligvis gratis for medlemmer og ansatte i medlemsvirksomheder.

Det giver 1 OE-time i revision. 

Bemærk at der er et no-show fee på 300,-

Møderne er til for dig som medlem.

Udnyt muligheden for at komme i dialog med din forening.

Vi er opmærksomme på, at I er midt i jeres højsæson. Derfor arrangerer vi møderne som morgen- og gå-hjem-møder, så I kan få mest mulig tid på kontoret.