Ny standardkontoplan for små virksomheder og forbedret Regnskab Basis på vej

NyhedI starten af 2019 lancerer Erhvervsstyrelsen en ny udgave af Regnskab Basis samt en valgfri standardkontoplan. Den ny indberetningsløsning kan ved brug af standardkontoplanen genere udkast til regnskabstallene i årsrapporten. Målgruppen for løsningen er små virksomheder i regnskabsklasse B.
Du kan høre mere om løsningerne, når styrelsen holder informationsmøder i december.

RegnskabSMV


Regnskab Basis er Erhvervsstyrelsens værktøj til at danne og indberette årsrapporter for små virksomheder.
Løsningen giver i dag mulighed for manuelt at indtaste sine regnskabsdata og få dem konverteret til henholdsvis pdf-format og XBRL-format.
Løsningen er målrettet små virksomheder, som ikke har særlig software til at generere og indberette årsrapporten digitalt.

Erhvervsstyrelsen har udviklet nedenstående nye funktioner i Regnskab Basis, som simplificerer og accelerer indberetningen for små virksomheder.

Den ny udgave af regnskab Basis, som lanceres primo 2019, skal blandt andet give forbedret inputmulighed, hvor en CSV/Excel upload af råbalance baseret på en bogføring i en ny standardkontoplan kan bruges til at indberette regnskabstal i årsrapporten.

Derudover er brugerfladen forbedret og der introduceres et nyt og mere simpelt proces flow baseret på information fra virksomheder.

”Vi ser positivt på de nye løsninger og følger projektet tæt. For os er det vigtigt, at tiltagene her ikke sker på bekostning af kvaliteten af - eller ved reduktion af - den information, som er tilgængelig for omverdenen omkring selskaberne,” siger Tom Vile Jensen og fortsætter:

”Vi vil altid pege på fordelene ved, at virksomhederne vælger en godkendt revisor til at bistå med at udarbejde og indsende deres lovpligtige årsregnskab. De sparer tid, som de i stedet kan bruge på deres virksomhed, og det skaber øget sikkerhed for, at regnskabet lever op til kravene fra myndighederne.”

Standardkontoplan
Ønsker man, at benytte muligheden for at genere regnskabstal til årsrapporten via upload af en råbalance, så skal virksomhederne benytte en ny standardkontoplan, som Erhvervsstyrelsen stiller til rådighed.
Standardkontoplanen forventes at komme i offentlig høring i slutningen af november, hvorefter styrelsen forventer at lancere standardkontoplanen i starten af 2019.

Brugen af standardkontoplanen vil være frivillig, og styrelsen forventer, at den kan implementeres i virksomhedernes og revisorernes eksisterende bogførings- og regnskabssystemer af systemleverandørerne eller den enkelte virksomhed.

”For os er det vigtigt, at kontoplanen er frivillig for virksomhederne at bruge. Og den skal være tilrettet målgruppen - nemlig de mindste selskaber, såkaldte mikrovirksomheder - således at virksomhederne samt systemleverandører kan implementere kontoplanen hos relevante virksomheder med færrest mulige byrder til følge,” siger Tom Vile Jensen og tilføjer:

”Vi vil have en løbende dialog med myndighederne, for der vil selvfølgelig opstå mange spørgsmål undervejs, fx hvem har ansvaret for det genererede regnskab? Er det tydeligt for regnskabsbrugeren, om data er automatisk genereret? Eller hvor langt kan man gå med løsningen uden man bevæger sig ind på et privat marked. Alle virksomheder skal fx indberette løn, men derfor stiller det offentlige jo ikke et lønsystem til rådighed.”

Erhvervsstyrelsen ser revisorerne som en vigtig stakeholder i processen, hvorfor de inviterer alle interesserede til informationsmøder, hvor styrelsen vil vise og gennemgå den opdaterede indberetningsløsning, besvare eventuelle spørgsmål og diskutere fremtidige muligheder for systemet.

Styrelsen holder to informationsmøder den 11. og 12. december i København. Der er et begrænset antal pladser og seneste tilmeldingsfrist er 30. november.

Læs mere om informationsmøderne og tilmeld dig på Erhvervsstyrelsens hjemmeside

Kontakt

  • Tom Vile Jensen

    Direktør - Erhvervspolitisk Center

    3369 1051
    M: 4193 3151
  • Jakob Holm

    Chefkonsulent

    3369 1069
    4193 3169
  • Ole Steen Jørgensen

    Chefkonsulent - cand.merc.aud.

    3369 1026
    4193 3126
  • Jan Brødsgaard

    Fagkonsulent - cand.merc.aud.

    3369 1060