CSR Prisen hædret af FN

NyhedDen danske revisorbranches arbejde med at fremme relevant og pålidelig rapportering om CSR og samfundsansvar blandt danske virksomheder og sætte fokus på rollemodeller og aktuelle udviklinger med en årlig pris og analyse får international anerkendelse med en ny FN pris

CSR

FSR - danske revisorers CSR Pris har fået fornem international anerkendelse i form af en ’ISAR Honour Award’. ISAR Honors er et nyt initiativ og en pris, som uddeles af FNs organisation for handel og udvikling (UNCTAD), til organisationer, der faciliterer forbedringer af virksomhedernes rapportering om bæredygtighed og FNs verdensmål. Prisen blev overrakt den 24. oktober ved en ceremoni i forbindelse med World Investment Forum og ISAR 35 som blev afholdt i FNs Palais des Nations i Geneve i Schweiz.

 

Formålet med ISAR Honours er at øge opmærksomheden og facilitere formidlingen af ’best practice’ inden for bæredygtighed og rapportering om verdensmålene gennem forskellige initiativer. Blandt 16 nominerede initiativer blev der i alt uddelt seks priser, hvor FSR’s CSR Pris 2018 fik prisen som et af de bedste nationale initiativer. Blandt de andre vindere var initiativerne ’World Benchmarking Alliance’ som er startet af Aviva, ’Report or Explain for the SDGs’ ved den brasilianske fondsbørs B3 (Brasil, Bolsa, Balcão),’Reporting Exchange’ initieret af World Business Council for Sustainable Development (WBCSD).

Drivkræfterne bag CSR Prisens udvikling gennem de sidste fem år, Birgitte Mogensen og Pernille Risgaard, deltog på FSR - danske revisorers vegne for at modtage prisen. Birgitte Mogensen, der er formand for FSR - danske revisorers CSR-udvalg glædede sig over den internationale anerkendelse af foreningens pris:

 

"Det er en stor ære for os at modtage ISARs Honour Award for FSR's CSR Pris 2018 og den tilhørende analyse af de 50 største danske virksomheders rapportering. ISAR repræsenterer FN’s internationale ekspertgruppe inden for revision og rapportering og det er som prikken over i’et for os at få anerkendelse for CSR Prisen af lige netop dem. Danmark og danske virksomheder har været toneangivende i forhold til CSR-rapportering gennem flere år og prisen er et spejl af den udvikling vi ser inden for området, hvor bl.a. verdensmålene vinder indpas i rapporteringen. Prisen tilfalder FSR - danske revisorer, men den tilhører alle de mange aktører som vi involverer i prisen og dens udvikling – fra de nominerede og vindende virksomheder, over dommerpanelet til CSR-udvalgets arbejdsgruppe og H.K.H. Kronprinsessen som har forestået prisens uddeling", sagde Birgitte Mogensen.

CSR Prisen 2018 blev uddelt den 10. oktober med Maersk som vinder af prisen og Ørsted og Carlsberg fik anerkendelser som rollemodeller. I år er det 24. gang af FSR – danske revisorer uddeler priser inden for ikke-finansiel rapportering og 25 året næste år forventer vi skal markeres på særlig vis.

Læs mere om ISAR Honours her

 

Se video med vinderne af CSR Prisen 2018 her

 

Læs mere om CSR Prisen 2018 her

 

Læs analysen af de 50 største danske virksomheders rapportering her

 

Kontakt

  • Pernille Risgaard

    Chefkonsulent (ekstern tilknytning)

    40 26 14 33
  • Anders Lau

    Kommunikationschef - presse og public affairs

    3369 1047
    4193 3147