Ny vejledning om værdien af forsikringsforpligtelser i henhold til Solvens II-reglerne

Faglig nyhedHvilke forventninger har Finanstilsynet til livsforsikringsselskabers og tværgående pensionskassers anvendelse af Solvens II-reglerne om værdien af forsikringsforpligtelser? Det kan virksomhederne få svar på i en ny vejledning fra Finanstilsynet.

Virksomhedsret

Erfaringer fra andre EU-medlemsstater viser, at livforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser møder udfordringer ved den praktiske gennemførelse af Solvens II-reglerne om værdiansættelse af forsikringsforpligtelser. Ændringer i værdiansættelsesmetoder ved solvensberegning har typisk stor betydning for virksomhedens styring af solvens og risiko.

Finanstilsynet har i medio februar 2019 udsendt en ny vejledning, der skal give virksomhederne bedre forudsætninger for at opfylde den seneste ændring i værdiansættelsesbekendtgørelsen (for gruppe 1-forsikringsselskaber m.v.) fra december 2017. Vejledningen dækker en række områder, der har stor betydning for værdien af virksomhedernes forsikringsforpligtelser, og det deraf afledte risikobaserede solvenskrav.

Den seneste ændring af værdiansættelsesbekendtgørelsen medfører, at der ikke længere er lighedstegn mellem værdiansættelsen til solvensformål og den regnskabsmæssige værdiansættelse. Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser skal anvende en principbaseret metode til værdiansættelse af forsikringsforpligtelser. Valg af værdiansættelsesmetode skal afspejle virksomhedens produkters karakteristika og iboende risici. Den principbaseret metode i Solvens II-reglerne resulterer altså, i højere grad end tidligere, i mere virksomhedsspecifikke værdiansættelsesmetoder. Virksomhederne kan derfor også forvente, at tilsynet fremover vil tage udgangspunkt i det enkelte produkt, herunder dets styring og risici.

Læs Finanstilsynets vejledning her.

Kontakt

  • Ole Steen Jørgensen

    Chefkonsulent - cand.merc.aud.

    3369 1026
    4193 3126