Opfølgning: Fuld skrue på et skatteaktiv

Faglig nyhedKvalitet forudsætter naturligvis altid, at en revisor så vidt muligt indhenter tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis. Og hvis dette ikke kan lykkes, at revisor udformer sin revisionspåtegning ud fra den mulige betydning af den manglende viden. Ved nogle regnskabsposter er dette mere udfordrende end ved andre. Således er bevis om værdien af skattemæssige underskud ofte en udfordring. Her bringes opfølgningen på december måneds dilemma, som 79 respondenter svarede på. Tak for det!

Om revisorRevision

Kvalitetsdilemmaet fra december havde følgende ordlyd:

”Du er partner i et revisionsfirma, som er i færd med at afslutte revisionen af et årsregnskab for et selskab, hvor der er et skattemæssigt fremførbart underskud på 1 million kroner. Klienten står fast på, at dette underskud skal indregnes på fuld skrue, det vil sige som et skatteaktiv på 220.000 kroner. Hvis dette aktiv ikke indregnes overhovedet, bliver selskabets egenkapital negativ med 150.000 kroner.

Selskabet udarbejder kun et budget for det kommende regnskabsår, hvilket er typisk for mindre selskaber. Dette budget, som efter jeres opfattelse bygger på rimelige forudsætninger, viser et forventet skattemæssigt overskud på 500.000 kroner. I den seneste periodebalance pr. 30. april holder budgettet – i hvert fald næsten.

Et par dage før selskabets bestyrelse skal godkende årsregnskabet, diskuterer I problemstillingen på et partnermøde. Du og dine tre medpartnere har fire forskellige holdninger til, hvordan problemet kan håndteres. Hvem er du mest enig med?”

I sagens natur er det ofte forbundet med usikkerhed, om et selskab, der historisk har haft underskud, vil være i stand til at vende skuden og præstere overskud fremover.

Antal af respondenter, der valgte de fire muligheder, er anført nedenfor:

Partner 1 mener, at der kun kan indregnes et skatteaktiv på 110.000 kroner, svarende til den del af det skattemæssige underskud, som selskabet kan dokumentere at kunne anvende. Konklusionen i jeres revisionspåtegning skal modificeres ved indregning af mere end det. 23
Partner 2 mener, at hele aktivet kan indregnes, og at I kan håndtere usikkerheden ved at få klienten til at omtale usikkerhed om fortsat drift i en note, som der så kan henvises til i afsnittet om ”væsentlig usikkerhed vedrørende fortsat drift” i jeres revisionspåtegning.  5
Partner 3 mener, at aktivet slet ikke kan indregnes, og at I må modificere jeres konklusion, hvis indregningen fastholdes. Hertil skal I overveje, hvordan en eventuel usikkerhed om fortsat drift skal håndteres.  2
Partner 4 mener, at hele indregningen kan fastholdes under forudsætning af, at klienten omtaler usikkerheden herom i en note, som I kan pege på i en ”fremhævelse af forhold i regnskabet” i jeres revisionspåtegning. 

 49
__

I alt  79

Partner 2's svar er ikke gangbart af den simple grund, at usikkerhed om et aktiv og belysning heraf ikke kan erstattes med beskrivelse af en anden usikkerhed, her om en grundlæggende regnskabsforudsætning.

Partner 3's svar vil direkte være i strid med den grundlæggende forudsætning i årsregnskabslovens § 13 om, at neutralitets- og ikke som tidligere forsigtighedsprincippet skal anvendes.

Disse to svarmuligheder foretrækkes da også kun i begrænset omfang af henholdsvis 5 og 2, eller i alt ca. 9 %, af respondenterne.

Partner 1's svar, der er foretrukket af 23 respondenter (ca. 29 %), er det teoretisk mest korrekte. Partner 4's svar er dog med 49 respondenter (ca. 62 %) klart det mest foretrukne.

Også dette svar vil formentlig kunne bestå en kvalitetskontrol afhængig af, at det klart fremgår af noten, hvad usikkerheden vedrører, og hvorfor den foreligger. Man kunne gætte på, at løsningen er foretrukket hyppigere end partner 1's svar af pragmatiske årsager, fordi den er lettere at acceptere for klienten.

Kontakt

  • Lars Kiertzner

    Chefkonsulent, statsautoriseret revisor, ph.d.

    Tirsdag til torsdag

FAKTABOKS

FSR – danske revisorer præsenterer en serie cases med titlen ’Månedens dilemma’. Hensigten er at inddrage medlemmerne i aktuelle faglige problemstillinger. Du opfordres derfor til at sætte et kryds i den svarmulighed, som du sandsynligvis ville vælge.

FAKTABOKS

FSR – danske revisorer har prioriteret en række kommunikationsaktiviteter med fokus på kvalitet i revisionen. Kvalitet er revisorbranchens adelsmærke og central for omdømme og legitimitet i forhold til politikere, embedsmænd og revisorernes kunder. Frem til SMV-forum i midten af januar bringer foreningen nyheder, faglige input, dilemmaer og endda et konkret værktøj, som kan styrke især små og mellemstore medlemsvirksomheder i arbejdet med kvalitet.