Vejledning om valuarvurdering af andelsboligforeninger er ændret

Faglig nyhedDen 1. oktober trådte de nye regler om valuarvurderinger i andelsboligforeninger i kraft. Fremadrettet skal valuarvurderingerne udarbejdes efter Dansk Ejendomsmæglerforenings branchenorm. Den tilhørende vejledning til branchenormen er blevet opdateret den 27. september. Få overblik over de væsentligste ændringer her.

Revision

De nye regler om valuarvurderinger i andelsboligforeninger trådte i kraft den 1. oktober 2018. I forbindelse hermed har Dansk Ejendomsmæglerforening ændret i vejledningen, der forklarer og uddyber den nye branchenorm. Den opdaterede vejledning kan ses her       

Væsentlige ændringer i vejledningen
I den opdaterede vejledning, dateret den 27. september 2018, er følgende afsnit nye eller ændret væsentligt:

  • Side 3: Afsnit om, hvem der må udføre vurderingen

  • Side 4: Afsnit om overgangsbestemmelser

  • Side 12: Afsnit om budgetperioden

  • Side 12: Afsnit om forrentningskrav og diskonteringsrente

  • Side 19: Afsnit om lejeretlige forbedringer

  • Side 20: Afsnit om BRL § 5, stk. 1

  • Side 20: Afsnit om BRL § 5, stk. 2

  • Side 24: Afsnit om a) En sammenfatning/resumé med nøgletal (oplysninger der bør indgå i vurderingsrapportens indledende afsnit)

  • Side 26: Afsnit om q og r) Vedligeholdelsesudgifter (beregninger og budgetter mv. skal vedlægges som bilag, hvis de ikke er indarbejdet i vurderingsrapporten)

Herudover er der rettelser af redaktionel karakter.

Den nye branchenorm
Vi har tidligere orienteret om den nye branchenorm for valuarvurderinger i andelsboligforeninger og om, hvordan revisor skal forholde sig revisionsmæssigt til ejendommens værdi ved revision af en andelsboligforenings årsregnskab. Det kan du læse om her.