18. december 2012
Erklæring på interne regnskaber
Når revisor bliver bedt om at afgive erklæring på et internt regnskab er en af de mere vigtige overvejelser, at revisor forholder sig til, om regnskabet opfylder kravene i den anvendte regnskabsmæssige begrebsramme. Hvor det er relevant, skal revisor desuden overveje, om regnskabet er egnet til at opfylde andre formål end til internt brug for virksomhedens ledelse.