Velbesøgt debatmøde om sondring mellem gæld og egenkapital

Faglig nyhedDansk Industri og FSR – danske revisorer var 23. november 2018 værter for et Outreach Event om regnskabsmæssige problemstillinger ved finansielle instrumenter med egenkapitallignende karakteristika

Regnskab

Med afsæt i diskussionsoplæg fra IASB om ‘Financial Instruments with Characteristics of Equity’ havde DI og FSR inviteret til debatmødet i regi af Dansk RegnskabsForum. På mødet blev der orienteret om de foreslåede forbedringer til klassifikation, præsentation og oplysningskrav for finansielle forpligtelser og egenkapitalinstrumenter.

 

Uni Choi fra IASB gennemgik betydningen af ”timing feature” og ”amount feature” for klassifikation af finansielle instrumenter. Der vil ifølge IASB’s forslag være tale om gæld, hvis blot en af disse features er opfyldt.

 

Rasmus Sommer og Fredré Ferreira fra EFRAG fremførte EFRAG’s foreløbige synspunkter. EFRAG er positivt indstillet over for bedre retningslinjer, men peger på risikoen ved, at nye begreber forplumrer regnskaberne, og at det er problematisk, at IASB’s forslag vil føre til øget brug af anden totalindkomst (other comprehensive income), der ikke er klart defineret. Desuden vil de nye underposter under egenkapital føre til øget kompleksitet.

 

Der deltog både repræsentanter for danske virksomheder, revisorer og finansielle institutter. Ikke mindst var der god repræsentation og spørgelyst på mødet blandt deltagere fra danske banker.

 

Download plancherne fra mødet her.