Utilstrækkelig revision giver bøde på 30.000 kr. i Revisornævnet

Faglig nyhedRevisor bliver sanktioneret med en bøde på 30.000 kr. for lidt større førstegangsforseelser, der ikke kunne betragtes som potentielt konsekvensløse for tredjemand og/eller klienterne. Sanktionen vedrører overtrædelser af god revisorskik i tre af fire kontrollerede enkeltsager. Et af forholdene var uklarhed om årsager til og revisors reaktion på, at ledelsen i en nystartet entreprenørvirksomhed havde pålagt begrænsninger ved udførelse af revision.

Om revisorRevisionKvalitet

Sag nr. 028-2017 blev indbragt af Erhvervsstyrelsen den 16. juni med en efterfølgende skrivelse af 28. juni 2017. Kendelsen i form af en standardbøde på 30.000 kr. for lidt større førstegangsforseelser blev givet den 12. januar 2018.

Sagen udsprang af en kvalitetskontrol i 2015 i en revisionsvirksomhed med fire godkendte revisorer, der alle var underskriftsberettigede. Klagen mod en af disse revisorer vedrørte mangelfuld planlægning og revision i to og mangelfuld dokumentation af udførte handlinger i tre af fire kontrollerede enkeltsager.

I den ene af de mest kritiske sager var der ikke udført kontroloptælling af varebeholdninger, der udgjorde 66 % af balancesummen. Hertil var planlægningen af revision af omsætningen mangelfuld ved blot at krydse alle revisionshandlinger af som irrelevante. Hertil var de angiveligt rent faktisk udførte handlinger om kontrol af fakturaer og kreditnotaer ikke tilstrækkeligt dokumenteret, idet de kontrollerede dokumenter ikke kunne identificeres ved numre m.v.

Nævnet bemærkede i denne forbindelse, ”at den overbevisning revisor måtte opnå ved at assistere en klient regnskabsmæssigt, ikke kan benyttes som revisionsbevis i den pågældende sag, med mindre dette indgår som en del af revisionsdokumentationen” (min fremhævelse). Dette er værd at bemærke for alle de revisorer, der i tilknytning til revision udarbejder bogføringstjeklister, måske ligefrem på grundlag af udført bogføringsassistance.

Den anden af de mest kritiske sager vedrørte revisionen af det første regnskabsår for en entreprenørvirksomhed.

Her omfattede kritikken særligt manglende dokumentation for et afgivet forbehold for utilstrækkeligt revisionsbevis som følge af begrænsninger pålagt af ledelsen.

Disse begrænsninger vedrørte, at revisor ikke havde kunnet sende eksterne bekræftelser til debitorer, der udgjorde 51 % af balancesummen. I den sammenhæng mente revisor, at den efterfølgende kontrol af indbetalinger til debitorlisten afdækkede området. Dette var dog ikke tilfældet: Indbetalingerne skulle i stedet have været kontrolleret til bankposteringer.

Hertil havde revisor uden at angive den konkrete årsag ikke kunnet foretage fysisk kontrol af materielle anlægsaktiver.

Revisor havde modificeret konklusionen i sin revisionspåtegning således:

 

Grundlag for konklusion med forbehold

Vi har ikke været i stand til at kontrollere den fysiske tilstedeværelse af materielle anlægsaktiver, ligesom vi ikke har kunnet hente eksterne bekræftelser for aktivernes tilstedeværelse som følge af begrænsninger i vores arbejde pålagt af selskabets ledelse. Som følge heraf har vi ikke været i stand til at afgøre, om eventuelle ændringer ad disse posters beløb er nødvendige.

  

Konklusion med forbehold

Bortset fra den mulige virkning af det forhold, der er beskrevet i grundlaget for konklusion med forbehold, er det vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2014 samt a[t] resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 31. juli 2013-31. december 2014 i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

 

Ifølge Revisornævnet var manglerne i revisors dokumentation især væsentlige, fordi begrænsninger pålagt af ledelsen typisk kan føre til manglende konklusion eller fratræden i utide.

Endvidere burde revisor have modificeret sin konklusion med et forbehold for værdiansættelsen af de materielle anlægsaktiver. Revisor havde ikke identificeret en helt konkret fejl.

Endelig var revisors dokumentation for going concern mangelfuld. Dette begrundedes med, at den kortfristede gæld oversteg omsætningsaktiverne, ligesom det ikke kunne udledes af regnskabet for det første regnskabsår, at indtjeningen var stabil.

I den tredje kritiserede enkeltsag havde revisor undladt at gennemføre et uanmeldt beholdningseftersyn. I planlægningen af sagen fremgik det, at et sådant eftersyn ville blive foretaget.

Sagen blev afgjort med en bøde på 30.000 kr., som er det typiske niveau for lidt større førstegangsforseelser, som kan antages at kunne få konsekvenser for tredjemand og/eller klient.

Ved gennemlæsning af sagen ser det ud til, at den i sit udspring anskueliggør risikoen ved at benytte standardsystemer ukritisk.

Ifølge kvalitetskontrollantens gennemgang var det således fremgået i alle tre kontrolsager, at ”alle poster er vurderet uden risiko”, hvilket var svært at forsvare i de konkrete tilfælde.

Sag nr. 028-2017

 

 

Kontakt

  • Lars Kiertzner

    Chefkonsulent, statsautoriseret revisor, ph.d.

    Tirsdag til torsdag
    4193 3149